Tag Archive for: tør hovedbund

Jeg har testet ShaveSafe shavere og antibakterielle barberingsprodukter – og fået min mand til at gøre det samme. Den danske produktlinje er nemlig både til mænd og kvinder, og er udviklet til at kunne give en effektiv barbering uden irritation, knopper og indgroede hår. Læs her, hvad vi synes.

Produkter er modtaget til test!
Indeholder reklamelinks

Test af ShaveSafe shaver

Lad mig sige det med det samme – ShaveSafe shaveren er den bedste, jeg nogensinde har prøvet. Den er effektiv og giver en tæt barbering med få strøg. Jeg får simpelthen de blødeste ben, og der er ikke noget med, at den er sløv efter kort tid. Jeg er vild med, at shaveren har en god tyngde og ligger godt i hånden, og så er den udstyret med et bevægeligt hoved, så man ikke skærer sig.

 

Det er den samme shaver til mænd og kvinder, og jeg faktisk tit undret mig over, at min mands shavere virkede mere gedigne og mere effektive. Her er det samme kvalitet til begge, og yes, den er god!

 

Bruger du den desinficerende barberskum eller gel, holdes bladene rene og bakteriefrie – og betyder, at du først behøver at skifte bladene, når de reelt bliver sløve, og ikke fordi de er blevet snavsede.

Antibakterielle barberingsprodukter forhindrer irritation, knopper og indgroede hår

Udover en fantastisk kvalitet på shaveren – (99 kr. – løse blade koster 129 kr. for 4 stk. med mulighed for rabat) – så er filosofien bag danske ShaveSafe at levere produkter, der giver en glidende og effektiv barbering samtidig med, at de er antibakterielle. Det vil sige, at de fjerner de bakterier, der ofte giver anledning til irritation, knopper – også i bikinilinjen – rødme, kløe. Alt det, der tilsammen kan kaldes skægpest, og som viser sig at forsvinde inden for 3 uger, når man bruger ShaveSafe (i modsat fald kan man få pengene retur).

Produkterne er til alt – barbering, trimning, epilering og afvaskning af huden i forbindelse med voksning.

ShaveSafe giver en effektiv barbering for kvinder uden irritation

Til os kvinder fås en blød og lækker barberskum til normal eller ekstra sensitiv hud. Skummen er det mest populære valg, men nogle foretrækker en gel, som også findes i sortimentet. ShaveSafe er generelt velegnet til sensitiv hud og indeholder hverken farve eller parfumestoffer, så for de fleste vil varianten til normal hud være førstevalget.
Til bikinilinjen fås desuden en repair cream, hvis man hører til dem, der får knopper eller irritation efter intimbarbering.

ShaveSafe til mænd

Herren i huset har også været i gang med at teste. Normalt er han ikke så let at lokke på at bruge skum eller gel, men i dette tilfælde må han krybe til korset og indrømme, at de her barberingsprodukter – med hans egne (store) ord – er super gode. De giver en virkelig glat og nem barbering.
Selve shaveren lever fuldstændigt op til den kvalitet, han er vant til. Som kvinde har jeg netop også følelsen af at få en shaver i en maskulin tyngde og kvalitet, som jeg har savnet – samtidig med, at man ikke skærer sig på den.
Den lader simpelthen ikke noget tilbage at ønske for nogen af os ♥ (og så kan vi jo have fælles lager af ekstra blade, hvilket også er ret smart).

Test af ShaveSafe barbering til mænd.

ShaveSafe shaver, blade og produkter kan købes med eller uden abonnement hos ShaveSafe (med abonnement er der 15% rabat, og der er ingen binding).

Hos ShaveSafe er der desuden nogle ret fine introtilbud til hhv. kvinder og mænd, hvis man gerne vil i gang med flere af produkterne.


Min mand har testet, men jeg har også selv – ligesom så mange både mænd og kvinder –  i perioder oplevet problemer med tør hovedbund. Han slap af med det på rekordtid – på bare 3-4 hårvaske var det slut med den pludseligt opståede kløe, irritation og tørhed. Nu er han blevet godt afhængig af rensende og balancerende shampooer fra hhv. Hårklinikken og Ecooking – og masken til hovedbunden fra Raunsborg
ind imellem

Det er bare ikke rart med en kløende og irriteret hovedbund og måske et drys af tørre afstødte hudceller på skuldrene. Det kan skyldes skæl, svamp eller eksem, som kræver behandling hos lægen og ofte giver mere fedtede og gullige skæl. Men i dette tilfælde var det små hvide og tørre hudflager, der kom dryssende, fordi hovedbunden pludselig var blevet tør og irriteret.

Han var derfor mere end villig til at teste nogle gode, balancerende hårprodukter, og han gik i hærdigt med to forskellige shampooer og en hårmaske til hovedbunden. Og der gik ikke mange hårvaske, før problemet var løst!

Beroligende dybderens fra Hårklinikken

En af mine egne favoritter er Balancing Shampoo fra Hårklinikken. Den kan bruges alene eller før vask med fx deres Restorative shampoo.
Shampooen fungerer som en ekstremt mild, men samtidig dybdegående rens af både hår og hovedbund.
Den bidrager til balancering af hovedbundens pH-værdi og renser og plejer hovedbunden effektivt, men så blidt at den fungerer til selv skadet hår – og til tør hovedbund!

Fås hos Hårklinikken. (298 kr.)

Rebalancerende Multi Shampoo fra Ecooking

Ecookings har i deres helt nye sortiment af hårprodukter en Multi Shampoo, der er særligt velegenet til tør og sensitiv hovedbund. Den bringer hovedbunden i balance og har en kølende og beroligende effekt.
Den er en god all round shampoo, og en god unisex shampoo, der bl.a. indeholder peptider, der forøger kollagenproduktionen og  forbedrer hårvæksten og et hvedeprotein, der vitaliserer og blødgør håret. Den beskytter desuden håret mod UVA, vand, luft og forurening.

Fås hos bl.a. Matas (170 kr., men lige nu på tilbud – reklamelink!)

Multi shampoo fra Ecooking er god mod tør hovedbud

Kur til hovedbunden fra Raunsborg

Efter hårvasken fik jeg ham til at bruge Raunsborgs hår- og hovedbundskur, der stimulerer og afkøler og bidrager til en sundere hovedbund uden irritation. Den indeholder en række urter og planter, kølende methol, samt en olie, der tilfører fugt og virker genopbyggende. Den virkede perfekt til at afhjælpe problemet, men er også en god kur til både hår og hovedbund, hvis man vil styrke håret og forebygge irritationer.

Kuren masseres godt ned i hovedbunden – kan derefter fordeles i hele håret –  hvor den meget gerne må sidde og virke i 20 minutter. Hans tålmodighed rakte nok kun til det halve, men den virkede fint alligevel.
Raunsborg får bl.a. i Matas, eller her på deres egen webshop (170 kr.)

Raunsborg hårmaske mod tør hovedbund er effektiv

Disse tre bud virkede perfekt og fik lynhurtigt problemet væk, da min mand testede. Du har måske bare brug for en shampoo for at løse eller forebygge problemerne – eller måske vil du supplere og booste processen med hovedbundskuren ♥

Det er altid klogt at reagere hurtigt, hvis hovedbunden bliver tør og irriteret. Måske skyldes det, at du har brug for at skifte din hårpleje eller stylingprodukter ud. Eller måske har du behov for en gang imellem at give dit hår og din hovedbund en balancerende rens for at forebygge. Jeg skifter selv mellem flere forskellige produkter efter behov. Nogle gange har jeg brug for en mere rensende shampoo, andre gange en mere plejende.

Når hovedbunden klør

Her er et lidt udelikat emne, men ikke desto mindre ved jeg, at det er et problem, som er kendt for mange. Min hovedbund, især på baghovedet, kan i alt fald godt være irriteret og klø ind imellem, så det næsten kan drive mig til vanvid. Jeg synes især, det kommer, hvis jeg har det varmt – særligt om sommeren, hvor jeg kan være næsten 100% sikker på, at det opstår før eller siden – eller efter at have svedt efter sport. Jeg har prøvet med forskellige shampooer, der lover at løse problemet, og sågar med Nizoral shampoo fra Apoteket, men det har ikke været specielt effektivt.MOROCCANOIL-Dry-scalp-Treatment.jpg

Nu har jeg så forsøgt mig med Morrocanoil Dry Scalp Treatment  og den virker faktisk rigtigt godt og hurtigt på mig. Håret skulle ovenikøbet have det rigtigt godt af olien, som masseres ind i hovedbunden for at lindre tørhed og kløe. Olien er meget frisk og behagelig og føles lækker. Der skal kun bruges nogle få dråber, som skal sidde 5-10 minutter, før håret vaskes (håret føles på ingen måder fedtet bagefter). Jeg bruger den efter behov og masserer nogle dråber ind på de områder steder, som er irriterede. Næste dag er det mærkbart bedre.

Jeg skal selvfølgelig ikke kunne garantere, om det virker ens på alle, og det afhænger naturligvis også af, hvad problemet skyldes. Men har du ind imellem problemer med en irriteret og kløende hovedbund – og vil du give dit hår lidt ekstra luksus oveni – kan jeg anbefale at gøre forsøget med denne behandling.

Morrocanoil Dry Scalp Treatment kan fås til 209 kr. hos Nicehar.dk (affiliate link)