Tag Archive for: underprotection

En drøm af et strikket Jumpsuit fra Underprotection!

En drøm af et strikket Jumpsuit fra Underprotection!

Vi har brug for ældre modeller, og de er heldigvis i den grad i fremmarch! Først og fremmest sælger det selvfølgelig varen. Dernæst er det med til at understrege, at vi alle er smukke, interessante og attraktive mennesker, uanset alder. Og i øvrigt også uanset størrelse og de andre stereotype idealer, som moden, magasinerne og reklamerne i årtier har været domineret af.
Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være model for – ja, hold nu fast – undertøj og loungewear! Og endda mit eget yndlingsmærke, Underprotection. Jeg har sagt ja, fordi jeg elsker at være med på deres mission om at vise deres tøj på modeller i forskellige aldre og størrelser!

Indeholder reklame for Underprotection

Jeg er 164 cm. høj – og jeg er 55 år gammel! På papiret ikke den oplagte model, det skal jeg ærligt indrømme. Og så alligevel. For der sker en hel masse med vores idealer – og ungdom er gudskelov ikke den eneste vare på hylderne længere. Der er plads til personlighed, gråt hår, uperfekthed, forskelligheder af enhver art.

Vi er alle redaktører!

De sociale medier har medført, at vi præsenteres for verden, som den er i al dens forskellighed.
Vi er alle redaktører. Vi bestemmer, hvad der virker for os, hvad vi vil vise og inspirere andre med og hvordan. Der er plads til det hele. Og vi bestemmer selv, hvad vi vel se, og hvem vi kan og vil identificere os med og vil lade os inspirere af!

Der kan siges meget om de sociale medier, og det tidsforbrug, vi vælger at have på dem, men de har i den grad været med til at gøre op med skønhedsidealerne og herunder også ungdomstyranniet. Ja, der er meget at leve op til derinde – det har der altid været, tænk bare på modebladene i gamle dage – men der er også plads til at være sin egen.

For os, der ikke længere er unge, er der masser af inspiration fra andre på vores egen alder. Det er jeg selv een af dem, der er gået foran med for over ni år siden, da jeg startede bloggen her. Og nu springer jeg altså i det nye år officielt ud som model, endda undertøjsmodel. Til den tid stærkt på vej mod de 56.

Bodystocking fra Underprotection med de fineste blonder og feminine flæser ved stropperne.

Underprotection laver det skønneste undertøj i bæredygtige og certificerede materialer. Denne her Vicky bodystocking er en af mine største favoritter.

Kan man tillade sig det?

Selvfølgelig har jeg tænkt over, om jeg kan “tillade mig”, sådan at vise mig frem på den måde! Men selvfølgelig kan jeg det!!! Det er netop pointen, at vi har værdi og ikke skal pakkes væk, fordi vi er over 50 – og jeg har det faktisk rigtigt fint med det. Jeg er jo lige så meget et “stativ” for tøjet som enhver ung model! Desuden er det et meget smukt og lødigt mærke, som bruger fine og naturlige billeder, der aldrig bliver vulgære.

 

Skulle nogle have noget imod det, så må det være deres problem (læs evt. indlægget om projektioner 🙂 )

 

Jeg står 100% ved min alder, men jeg vil ikke være en slags “woke projekt”, hvor jeg partout skal se gammel ud. Der bliver ikke brugt filtre eller retoucheringer, men selvfølgelig et godt lys og en dygtig fotograf. Ikke noget snyd, men heller ikke noget uskønt, hvilket jeg har det godt og trygt med. Vi vil alle gerne tage os ud fra vores bedste side.

Så jeg har besluttet at kaste mig ud i det – at tage “en for holdet” for at være med til at vise, at voksne kvinder er RELEVANTE. Vi er trods alt også forbrugere, der gerne vil inspireres af nogle, som vi kan identificere os med!♥

Jeg vil gerne stå nogenlunde skarpt!

Jeg er stolt over at være blevet spurgt om denne her opgave for Underprotection. Det er så fint, at de gerne vil vise alle deres styles på modeller i forskellige aldre og størrelser. Og så elsker jeg jo virkelig deres ting og kan med hjertet vise dem frem!

Selvfølgelig er det også super sårbart at skulle fotograferes særligt i undertøj. Det gælder nok for de fleste, uanset alder.

Fineste loungewear fra Underprotection. Det kan både bruges til afslapning hjemme og dresses op til byen!

Fineste loungewear med dobbeltradet jakke og matchende pung. Det kan både bruges til afslapning hjemme og dresses op til byen!

 

Nu har jeg en god måneds tid at forberede mig lidt i, og det giver mig lidt ekstra god motivation til at gøre noget godt for mig selv. Jeg vil jo gerne tage mig nogenlunde ud – så godt jeg nu kan i min alder – så den får en lille smule ekstra gas med ansigtsbehandlinger, cryo-behandlinger og hjemmegymnastik for tiden. Det ligger lige lidt i baghovedet, at der er en spændende udfordring forude.

Jeg overvejer også at starte året med nogle dages ayurvedisk detox, som jeg nok skal komme tilbage til. (du kan læse om ayurveda i dette indlæg). Men derudover skal julen (og marcipanen) nydes, lives skal nydes. Og det er, som det er – jeg er, som jeg er – og jeg glæder mig bare generelt vildt over, at vi ældre er i stadig højere kurs! ♥

Underprotection lingeri

Nu hopper jeg ud i at vise dig mit favorit lingeri fra danske Underprotection. Vel vidende, at jeg jo med mine 54 år ikke er en årsunge, men jeg synes jo, at vi alle er smukke – og har ret til at føle os smukke – præcis, som vi er! Det handler om at hvile i sig selv og være glad for sig selv, som man nu en gang er, og lige dér, hvor vi står i livet. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så er det om at nyde det, for vi er så unge, som vi nogensinde bliver lige nu! ♥

Og i den forbindelse vil jeg også sige tak til Underprotection for at samarbejde med en voksen blogger, som mig, med deres moderne mærke. Deres mantra er netop, at de elsker kvinder i ALLE typer og størrelser, og har som mål at få os til at føle os så skønne og komfortable som muligt. Og netop kombinationen af det smukke og komfortable er det, jeg er faldet for!

Underprotection er blevet mit foretrukne mærke!

Jeg har været VILD med Underprotection siden jeg stødte på det i Magasin for et års tid siden. Dengang kunne du læse, hvordan jeg spåede mindre bøjle-bh og mere komfort. Og det var også på mine ønskeseddel til jul.
Jeg orker nu kun sjældent bh’er med bøjle og foretrækker Underprotection, som sidder godt og støtter, men samtidig er blødt og rart at have på.

Her er jeg i den lækre Liza Bralette med et bredt blondestykke under den bløde elastiske kant – i sart og trendy gul!
Den bløde blonde laver ikke mærker gennem tøjet – og så er braletten smuk, hvis den kan anes gennem fx en skjorte.

Liza bh underprotection

Jeg er kommet i en alder, hvor jeg foretrækker en trusse, der ikke er alt for lille. Jeg synes en model med lidt størrelse er smukkest – og jeg tager altid trussen i et nummer større, fordi det er rarest. Jeg bruger S i bh og M i trusserne.

Til Liza Braletten (500 kr.) – som du finder her – bruger jeg den trussemodel (300 kr.), der hedder Briefs (her). Sættet fås også i sort og en lækker brun.

Lize Underprotection

Underprotection lingeri

Trusserne er dejlige at have på, de strammer og snærer ingen steder, men er samtidigt fine og feminine!
Og prøv at hoppe ud i en farve i stedet for de sædvanlige sorte og hvide, hvis du ikke allerede har prøvet det. Det er smukt og forfriskende.

Bæredygtigt loungewear, kåber, kimonoer og badetøj!

Foruden den unikke lingeri, designer  københavnerbaserede Underprotection også smukt, brugbart og bæredygtigt lougewear, kimonoer/kåber og badetøj. Hvad der konkret ligger i ordet bæredygtigt, kan du læse om længere nede!
Tjek fx de skønneste badedragter og bikinier ud her.

Her er jeg iført den skønneste mellemlange kimono med elastik i taljen bagpå og bindebånd foran. Igen i en fin og subtil farve (coral), som p.t. er udsolgt, men den fås også i en lækker varm mørkebrun her (1.200 kr.). (ellers tjek Magasin).

Den er let og lækker og føles meget eksklusiv at have på samtidig med, at funktionaliteten er i top. Materialet er Tencel, der føles som og ligner silke, men er naturlige fibre, der stammer fra hurtigtvoksende træer som eukalyptus, der ikke kræver kunstvanding og giver et meget stort udbytte.

Underprotection lingeri kimono

I samme farve har jeg valgt bh og briefs i modellen Gilda. Igen er komforten høj, intet snærer eller strammer, der er ingen bøjler, men støtte via den bløde elastiske kant og et lille diskret fyld. Det er bare rart at have på og samtidig så fint og feminint.

 

Gilda Underprotection
Også her er trussen i en god og velsiddende model, der sidder behageligt og ikke er for lille. Igen vælger jeg en medium i stedet for en small – bare fordi, jeg synes trusser, der ikke sidder stramt er både det pæneste og rareste.
Materialet er den blødeste blonde, og kanterne har en flot gennemsigtig deltalje, der også går igen i siderne af bh’en. Det hele er meget underspillet lækkert.

Bæredygtigt lingeri – hvordan?

Hvad indebærer det egentlig, når vi taler bæredygtighed inden for tekstilproduktion?
Underprotection har igennem 10 år haft en seriøs ambition om at være bæredygtige. Det er på ingen måder smart snak – de anvender kun materialer som genanvendt polyester, genanvendt uld, lyocell, tencel og økologisk bomuld. Al emballage er enten bionedbrydeligt eller produceret af genbrugsmateriale. De få produkter, der ikke er veganske, er enten produceret af genanvendt uld eller af mælkefiber, som er et spildmateriale. Derudover arbejder de kun med certificerede fabrikker med anstændige lønninger og arbejdsforhold ♥♥♥

Underprotection fås i størrelse XS til XL. For bh’erne svarer størrelserne til fra 60-70A+B (XS) til 85-90E (XL).
Der findes en udførlig størrelsesguide på deres webshop.

Lur mig, om ikke bøjle-bh’en er ved at være lidt på vej ned ad bakken! Det virker som om, der er et opgør på vej blandt de unge kvinder, der ikke gider pakke sig væk på samme måde, som mange af os voksne kvinder altid har gjort det. De vil ikke gå i vat og stive bøjler for at leve op til et bestemt ideal, kunne jeg læse i Berlingske forleden, og det synes jeg er fantastisk. Et eksempel til efterfølgelse.

Nu skal undertøjet være komfortabelt

 

Ligesom de høje hæle nu oftest bliver afløst af sneakers og flade sko, så kan jeg selv mærke, at også når det kommer til undertøj, må det gerne være mere og mere komfortabelt. Jeg troede egentlig, det var min alder, der trykkede, men det viser sig måske at være stik modsat – at det er en generel tendens, at vi siger fra overfor de skønhedsidealer, der ikke er særligt rare, når det kommer til stykket.

Undertøjet fra Underprotection er blødt og rart, men stadig flot – og så er det bæredygtigt

Det skal dog for mig stadig være pænt, det indrømmer jeg – og det må også gerne give lidt fylde for mit vedkommende, men hvor er det dog befriende, hvis man kan finde noget, der både er flot og behageligt at have på. Så i dag gik jeg og kiggede lidt i Magasin efter undertøj, der sidder godt og giver en flot pasform, men er blødt og rart at have på. Om det kunne lade sig gøre at finde noget! Det lykkedes mig faktisk at finde et nyt mærke, som jeg lige nu er lidt oppe og køre over. Så selvfølgelig må jeg lige tage emnet op og give tippet videre her på bloggen, hvis du også gerne vil prøve noget nyt, velsiddende, rart og flot undertøj, som måske er lidt mere oppe i tiden.

Mærket hedder Underprotection, og det er ovenikøbet et bæredygtigt koncept med økologiske og recyclede materialer. Alt i 100% naturlige og økocertificerede materialer og fremstillede under ordentlige og fair forhold i Indien. Ikke et billigt mærke, men heller ikke vanvittigt dyrt. Jeg købte et sæt (Lima) til 400 kr. for bh og 300 kr. for trusser og jeg er SÅ glad for det og jeg tror ikke, det bliver det sidste. Der er ikke noget med skålstørrelser, jeg hoppede bare i en small. (trusserne i en medium, for jeg hader, når de er små!).

Jeg fandt Underprotection undertøjet i Magasin, og  ellers er der masser at vælge i mellem på deres hjemmeside Underprotection.dk.