Tag Archive for: test

Bæredygtigt alternativ til Nespresso

REKLAMEbedste-uoriginal-nespressoDe her alternative kapsler til Nespresso er blevet bedst i test hjemme hos os – det vil sige hos min mand, som er husets kræsne kaffedrikker, og derfor står 100% for indkøb af kaffe både til sig selv og gæster.

Normalt er han ikke just positiv overfor uoriginale kapsler – han er faktisk, lige når det kommer til det punkt, meget kvalitetsbevidst og måske en lille smule kræsen. Alligevel insisterede jeg på, at han skulle prøve de her Nespresso kompertible kapsler fra Real Coffee. Jeg drikker jo ikke selv kaffe, men jeg synes, at de har noget rigtigt fint kørende for sig med miljøvenlige kapsler og fairtrade certificering af næsten al deres kaffe. Jeg kan godt lide tanke om, at kapslerne kan nedbrydes uden at udviklet andet end vand og varme ved forbrændingen (modsat de normale i aluminium, som bør indsamles og genanvendes, men hvor mange mon ikke bare ryger i skraldespanden?) – og at bønderne er sikret en god pris for deres produkter.

real-coffee-kapsler-nespresso
Så langt, så super godt, men hvad med smagen – og prisen?

Lad mig med det samme gå til konklusionen, som faldt prompte: Real Coffee er de bedste alternative kapsler til Nespresso, han nogensinde har smagt.

Vi er ret tæt på originalen rent smagsmæssigt, 90-95% efter hans vurdering. Og så skal prisen også lige tages med i betragtningen. Her får du kapsler til omkring et par kroner stykket. Køber du en Giga pakke med 55 æsker, som du selv blander, er du nede på 1,80 kr. pr. stk. mod Nespressos 3-4 kr. !

real-coffee-nespressoSten foretrækker en god stærk espresso, så han har udvalgt sig de fire varianter, som du ser her. Der er i alt 9 espressoer af styrke 4-8 at vælge i mellem samt 2 lungoer. 8 af de 11 er fair trade, og 3 af disse er økologiske. Du finder dem alle her.
**
Hans favorit er den sorte, Venezia, som er en fair trade espresso styrke 7 ud af 8. Den er en perfekt all-round kaffe, som han både drikker som longo og espresso. Den er kraftig uden at være bitter og smagen er rund og behagelig.

Den røde Roma er en skarp forfølger. Den er også en fair trade espresso af fuld styrke 8. Den er en rigtig god stærk espresso, igen uden af være bitter.

Næste er den brune Ethiopia fair trade espresso og med en styrke på 5 ud af 8. Den er så mild, at den bliver rund og blød i smagen – og derfor også perfekt til en dobbelt espresso.

Endelig er der den lilla Sumatra, en espresso på styrke 6 ud af 8. Det er den skarpeste af varianterne og perfekt til dem, der foretrækker lidt mere brændhed/bitterhed i smagen.

Der er som sagt 11 varianter at vælge imellem, og med pris og kvalitet, fairtrade og hensynet til miljøet, er det bare at gå ind og prøve og se, hvad der passer dig. Der er smagepakker til 89 kr. for 30 kapsler og 99 kr. for 50 kapsler. Du kan se mere på Real Coffees hjemmeside her.

Kærlig hilsen Jeanette

Test af Matas Silvershampoo

Sponsoreret af Matas

udgroning-graat-haar

Mit projekt udgroning af naturligt hår har nu varet i snart halvandet år, og jeg er gået fra lys gylden til min naturlige mørkblonde med efterhånden en del spredte grå hår og naturligt spil. Udfordringen med sådan et projekt er som regel, at hårfarvens temperatur ændrer sig fra varmt til koldt, når man overgår til at blive grå. Præcis det samme problem kan man opleve som blond, hvis det gyldne eller gullige skær bliver for meget. Det kan også være, at de grå hår blive gullige pga. af hårprodukter, forurening/røg eller af solens UV-stråler.

Alt det kan en silvershampoo – og evt. en balsam – gøre underværker for i den daglige pleje. Jeg bruger det ca. hver anden gang, jeg vasker hår. De fleste gange kun i længderne, men nogle gange i hele håret for at holde de grå hår så lyse og flotte i farven som muligt.

matas-silver-shampooFor mit vedkommende, der er blond med et gult skær, gælder det om at finde silvershampoo, som er meget lilla og ikke for blå. Mange tror, silvershampooer er ens, men en lilla vil ophæve det gule skær, mens en blå vil afhjælpe mere orange/bronze skær.
De stribede fra Matas omfatter nu også en Silver shampoo + en balsam, som er i den perfekte mørke lilla farve til blond og gråt hår (du finder dem på Matas.dk her). Den nyhed har jeg fået lov at teste, og længere nede kan du læse min vurdering af dem.

Men først skal du se, hvor varm en tone, jeg tidligere har haft, og dermed resterne af det hår, som jeg i dag dæmper med silverprodukterne i længderne.

header

Mine tidligere lyse striber i varme nuancer blev i sin tid først erstattet af kolde, nærmest hvide. Nu er jeg jo helt stoppet med at lysne håret – den klarer naturen helt af sig selv 🙂
Tilbage er resterne af mine fordums gyldne lokker i længderne, og de har et par gange fået en gloss i en mørk kold farve. Ellers gør jeg intet andet end at bruge en silvershampoo for at dæmpe det gyldne og få hårets forskellige farver til at matche hinanden bedre. Efterhånden er min udgroning faktisk blevet ret naturligt. Og hold op, hvor jeg bare elsker mit nye ubehandlede naturlige hår, som bare er så tykt og blødt og lækkert. Jeg kommer helt sikkert ikke til at fortryde min beslutning om en stille og rolig forberedelse til det grå look. Og gråt er heldigvis hot!

naturligt-haar
Tilbage til denne nye dynamiske duo, som jeg har fået lov til at teste – en Silver shampoo og en Silver Balsam fra Matas. Jeg var meget spændt på at prøve dem, for de lilla shampoo’er er meget varierende i deres effekt på mit hår. Det er meget sjældent, at jeg føler, at de er plejende nok, og nogle gange synes jeg, at håret kan virke en smule “dødt”.

matas-striber-lilla-shampoo
Jeg må helt ærligt sige, at silverprodukterne i stribeserien er noget af det allerbedste, jeg har prøvet. Farvemæssigt virker de som de skal, og derudover er de virkeligt plejende og milde ved hår og hovedbund. Håret bliver blødt og medgørligt, uden tyngde, og får en fin shine. Jeg er imponeret – og så til en pris på 55 kr.

Et lille tip, som også står på flaskerne, er at påføre shampoo’en – eller balsamen – i tørt hår,hvis du ønsker en større effekt, som jeg har gjort i spidserne her. Det ser voldsomt ud, men håret bliver altså ikke lilla 🙂
Du kan også øge effekten af pigmenterne ved at bruge en større mængde eller lade det sidde og trække lidt længere. Det anbefales at lade balsamen virke 3-5 minutter.

lilla-shampoo
Så blev det til et endnu et afsnit i min føljeton om overgangen til det naturlige hår, men også min uforbeholdne anbefaling af de stribede Silverprodukter fra Matas. Her har du ikke alene value for money, men også et par virkelig helt top i orden produkter, der lever op til sit formål, men også giver en overbevisende god pleje.

Du finder Matas silverprodukterne her.

Gode solcremer til krop og ansigt

solcreme-test

Jeg har rig lejlighed til at teste solcremer under den blå himmel og bagende sol på Lanzarote i denne uge. Det er dejligt at have tid til rigtigt at give huden beskyttelse, men også masser af fugt og pleje samtidig. Ikke noget med brændende, tør og afskallet hud, men bare en stille og rolig lækker brun farve og en gennemfugtet hud.

Især, når det kommer til ansigtet, er solskader bare en af de største syndere, når det kommer til rynker – så det er bare med at tage det med solbeskyttelsen alvorligt og bruge nogle gode produkter. Og uanset, om vi er under sydens sol eller de hjemlige himmelstrøg, er det vigtigt at beskytte huden, hvis man vil undgå solskader og tidlig ældning – og hudkræft i yderste konsekvens.

Her får du et bud på nogle super gode solcremer, hver med deres klare fordele:

1. P20 – Træningsfavoritten, der beskytter længe (også i vand)
2. Nivea – Den velduftende klassiker, der ikke ødelægger dit tøj
3. MUTI – Beskyttelse med indbygget anti-age
4. pHformula – Den innovative ansigtspleje, der beskytter dit DNA i solen + C-vitamin, der booster din solcreme


1. Træningsfavoritten, der beskytter længe (også i vand)

p20-solcreme-test

P20 er en danskproduceret solcreme og vinder af året træningsfavoritter 2017. Jeg forstår godt hvorfor, for det er altså genialt, at den beskytter i 10 timer! Den er desuden ekstremt vandfast (samme beskyttelse efter 80 minutter i vand!).
Alt afhængig af, hvor sart din hud er, og hvor stor faktor, du bruger, skal du normalt smøre dig ind med nogle timers mellemrum, så denne her er perfekt, hvis du er elitesportsudøver, eller hvis du svømmer eller er ude på lange cykel- eller vandreture. Den er som en tynd olie, og den sprayes ud med aerosol, så den er VILDT hurtigt at tage på og fordele. Den trænger lynhurtigt ind.
P20 er ret gul, så man skal passe på tøjet. Bruger du mørkt træningstøj er det overhovedet ikke noget problem, men min lyserøde bikini kommer altså ikke i nærheden af den. Når jeg skal svømme udendørs på Club La Santa, så er P20 den jeg bruger.

svømning

2. Den velduftende klassiker, der ikke ødelægger dit tøj

nivea-sunDen næste har jeg skrevet indgående om før, fordi jeg synes, det er så lækkert, at der endelig er noget, der har opfundet en solcreme, der ikke smitter af – og hvis den gør, er let at vaske af tøjet.
Jeg bruger faktor 30 her nede på Lanzarote, og generelt synes jeg ikke, der er grund til at spare på beskyttelsen. Nivea bruger jeg som all round beskyttelse til solbadning, almindelig holdtræning og når jeg bare går rundt.
Udover beskyttelsen af mit tøj, så er den meget hurtig at påføre og forsvinder ind i huden med det samme. Endelig så elsker jeg den trygge og velkendte duft af sol, sommer og Nivea.

3. Beskyttelse med indbygget anti-age
Jeg har tidligere skrevet om den gedigne og overskuelige hudpleje fra tyske MUTI læs mere her.
Som noget nyt har de også lanceret en solserie, som igen er helt enkel og består af en ansigtscreme i faktor 30 eller 50, en kropscreme og en after sun lotion.

muti-sun
Det er meget klassiske solcremer – hvide, hvilket er dejligt – dejligt tyndflydende, men skal arbejdes lidt ind. Til gengæld får du også en super hudpleje oveni solbeskyttelsen. Cremerne er tilsat  E-, C- og B3-vitaminer  og beskytter mod fri radikaler og pigmentforandringer.
Jeg er særligt vild med ansigtscremen, som jeg har valgt i faktor 30, og som giver en virkelig glat hud. Men du får altså også samme gode virkninger i kropscremen, så den er bestemt en lækker luksus solcreme.
Prisen på 279 kr. for både body-og ansigtscremen, er – som Muti generelt – meget rimelig.

Aftersun lotionen er en ekstra superluksus – en grøn og kølende gele – der med bl.a. aloe vera, B-vitamin og hyaluronsyre virker anti-oxiderende og anti-inflammatorisk efter solbadningen og tilfører og binder fugt i huden. Den virker meget beroligende og dæmpende, hvis man har fået lidt rødme i huden.
Du kan finde hele serien hos fx Naturskon.dk.

4. Den innovative ansigtspleje, der beskytter dit DNA i solen + C-vitamin, der booster din solcreme
Den sidste jeg bruger, er en af mine mange favoritter fra pHformula. Det er serien for dig, der vil have endnu mere innovation og endnu flere effektive ingredienser, hvilket selvfølgelig også koster lidt mere.

phformula-c-vitamin-sol

Deres solcreme til ansigtet er tilsat et peptide kompleks, som forebygger DNA skader, hvilket vitterligt forekommer, hvis vi får for meget sol. Derudover tilføres antioxidanter, som har en virkning på hudens ældning. Cremen er mat og virker meget som en normal dagcreme, så den kan virkelig anbefales i den daglige hverdagspleje, også når man ikke er på ferie!

Kombineres cremen med pHformula C-vitamin creme boostes effekten af solbeskyttelsen, 20% siges det, og cremen er i det hele taget en super all-round creme, som kan bruges alene eller under andre cremer. Indholdet af c-vitamin er højt, hvilket man ikke altid skal tage for givet, fordi vitaminet er et af de mest flygtige, der findes.
Det virker antiinflammatorisk, hvilket er fantastisk til en lidt solstresset hud, men i det hele taget er det en meget stærk antioxidant, der hjælper på kollagendannelsen og virker opstrammende og er meget effektivt i forhold til at lysne pigmentpletter og hæmme dannelsen af nye pigmenter.

Priserne ligger på 329 kr. for solcremen og 599 kr. for C-vitamin cremen. Kan kun købes hos pHformulaklinikkerne.

***

Som du kan se, kan de forskellige cremer noget forskelligt, og jeg håber, du måske har fundet inspiration til at finde dine favoritter til sæsonens vigtige solbeskyttelse.

Kærlig hilsen Jeanette

Garanti for en god hårdag: jeg tester R+Co

r_co-haarprodukter
R+Co
er en ny meget spændende linje af hårprodukter, som nu også kan fås i Danmark. Den er udviklet af en gruppe af førende stylister – fra unge talenter til kendte og veletablere navne (Garren, udnævnt af Vogue som “godfather” inden for hår, Thom Priano, som er verdenskendt stylist og arbejder for kendisser som fx Nathalie Portland, Nicole Kidman og Kate Moss – og Howard Mclaren, som gennem årtier har undervist og nyudviklet frisørfaget og teknikkerne). Kollektivet, som de kalder sig, har sammen udviklet de produkter, som de selv gerne vil have i deres værktøjskasse som stylister – og som har en funktionalitet, som også gør, at man kan genskabe looket, når man kommer hjem fra frisørsalonen.

Jeg har de sidste uger afprøvet en række af produkterne – jeg har selv nøje udvalgt dem, der lige lød til at være guf for mit krøllede hår, som har tendens til både krus og tørhed: En fugtgivende shampoo og conditioner – en leave-in fugt/shine creme, en anti-krus spray – og en hårolie. Og nu slår det mig, at jeg faktisk kun har haft virkeligt gode hårdage hver eneste gang, jeg har testet denne serie!

r-co-produkter

Det gælder, når jeg har stylet håret med den store tur med føntørrer og glattejern, hvor det bliver blankt og luftigt og virkeligt fint. Men det gælder ikke mindst også, når jeg har ladet lokkerne lufttørret eller bare hurtigt har tørret det delvist med føntørreren, som er det look, du ser på billederne. Normalt er en hurtig føntørring totalt no-go for mig, fordi det efterlander mig med noget kedeligt krus, som hverken er fugl eller fisk. Men med de her produkter bliver håret defineret, samlet, blankt og samtidig meget let.

Her på billedet har jeg stort set intet gjort ved min frisure udover en virkelig quick føntørring, hvor jeg har tørret det 80% og bare formet det med fingrene. Normalt ville det blive en seriøs kedelig gang krus, men produkterne gør altså en forskel! Håret bliver let og luftigt uden noget videre krus, og spidserne virker samlede og definerede. Det giver gode hårdage med en minimal indsats – ja tak, siger jeg bare!

img_0621
Jeg har vasket håret med Atlantis shampooen (dufter mildt og dejligt og skummer næsten ikke, fordi den ikke indeholder sulfater) – og brugt Atlantis conditioner i længderne. Normalt skal jeg bruge en kur, men det er ikke nødvendigt i det her tilfælde. Håret bliver blødt, blankt og dejligt let og luftigt.

r-co-atlantis

I det våde håndklædetørrede hår har jeg brugt en lille smule High Dive Moisture + Shine, ca. en hasselnød, i spidserne og i det yderste lag hår. Det er et produkt, som du kan vælge, hvis du – ligesom jeg – har tendens til tørre spidser, der gerne vil kruse. Det giver ekstra definition, men uden at tynge og fedte.

r-co-highdrive

Jeg sprayer også det yderste lag hår med R+Co Pinstripe detangling, som er et virkeligt unikt produkt for et hår som mit, der gerne vil kruse. Det gør håret meget medgørligt (perfekt, hvis du har tendens til at filtre) – og alle produkterne tilsammen giver et meget glat og blankt look. Ingen af produkterne “overgør” det eller styler for voldsomt og laver build up i håret. Håret virker lækkert og velplejet, og stadig livligt og naturligt.

r-co-hair-olie
Hårolien,R+Co Tinsel oil bruger jeg en anelse af i det våde hår, men også til sidst i det tørre hår for at give det den sidste finish og shine – og for at lægge det sidste krus ned på toppen og i spidserne. Olien fedter ikke, så den kan bruges senere og dagen efter, når håret lige skal glattes og samles.


R+Co
 har en ret stor vifte af produkter, der alle løser specielle opgaver – så hvis du ikke lige har samme hårudfordringer som mine, kan du gå ind på RandCo.com og se det hele – det er smart delt op i produkttyper, som det er let at finde rundt i.

Alle produkter er uden parabener, sulfater (SLS eller SLES), mineralolie og petrolatum. Samtlige produkter er smart nok varmebeskyttende og kan alle anvendes til farvet hår. Der er et æstetisk fokus på hensyn til både styling, men også til hårets og hovedbundens sundhed, selve designet taler vist for sig selv – og emballagen er naturligvis i genanvendelig materiale.

Lige nu fås R+Co hos udvalgte frisører og hos Magasin i Kbh., men de skulle være på vej flere steder.

Kærlig hilsen Jeanette

Biodynamisk luksus anti-age fra Jurlique

jurlique-nutri-define-test

For mig er der ingen tvivl om, at det betaler sig at passe og pleje sin hud. Giver man huden nogle minutters omsorg og opmærksomhed morgen og aften med nogle gode produkter, får man en langt mere klar og fin udstråling og kan faktisk også forsinke og reducere rynker og linjer og hjælpe med at bevare fastheden i huden.

Igennem de sidste par uger har jeg testet Nutri-Define serien fra det mærke Jurlique. Jurlique stammer fra Australien, hvor de på egne biodynamiske (ikke bare økologiske) marker, dyrker de ingredienser, som de, gennem deres 30 års forskning, når frem til er de mest effektive for vores hud. Naturen spiller en helt afgørende rolle i Jurliques produkter. Dertil kommer patenterede formularer, der skal sikre transporten af ingredienserne helt ned i huden (liposomer).

Nutri-Define serien er en luksuslinje fra Jurlique med dokumenterede anti-age planteingredienser: peberrod, rosmarin, pebermynte, morbær. Ingredienserne er indkapslet og føres med et unikt naturligt liposome, Biosome5, ind i huden. Det er en ganske dyr serie, men jeg synes også, at den leverer en unik oplevelse og gode resultater.

Jeg har testet denne Nutri-Define Superior Retexturing serum (vejl. udsalg 875 kr.) i ansigt, på hals og décolleté morgen og aften. Den har en meget let og flydende konsistens, som er meget let at fordele. Duften er meget fin og helt vidunderlig, hvilket gælder hele serien.

img_0243

Over serummen har jeg brugt hhv. dag- og natcremen (vejl. 730/770 kr.), hvor man igen har følelsen af lethed, men en lidt tykkere god konsistens, der giver en god opfyldning af huden. Hele oplevelsen ved at bruge produkterne er ren lækkerhed og velduft. Men hvordan virker de?

img_0240
Umiddelbart fik jeg hurtigt fornemmelsen af øget blødhed ved at bruge serien. Den opnår man ved mange gode produkter, men mere interessant var oplevelsen efter et par ugers koncentreret brug, hvor huden blev fugtet i dybden og, udover blødheden, fik en finhed over sig. Jeg føler mig faktisk en smule forynget i huden ved brug af produkterne, og huden har fået en fin og glat udstråling.

Sådan her ser jeg ud lige nu i skrivende stund. Måske ikke noget at prale med, men husk, at jeg er 50 og ikke anvender nogen former for injektioner eller andre drastisk indgreb, men alene afprøver forskellige plejeprodukter og naturlige behandlinger 🙂jurlique_nutri-define-blog

Nutri-Define er en rigtig rar og dejlig serie, hvis man kan udtrykke det på den måde. Lige fra oplevelsen af det naturlige og renheden, og den behagelige duft, som jeg bare har lyst til at indsnuse, når jeg bruger produkterne – og til den finhed og fasthed, som man stille og roligt oplever i huden.
Serien er absolut anbefalelsesværdig for dig, der gerne vil forene luksus anti-age pleje med det biodynamiske/økologiske.

Find den fx her på LookFantastic.dk (affiliate link)

Kærlig hilsen Jeanette

Test af Gestus italienske specialiteter

imag4638

For noget tid siden fik jeg tilsendt en smagekasse med italienske specialiteter fra det danske fødevaremærke Gestus. Gestus er Dagrofa’s mærke, som jeg ofte er stødt på i min lokale Meny i de senere måneder, men jeg havde faktisk ikke prøvet andet end én enkelt ting før – nemlig deres grønne oliven med mandler. Dem er jeg helt vildt med, og jeg fatter egentlig ikke, at de kun koster omkring en 20’er (til gengæld må jeg være ærlig at sige, at jeg mindre vild med dem, der er fyldt med hvidløg – de er mærkeligt nok meget salte).

Nu har jeg så smagt mig igennem det hele, og jeg synes, at de lever op til deres målsætning om at give value for money og gode smagsoplevelser, der passer ind i et hverdagsbudget. Jeg er faktisk imponeret over, hvor meget god italiensk smag, der er i fx både pasta- og pizzasaucer. Og så gør det jo ikke noget, at de ser så lækre ud, selvom smagen selvfølgelig er det vigtigste.

imag4641

Pestoerne er også rigtigt fine, og særligt set i forhold til prisen. Super gode til en hurtig sandwich eller en pastaret. Og så er jeg lidt vild med de ternede låg 🙂

imag4640

Artiskokpestoen var det allerførste, jeg kastede mig over, og sammen med nogle tynde rugstave og røget laks, havde jeg de lækreste velsmagende antipasti på ingen tid. Ideen er hermed givet videre!

gestus-arktiskokcreme

Hverdags basisvarer som pastaen er helt fin og i orden. Sammen med pastasaucen og en masse grønt, måske lidt hakket kød, kan du hurtigt få smagen af Italien derhjemme.

Olivenolien er en ekstra jomfru olivenolie af en god kvalitet til en særdeles fornuftig pris – og også her er der gjort noget ud af designet, så den er indbydende at have stående fremme. Det er en fin allround olie, igen rigtig god til prisen. Jeg ville nok ikke dyppe brødet i den, for så “fin” er den selvfølgelig heller ikke, men til dressinger og daglig madlavning kan den sagtens gå an.

gestus-olivenolie

Alt i alt har Gestus bestået min lille test både i smag og kvalitet, der alt sammen holder fint i forhold til prisen. Især på basis- og hverdagsvarer er det et mærke, som jeg nok kan finde på at tage ned fra hylderne fremover.

voksenlivsstil-spons

Produkterne er stillet til rådighed til min test af Gestus.

Hvor mange kalorier forbrænder du egentlig?

fitbit-alba

Jeg har altid tænkt, at jeg da selvfølgelig bevægede mig nogenlunde, og mindst, de anbefalede 10.000 skridt om dagen. Jeg er jo altid i gang! Efter at have testet det nye fitness armbånd/tracker Fitbit Alta, må jeg sande, at jeg ikke havde pejling på mit reelle bevægelsesniveau.

På dage med meget stillesiddende arbejde foran skærmen, eller med fx en lang køretur, har jeg faktisk præsteret ikke at komme over 5.000 skridt! Og med et nærmest skræmmende lavt kalorieforbrug til følge.
På andre dage, hvor jeg typisk har været ude og løbe og/eller cykle (trackeren genkender forskellige aktiviteter og omregner den til skridt/km.), ser det straks anderledes ud, men det er ikke så nemt at nå op på de 10.000 skridt, som jeg gik og troede!

Med min vægt på 53 kg. skal der faktisk ret meget aktivitet til, før jeg kommer op på et dagsbehov på bare 1.700-1.800 kalorier. Her taler vi om dage med fx rengøring, pæn aktivitet og som regel involverende en løbetur på mellem 6 og 9 km. Bare for at illustrere, hvordan sammenhængen mellem aktivitet og kaloriebehov pludseligt bliver meget klart med en fitness tracker på armen!

Dén dag, hvor jeg de seneste to uger har forbrændt mest, har jeg forbrugt sølle 2.154 kalorier, og der bevægede jeg mig endda, hvad der svarer til 25.752 skridt (gang, 6 km. løb og 30 km. cykel).

Nu, hvor jeg har testet Fitbit Alta armbåndet igennem 2 uger, må jeg konkludere, at jeg er overraskende vild med det, og det sidder på armen konstant! Det har virkeligt åbnet mine øjne for, hvor aktiv, jeg er på de enkelte dage, og hvordan det direkte påvirker mit kaloriebehov. Det er enormt sjovt at følge, meget motiverende, og som sagt noget af en øjenåbner! Fitbit Alta er super nemt at komme i gang med og den medfølgende App er også logisk og overskuelig. Her kan du synkronisere armbåndet og følge din historik og opsætte mål for bevægelse, kalorieindtag, søvn m.m.

Bemærk i øvrigt også, hvor pænt og spinkelt, det er (selvom alt nærmest ser stort ud på mine små håndled). Remmen kan klikkes af og skiftes på ét sekund fra det sorte i plast, der følger med, til læderremme i forskellige farver. Her kan du se den sorte rem, og i øvrigt kan du se, at jeg både bruger Fitbit armbåndet og mit løbeur – mine tests viser, at de to stemmer fint overens med antal km.

fitbit-tracker

TV2 og Forbrugerrådet testede for kort tid siden fem forskellige fitness trackere, herunder en fra Fitbit, som var den klart bedste. Min egen oplevelse er også, at den virker præcis og realistisk i udregningen af mine bevægelse, hvad enten jeg går, løber eller cykler. Den måler også, hvor mange timer jeg sover, hvilket er fint at følge – dog sad jeg åbenbart meget stille en aften i biografen, hvor den påstod, at jeg havde sovet i en time! Gu’ sov jeg ej, det var ikke en kedelig film, men det kunne armbåndet jo trods alt ikke rigtigt vide. Ellers er der ingen slinger i valsen.

I armbåndet har jeg med med nogle hurtige tap’s på skærmen hele tiden dagens aktuelle antal skridt og km. og det samlede kalorieforbrug.
Når jeg har siddet stille for længe, får jeg en venlig lille påmindelse om, at det kunne være en god idé at komme lidt igang. Virkelig smart, når man, som jeg, kan komme til at fordybe sig lidt for længe foran skærmen!
Om morgenen bliver jeg i øvrigt vækket af en blid vibration fra uret, og jeg har ikke brugt mit vækkeur siden, jeg fik mit Fitbit Alta. Alarmen sættes op i app’en, og man bestemmer generelt selv, hvad man ønsker at påmindelser.

Jeg skal bestemt ikke plædere for en fanatisk og rigid livsstil, hvor kostplaner og overdreven motion styrer det hele. Men, når det så er sagt, er der jo virkeligt også rigtigt mange, der har svært ved at nå eller holde den vægt, de gerne vil have, måske fordi der mangler en grundlæggende forståelse af koblingen mellem det brændstof, vi putter i munden og det, vi har brug for. I den sammenhæng synes jeg virkelig, at fitnessarmbåndet er en lille hjælper, der sætter tingene i nyt perspektiv og kan være lidt af en øjenåbner.

Du kan læse mere om det nye Fitbit Alta på Fitbit.com/dk.

 

voksenlivsstil-sponsFitnessarmbåndet er stillet til rådighed for min test af Fitbit.

Vichy og kilden

Jeg har længe været tiltrukket af Vichys kildevandsspray, men jeg har bare aldrig nået til at få den prøvet. Så det var en glædelig overraskelse, da Vichy sendte en lille sommerhilsen, ikke bare med spray’en, men også deres serum og creme, der er baseret på deres berømte termalske kildevand. Så nu har jeg rigtigt kunne teste det hele!

Baggrunden er helt kort den historiske kilde i Vichy, som er en central ingrediens i alle produkterne og har været det siden 1931. Vandet, som tappes fra kilden er 1000 år undervejs, hvor det på sin rejse gennem bjergene beriges med 15 essentielle mineraler (bl.a. calcium, jern, magnesium, kalium, natrium og silicium). Mineralerne har en Ph-balancerende og styrkende effekt på huden og medvirker til at fremskynde gendannelsen af cellerne.

Det mineraliserede kildevand kombineres i Vichys respektive hudplejeserier med forskellige avancerede anti-age hudplejeingredienser, så man så at sige kan vælge serie efter alder!

vichy-kildevand

Aqualia Thermal serien er en slags basis-serie, velegnet til alle aldre og med mere fokus på fugt og friskhed end på decideret anti-age pleje. Den er utroligt let og føles netop lidt vandig i det, når den påføres. Den fugter uden at fedte og er rigtig lækker her i sommervarmen, hvor man måske ikke har brug for den allermest fede creme. Noget af det, som jeg personligt sætter stor pris på ved serien er også, at den har en mild duft og ikke er for stærkt parfumeret.

Hele serien er generelt meget let og behagelig og trænger hurtigt ind i huden. På trods af letheden, så giver serummen og cremen begge en god følelse af fugt og blødhed. Huden bliver fint “fyldt op”, så den også virker en smule udglattende og opfriskende på udstrålingen.

Kildevandsspray’en er fantastisk at bruge både morgen og aften – og så tit man har lyst i løbet af dagen, når du kan bruge en lille opkvikker. Den består jo slet og ret af det helt rene kildevand med alle de 15 mineraler på spray, og den er fantastisk til at give en hurtig opkvikning, når man er udsat for sol, varm, tør luft eller bare trænger til at blive frisket lidt op. På de varme sommerdage har jeg med stor fornøjelse brugt den til at køle lidt ned med, og på andre dage giver den mig lige lidt friskhed, hvis huden virker lidt tør og træt. Den skal helt bestemt med sydpå her i august!

Vichy fås på Apoteket. På billedet ser du:

Aqualia Thermal Power Serum til 249 kr.
Aqualia Thermal Light Cream til 189 kr.
Vichy kildevandsspray til 85 kr.

voksenlivsstil-spons

Lara Kathrine og jeg tester Imedeen Hair and Nails

Imedden-hair and nails-blog

Allerførst tusind, tusind tak til alle Jer, der delte jeres udfordringer med hår og negle i min søgen efter en med-tester af Imedeen Hair and Nails! ♥

Både negle, og især håret, betyder RIGTIGT meget for os kvinder – og problemer som følge af stress, graviditet, sygdom og medicin kan tydeligvis fylde rigtigt meget. Jeg ville hjertens gerne have givet ALLE en hjælpende hånd, men jeg måtte jo vælge én ud.

Valget faldt på Lara Kathrine León-Møldrup, som skrev følgende: Efter jeg er blevet mor og har ammet – og er gået igennem en længere stressende periode med husbyggeri er mit hår blevet kedeligt, tørt og er begyndte at knække (og ikke bare lidt! Så meget at jeg nogen steder har helt babyhår). Jeg plejer at have langt tykt smukt hår til midt på ryggen. Og bevares – det er stadig langt. Men spidser er tynde og grimme. Jeg har prøvet alle former for piller, og olier. Men har desværre ikke fået én mirakelkur til, at få mit flotte hår tilbage”.

Nu bliver det spændende at se, om Kathrines hår bliver stærkere over de næste 4-6 måneder. Spidserne er der jo ikke så meget at gøre ved, men det nye hår skulle gerne blive meget bedre 🙂

For mit eget vedkommende håber jeg på en forbedring af mine negle, som de sidste år er blevet meget rillede og tørre – og det gælder både fingre og tæer!

Vi vender stærkt tilbage med resultatet!

Tak igen til alle, der læser med – og til Jer, der var interesserede i at teste og dele jeres hår- og negle-udfordringer.

voksenlivsstil-spons

Indlægget er sponsoreret af Imedeen, der stiller Hair & Nails til rådighed til testen.
Imedeen er et kosttilskud, der ligesom alle andre kosttilskud ikke kan erstatte sund og varieret kost.

Hvem vil prøve Imedeen Hair and Nails (gratis) sammen med mig?

Imedden-hair and nails-blog

Kunne du tænke dig at teste IMEDEEN Hair & Nails sammen med mig i de næste 6 måneder?
En heldig læser af Voksenlivsstil får nu muligheden for at prøve de populære tabletter sammen med mig.*

NB! MIN MEDTESTER ER NU FUNDET – LÆS MERE HER.

Du kender det sikkert – vores kost og livsstil, hvordan vi har det, om vi er stressede eller har tid til at få motioneret og spist godt, kan hurtigt aflæses i vores udseende og udstråling.
Ligesom det gælder med huden, afhænger styrken, kvaliteten og udseendet af vores hår og negle også af de næringsstoffer, vi indtager. Men der en genvej til at opnå et skinnende hår og smukke negle!

IMEDEEN Hair & Nails arbejder indefra og med blot én tablet om dagen, kan du tilføre vitaminet biotin som bidrager til normalt hår og mineralet zink som også bidrager til normalt hår og normale negle. Ved at begynde nu burde forbedringerne ses efter 4-6 mdr.

Det er dét, vi skal afprøve – én af jer læsere og jeg! 


HVIS DU KUNNE TÆNKE DIG AT TESTE OG FÅ IMEDEEN HAIR & NAILS TIL 6 MÅNEDER (VÆRDI 657 KR.), SÅ SKRIV TIL MIG I KOMMENTARFELTET. LAD MIG GERNE VIDE, OM DU HAR SPECIELLE UDFORDRINGER MED DIT HÅR ELLER NEGLE – OG MÅSKE LIDT OM DINE HÅB OG FORVENTNINGER TIL TABLETTERNE. 

Du skal selvfølgelig være indstillet på at tage tabletterne hver dag og vende tilbage til mig med nogle linjer om DIN oplevelse af effekten, når der er gået 4-5 måneder. 

 

 

 

 Jeg glæder mig til at høre fra Jer og finde en med-tester allerede i den kommende uge.


voksenlivsstil-spons

Indlægget er sponsoreret af Imedeen, der stiller Hair & Nails til rådighed til testen.
Imedeen er et kosttilskud, der ligesom alle andre kosttilskud ikke kan erstatte sund og varieret kost.

Nu starter jeg en 90-dages IMEDEEN Challenge! Følg med på bloggen

Når man som jeg har rundet de 50 – eller bare 30 eller 40 for den sags skyld – kan man selvfølgelig godt se, at alderen begynder at sætte sine spor i ansigtet. Jeg hører til dem, der foretrækker et sundt og naturligt udseende, hvor jeg står ved min alder, og hvor rynker ikke er forbudt. På den anden side vil jeg gerne gøre en indsats for at holde mig så pæn og ungdommelig som muligt – uden at tage drastiske metoder som fx indsprøjtninger i brug!

Jeg mener nemlig, at vi kan gøre rigtigt meget selv med vores livsstil og daglige hudpleje. Jeg er ikke i tvivl om, at det betyder noget for udseendet, hvordan vi behandler vores hud udefra, men bestemt også – og måske endnu mere – indefra. Der kommer fx større og større fokus på irritationer i huden og på næringsstoffer som C- og E-vitamin, der beskytter mod oxidativt stress.

imedeen-time-renewal

Nu er jeg startet på en 3 måneders periode, hvor jeg vil teste effekten af de kendte hudplejetabletter fra Imedeen. Konceptet er, at jeg i øvrigt bare gør, som jeg plejer. Så Imedeen er nu bare blevet en del af min normale morgen- og aftenrutine sammen med mine andre vitaminer og mineraler, fiskeolie, matcha-te, ingefær- eller havtornshots, og hvad jeg ellers kan finde på at give mig selv af gode sager.

Jeg tager 2 Imedeen tabletter morgen og aften. De er i øvrigt super lækkert indpakket i individuelle små poser med hhv. en sol og en måne på, så der ikke er noget at tage fejl af.

imedeen-virker-det

Imedeen Prime Renewal er specielt designet til os på 50+. Produktet gør huden mere glat, blød og spændstig.  Derudover bidrager indholdet af C-vitamin til dannelsen af collagen og mindsker derved synligheden af linjer og rynker. De indeholder både Vitamin C og E, men også zink, udtræk fra hvid te, kamille, tomat og vindruekerner samt et fiskeekstrakt med unikke proteiner, der ligner dem, vi har i huden, som spiller en rolle for hudens fugtbalance. Og det er selvfølgelig ikke kun ansigtet, men hele kroppen, der får glæde af Imedeen. Det skulle bl.a. kunne mærkes på behovet for bodylotion. Men nu får vi se!

Der findes også Imedeen Derma One til dig mellem 30 og 40 år (her er det slet ikke for tidligt at tænke på anti-age) eller en Time Perfection til dig, der er i 40’erne. Du kan læse mere her.

Efter måned 1 vil Imedeen begynde at arbejde i de dybe hudlag uden de store synlige resultater.
Efter måned 2 vil huden begyndes at føles mere fugtet.
Efter måned 3 skulle resultatet kunne se i form af en mere strålende, blød og glat hud.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at dele mine oplevelser af, hvordan en 90-dages Imedeen Challenge virker på huden.

Skulle du også have fået lyst til at tage udfordringen op, kan tabletterne købes i fx Matas eller på Imedeen.dk.

voksenlivsstil-spons

Indlægget er sponsoreret af Imedeen, der stiller hudplejetabletter til rådighed for min 90-dages Imedeen Challenge, men ord og holdninger er mine.
Imedeen er et kosttilskud, der ligesom alle andre kosttilskud ikke kan erstatte sund og varieret kost. 

Test af Vichy Liftactiv antirynkeserum

Jeg har de sidste tre uger testet den nye Supreme udgave af Liftactiv Serum 10 fra det kendte franske apotekermærke Vichy og jeg må med det samme sige, at jeg er blevet ret vild med at bruge den.

vichy-serum-supreme

Serummen har Vichy’s mest kraftfulde antirynke-effekt. Den er resultatet af 10 års forskning og dækket af ikke færre end 7 patenter. Vichy har bl.a. identificeret et planteekstrakt, Rhamnose, der stimulerer aktiviteten i de øverste hudlag og lover at opstramme og blødgøre huden og reducere rynker på ansigt og hals.

Jeg bruger serummen på renset hud hver aften og de fleste gange også om morgenen. Den er både opfriskende og samtidig så blød og silkeagtig, at man bliver helt afhængig af følelsen ved at bruge den.

Jeg kan godt finde på at bruge serummen alene, hvis huden ikke trænger til ekstra fugt. Ellers bruger jeg min normale creme udenpå. Det fantastiske ved serum er, at du kan anvende det under ethvert andet hudplejeprodukt. Vichy har lavet en rigtig fin guide til brug af serummer, hvor du bl.a. kan læse, at serum sagtens kan give fin pleje alene (det kan være hudtype- eller årstidsbestemt). Har du tør hud, bør du selvfølgelig anvende en creme over serummen for at give ekstra næring og velvære. Du kan, som jeg, vurderer fra dag til dag, hvad du har brug for.
Læs mere i guiden her.

Der skal kun bruges nogle få dråber af serummen på ansigt og hals, men den er simpelthen så lækker, at jeg ikke kan lade være med at forkæle huden med lidt ekstra – så jeg bruger altså, hvad der svarer til en lille hasselnød. Især på panden, omkring øjnene og munden, som er de ømme punkter, når det kommer til rynker hos mig. Efterhånden, som man bruger Liftactiv serummen, blive effekten tydeligere. Blødheden kunne jeg mærke nærmest fra dag 1, og jeg synes også den har lidt instant filler effekt, som med det samme gør huden glattere og derfor også er rigtig flot under makeup. Det skal i øvrigt siges, at den på ingen måder fedter.

Når jeg står op om morgenen efter at have sovet med serummen, er min hud nu tydeligt finere, blødere og glattere. Det er ikke det letteste at fotografere, og husk, at jeg fylder 50 om mindre end tre uger 😉 – men efter nogle ugers brug kan jeg selv se, at min hud er blevet meget blød og fin i strukturen, og de små streger i panden er rent faktisk er blevet mindre tydelige.

vichy-serum-blog


Vichy Liftactiv 10 Supreme fås på tilbud til 194 kr. hos LookFantastic.dk (affiliate link)

 

voksenlivsstil-spons

Produktet er stillet til rådighed for min test af Vichy. Meningerne er 100% mine egne.