Tag Archive for: tern

Hvad skal vi gå med næste efterår/vinter? Få tendenserne fra modemessen

Jeg var til modemesse i Bella Center i går for at se lidt på moden for efterår/vinter 2015.

Så nu kan jeg forhåbentlig glæde dig med de vigtigste tendenser, så du ved, hvad du skal holde fast i eller gå efter allerede nu.

Det er overordnet ikke de kæmpestore forandringer, der sker, og i princippet er alt jo tilladt, så der er helt sikkert meget fra denne sæson, du skal holde godt fast i. Dog er der selvfølgelig alligevel nogle helt klare gennemgående elementer hos designerne, som jeg noterede mig.

Efterår/vinter moden 2015 er først og fremmest generelt meget cool, cozy og behagelig. Der er ikke så meget ladylike tailored tøj at finde i kollektionerne næste efterår/vinter.
Det handler om at skabe kontraster mellem det tykke og det tynde, det grove og det fine, det cool og det feminine og om at blande materialerne.

Det vamsede, stort strik og knælange jakker og frakker i strik og uld er et must. Det samme gælder de korte lidt tykke bouclejakker. Det kan så sættes sammen med de korte tynde skirts, som vi typisk kender fra sommerkollektioner (og som jeg oprindeligt forbinder meget med Isabel Marant) eller med feminine skjorter med blondebesætninger.

De små skirts er allevegne! Super fine som kontrast til de grovere materialer. Her godt illustreret med et look fra Julie Brandt, hvor en af pigerne var så sød at agere model.

efterår_vinter_mode_2015_Julie-Brandt

Her er det Style Butler, som både viser det typiske tynde skirt og de korte lædershorts, som bestemt ikke bliver mindre populære næste efterår/vinter. Og i øvrigt også både den ternede og den blondebesatte skjorte, som også er meget gennemgående.

efterår_vinter_mode_2015_Style-Butler
De korte shorts begynder i øvrigt nu også at vise sig i en ny cool længere model. Her fra Moliin.

efterår_vinter_mode_2015_Moliin-lædershorts

Som du måske allerede kan fornemme, er der stadig en hel del pels inde i billedet, både korte og lange jakker. Men også som besætninger eller som accessories. Her en fin frakke fra Gestuz.

efterår_vinter_mode_2015_14

Farverne er stadig domineret af de sikre – sort, gråt og blåt med enkelte indslag af en afdæmpet vinterlyserød. Her illustreret med et typisk vue over kollektionen fra Gai + Lisva.

efterår_vinter_mode_2015_Gai-lisva
Her en super lækker strik fra Moliin, som også holder sig meget målrettet i den grå/sorte farveskala. Den vil være lækker til et par lædershorts!

efterår_vinter_mode_2015_2

Udover strik, kommer vi til at se masser af uld – frakker, men også ponchoer og slag – og som her vasket uld (Gai + Lisva).

efterår_vinter_mode_2015_3
Jeg må også nævne både tern og skjorter som en stor tendens. Tern ser vi generelt på både skjorter, frakker, slag og ponchoer.

Skjorterne er generelt meget afslappede eller med blondebesætninger som her fra Style Butler. Igen danner de en fin kontrast til de mere grove materialer.
efterår_vinter_mode_2015_10
Til sidst et par ting, som absolut ikke er megatrends, men som alligevel er inde i billedet. Det ene er på vej ud – og det andet måske mere og mere på vej ind!

Først den neoprenagtige bluse med maxiprint, som der stadig ses en enkelt af hos mange designere. Her hos Munthe.  Den kan du sagtens satse på en sæson endnu.efterår_vinter_mode_2015_Munthe

Og måske på vej ind? Man ser dem flere og flere steder – personligt er jeg vil med det. Her en smuk sort filthat fra Beck Söndergaard.

efterår_vinter_mode_2015_12

 

Hop med på tern

De skønne klassiske tern er for alvor slået igennem i år – og du kan roligt hoppe med på bølgen, for der kommer masser af tern igen næste vinter.

Jeg har nu altid elsket tern, og som barn havde jeg i flere omgange plisserede ternede nederdele, som jeg var vild med og husker tydeligt den dag i dag. Mine røde ternede bukser her er fra sidste år, hvor tern endnu ikke helt så udbredt som i år. Grundlæggende mener jeg, at man skal gå med det, man kan lide og som passer til een, men det gør selvfølgelig ikke noget at være lidt med på moden samtidig. Du kan læse mere om sæsonens mode her.

ternede-bukser-blog

 

Lige nu er der næsten ikke noget mere bedre sted at starte end med en ternet skjorte. Jeg har selv denne fra Moliin Copenhagen, som jeg er glad for og virkelig føler mig både smart og velklædt i. Den er vist desværre udsolgt alle steder, men der er masser af alternativer.

ternet skorte-moliin

Denne her fra norske Fall Winter Spring Summer er også super fin – set hos YouHeShe.

ternet-skjorte_FWSS

 

Denne fra Isabel Marant er også ret skøn. Fundet hos LeahMaria. Bemærk i øvrigt, hvordan blåt sniger sig mere og mere ind.

ternet-skjorte-isabel-marant

 

 

Og mens vi er ved Isabel Marant, så er et klassisk ternet tørklæde er også super cool. Dette er i den dyre ende, men kan også bruges som inspiration til den helt rigtige stil, som jeg altid synes, at designeren repræsenterer. Fundet hos YouHeShe.

ternet-tørklæde-isabel-marant

Det kræver lidt mere mod at bære tern på underdelen, men Baum und Pferdgarten er blandt de danske designere, der tør satse på tern. Her en klassisk nederdel, der vil være super fin med en stor sweater og et par tætte strømper.

ternet-nederdel-baum-und-pferdgarten