Tag Archive for: tilbehør til oksekød

Babyspinat med ristede asparges og pinjekerner

Der er masser af sprøde lækre asparges lige nu. Brug dem fx i salater, både rå eller ristede.
Denne helt enkle salat, som udover asparges og pinjekerne består af agurk og forårsløg, er perfekt tilbehør til fx oksekød. Du kan sagtens selv tilføje flere ingredienser, hvis du har lyst – fx tomater og peberfrugt.

babyspinat med asparges_2

Du skal bruge (til 4 personer):

½ pakke babyspinat
1/2-3/4 agurk
ca. ½ dl. pinjekerner
8 store asparges
1 forårsløg
Salt og peber
Lidt olivenolie og balsamico

Rist pinjekernerne på en tør pande, så de får lidt farve. Rist derefter aspargsene i lidt olivenolie. Lad dem køle lidt ned, men de må gerne være lune, når de kommer i salaten. Skær dem ud i 2-3 cm. lange stykker.

Flæk agurken og skær en trekant ned i dem, så du fjerner det meste af kernerne. Skær forårløget i tynde ringe.

Krydr salaten med lidt salt og peber og vend lidt god olivenolie i, ca. 1 tsk. eller efter behov.
Kog ca. ½ dl. balsamicoeddike ind til ca. det halve, så den bliver sød og mere tykflydende. Lad den køle lidt ned og hæld den over salaten. Vend det hele godt rund.