Tag Archive for: uvb

Solfakta – og tid til solfaktor!

Vidste du, at vi i Danmark har en rigtig trist verdensrekord, når det gælder hudkræft og modermærkekræft?

Solens handler bestemt ikke kun om huden og det ydre og kosmetiske lag af os mennesker. De farlige stråler skader vores DNA, nedbryder immunforsvaret og ælder huden. De skadelige stråler giver endvidere en overproduktion af frie radikaler, som er de kemisk ustabile molekyler, der gerne vil koble sig på et stof og oxidere og ødelægge det (det er dét, som antioxidanter – fx vitamin E og C  – kan modvirke).
Det er nødvendigt for os virkeligt at forstå, at solen kan skade os, give os kræft og skade vores DNA. Vi opbruger stille og roligt den solmængde, som vores krop kan tåle, og huden husker alle skader – fra vi er helt små!

uv-indeks-app

Hvis du virkelig vil passe på både dig selv og din hud, så er det allerede NU i foråret, at du skal huske at bruge solcreme. Og det er altså ikke noget, jeg slynger ud af den blå luft. På billedet ser du dagens prognose på den gratis app UV-indeks fra Kræftens Bekæmpelse (læs mere her). HENT DEN ned på din telefon – og brug den også, når du er i udlandet!

Er UV-indekset mellem 3 og 6, som det er i dag, er der moderat risko for solskoldning, og det anbefales at bruge faktor 15 (med UVA- og UVB-beskyttelse). Jeg bruger som regel en faktor 15 hver dag, som er den gængse anbefaling til danskere, når vi opholder os her i landet.

Mellem 6 og 8 er der stor risiko, og også her anbefales også min. faktor 15. Har du meget lys hud, skal du selvfølgelig sætte solfaktoren op. Jeg har det selv sådan, at jeg hellere bruge en lidt for høj faktor. Bruger du et lidt for tyndt lag, bliver beskyttelsen nemlig mindre.

Er UV-indekset over 8 er der meget stor risiko, og du skal op på faktor 30. Der er også andre solråd, som du kan finde på app’en.

Vi danskere skal typisk bruge Faktor 30-50, når vi er i udlandet eller i stærk sol i det hele taget. Og så skal vi huske ikke at være fedtede med det – en god håndfuld til en voksen krop! Husk også altid at smøre dig ind i solcreme om morgenen, så den kan nå at trænge ind og sætte sig. Det nytter ikke først at gøre det, når du ligger i solen, for det tager ca. ½ time, før den virker!

Det er vigtigt, at solcremen beskytter både mod UVA og UVB stråler. UVB-stråler er dem, der giver solskoldninger, pigmentpletter og kræft i huden. UVA-stråler gør huden brun, men ælder den også og giver rynker og kan ligeledes føre til hudkræft. Se efter den lille cirkel med bogstaverne UVA, som er det europæiske UVA-mærke, der betyder, at UVA-beskyttelsen er mindst en tredjedel af UVB-beskyttelsen.

Jeg kan fx anbefale det franske apotekermærke Vichy, som i år et kommet med en ny innovativ serie, Idéal Soleil, med et patenteret filtersystem. Cremen trænger ekstremt hurtigt ind og fedter ikke, som i overhovedeti ikke. Den består af ikke mindre end 21 allergivenlige produkter til hele familien.  Denne her Faktor 30 med UVA og UVB filter kan bruges til både krop og ansigt og er et super godt all-round produkt.
Den koster 185 kr. hos LookFantastic.dk.

vichy-solcreme-faktor30Jeg vil også lige fremhæve en anden personlig favorit, som er Vichys Idéal Soleil BB creme. Den har en rigtig god udglattende effekt, giver meget effektiv solbeskyttelse, og så giver den en let farve, der giver et meget friskt og naturligt udseende.  Den er god på ferier og på dage, hvor du ikke har lyst til den store makeup.  Fås også på LookFantastic.dk til 151 kr.
 vichy-bb-solcreme
 voksenlivsstil-spons
 Indlægget er sponsoreret af Vichy, der har stillet produkter til rådighed for min test. Ord og holdninger er 100% mine.
Indeholder affiliate links.