Tag Archive for: viola

Vores elskede lille Viola fylder fire år i dag. Og ja, hun er en hund og jeg er blevet en mere og mere tosset hundemor ♥ Viola bliver nok stort set forkælet hver eneste dag, som om, det var hendes fødselsdagsfest. Men i dag er alligevel noget særligt, og som hvert år, så får du en lille hunde-update her på bloggen.

Det var bestemt ikke min mands hedeste drøm at få hund for fire år siden. Jeg havde aldrig haft hund, og aldrig været specielt meget hundemenneske – men jeg var faldet for en Bichon Havanais og kunne godt se mig selv med sådan en lille blid og kærlig een. I dag har jeg knækket hunde-koden og er vild med alle hunde, jeg møder på min vej. Og allermest Viola, som jeg slet ikke kan forestille mig selv uden. SÅ TIDEN MÅ GODT GÅ LIDT LANGSOMT, TAK!

Jeg har jo år efter år skrevet det hele – da hun fyldte 1 år, da hun fyldte 2 år, og da hun blev 3 år. Alligevel kan jeg fortsætte med at fortælle hvor meget glæde, jeg oplever med den lille hund.

Vej-o-la

Viola er så heldig at have mange venner – både hundevenner, og endnu flere menneskevenner, mest veninder. De sender søde beskeder til hende på fødselsdagen. Tænk en gang, hvor heldig kan en lille hund være! En af mine veninder sagde forleden, at Viola er sådan en hund, man “lærer at kende”. Fordi hun har så meget personlighed og nærvær! Så bliver man jo en stolt hundemor.

Hun er også en del af familien, og ikke mindst for mine forældre, hendes bedster, hvor hun er, når vi skal noget eller er ud og rejse (før Coronaen! 😉 ) Her har hun fået sin helt egen nye seng i fødselsdagsgave, så vi ikke skal flytte hundepuden med – og fordi hun selvfølgelig skal have sig egen plads, når vi kommer på besøg. Igen, kan jeg kun sige, at hun er en forgyldt lille hund.

Og vores lille Asta, som jo er kommet til og nu er fyldt to år, har sendt en fødselsdagshilsen på video til “Vej-o-la”. Det er sjovt at se de to sammen – en glæde for den lille at have et forhold til dyr, og også omvendt. Viola er blevet besat af små børn, barnevogne og klapvogne.

Glæde fra morgen til aften!

Det er et kæmpe privilegium at have hund, og dyr i det hele taget (Vi savner stadig vores kat). Det fylder livet op – de kræver en del, men giver så meget glæde.
Jeg føler mig så heldig at have fået lov til at få Viola – og ikke mindst at have TID til at være sammen med hende. Det er hyggeligt hver eneste dag fra morgen til aften. Det er umuligt ikke at smile til hende og snakke med hende. At være sød ved hende.

Hun er en livsnyder, der er i nuet – og jeg forstår godt, at hunde nedsætter blodtryk, stressniveau og endda kolesterol-niveauet hos deres ejere. Det betyder selvfølgelig også noget, at man er tvunget ud at gå hver dag i al slags vejr. Som hundeejer falder man endda altid i snak med utroligt mange mennesker, så også det sociale liv har de en positiv indvirkning på!

Så tak og tillykke til Viola – nu allerede 4 år ♥♥♥♥

 

Bichon Havanais

Dagens fødselar på togtur

I dag er det Violas treårs fødseldag, og jeg fatter næsten ikke, at det nærmer sig tre år for dagen, hvor jeg sammen med mine forældre kørte til Lemvig og hentede hende ♥ (du kan læse om det i dette indlæg)
Tiden er gået så stærkt, og flere har i dag da også skudt på, at hun måtte fylde to år. Men tre er det blevet til allerede! Tiden flyver….

At få Viola krævede mange overvejelser i sin tid, for jeg havde aldrig haft hund, så jeg prøvede at forstå, hvad jeg gik ind til. Det forstår man nok aldrig helt, før man prøver det – hvor krævende det er, og ikke mindst, hvor gennemgribende fantastisk det er! Jeg havde aldrig forestillet, at jeg skulle få så sød og dejlig en lille følgesvend at høre sammen med.

KLIK en tur igennem galleriet, så behøver jeg nok ikke sige så meget mere.

Viola, som er en Bichon Havanais, er blevet en stor del af mit liv – og vores liv – hun har det dejligste personlighed og er det mest kærlige og opmærksomme lille væsen. Viola har så mange venner, der er vilde med hende, og det gør mig stolt, at der er kommet sådan en fin lille hund ud af al vores træning og daglige snak og samvær. Hos mine forældre har hun et ekstra hjem, hvor der altid er mulighed for pasning og ferier, så også her er der skabt en gensidig glæde.

Træt hund

I dag har Viola været med mig i byen til et par møder, for man skal da ikke efterlades alene på sin fødselsdag! Det blev til en lille lur i toget på vejen hjem.

 

Det er utroligt, hvordan en hund kan få så stor en plads i familien, næsten som et lille menneske, og et plads i ens hjerte og sjæl. Det kræver tid at have hund, men det er det hele værd, og man får sin indsats mange gange igen – Viola får mig simpelthen til at smile mange gange hver eneste dag ♥♥♥♥

Så hurra for Viola hver dag og i dag på hendes fødselsdag!

 


Man siger jo, at den korteste vej mellem mennesker er et smil, men det er gået op for mig, at den korteste vej til at få kontakt med mennesker i dén grad også kan være en hund! Både, når det gælder en tilfældig snak på gaden, men også til at få et netværk i nabolaget og nye venskaber med andre hundeejere.

Fra ofte at gå på gader og stræder i min egen verden, så bliver jeg nu altid stoppet eller falder i snak med mennesker, når jeg har Viola med. Bare en lille bemærkning, eller et barn – eller en voksen – der lige vil hilse eller røre ved hende. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har fortalt, hvilken race, hun er, hvor gammel, hun er, at hun ikke er en bomuldshund og hvad hun hedder. Det er SÅ hyggeligt, og jeg elsker den del af af mit liv som hundeejer. En hund kan simpelthen give en ekstra dimension til ens sociale liv!

Jeg er stadig overvældet over, hvad det har medført for mig at blive hundeejer for 2½ år siden. Jeg havde aldrig haft hund, havde været inkarneret kattemenneske og brød mig ikke synderligt om hunde, før jeg forelskede mig i en lille Bichon Havanias. Jeg var slet ikke klar over, hvad jeg gik ind til – og hvilket fællesskab, jeg kom ind. Men, nu har jeg knækket koden og forstår til fulde det med hunde 🙂

Hund i bilen

Viola er ofte med ude og køre – og hun er selvfølgelig spændt fast!

Det er en kæmpe beslutning at anskaffe sig en hund, og jeg var meget i vildrede i flere måneder, før jeg tog beslutningen, som du kan læse i indlægget fra dengang Hund – Ja eller Nej?
Jeg var mest bekymret om, hvad det krævede at have hund, hvor svært eller besværligt, det ville være, og hvor meget tid, det ville kræve. I dag kunne jeg ikke forestille mig at skulle undvære min lille Viola, og jeg er blevet hundemor med liv og sjæl. Der er forskellige måder at have hund på, og fornyligt var der én, der kaldte Viola for en curlinghund. Det synes jeg var ret sjovt, for hun er også forkælet og vant til at være med de fleste steder.

Jeg mener, at dyr skal have det (rigtigt) godt, hvis man anskaffer sig dem, og Viola er blevet en utrolig sød, glad og kvik – og ret velopdragen – hund med en stor personlighed, hvis jeg selv må sige det.
Hun er jo en decideret en selskabshund (bichon betyder skødehund), og racen bliver også brugt som terapihunde. Hun er kvik og har meget brug for kontakt, men til gengæld får man det tifold tilbage i nærvær, glæde og kærlighed.

Fra fotosession til Ugebladet Søndag. Foto: MEW.

Een ting er, at jeg elsker den lille hund overalt på jorden og ikke har fortrudt min beslutning om at få hende et sekund. Det er sjov og kærligt og hyggeligt at have det lille væsen i livet – ja, gu er det også besværligt og krævende, men det er hele værd, hvis man har tiden til det.
En anden ting er, at jeg slet ikke havde set den sociale dimension komme. Hvis, man tror, at danskere er reserverede og ikke spontant taler med hinanden, så bring bare en hund i spil! Jeg skal love for, at der er åbenhed og snakkesalighed og kontakt for alle pengene.
Vi har kun boet et år i vores nye kvarter, og Viola har bestemt medvirket til, at vi er kommet så godt til rette og har lært så mange at kende allerede. Vi har rigtigt mange, vi snakker med på vores ture, og Viola har mange hundevenner – og jeg har fået flere gå-tur veninder på grund af hende ♥


Måske ved du allerede alt dette. Måske er du lige så uvidende og i tvivl om det at være hundeejer, som jeg var. Der er ingen tvivl om, at man skal have tid og lyst til at gå all in, hvis man skal have en hund, men til gengæld åbner der sig på mange niveauer langt mere, end jeg tidligere havde kunnet forestille mig. Man kommer ud og gå flere gange om dagen, og der er ingen undskyldning for at lette sig fra sofaen og gå ud i den friske luft hver aften. Der er liv og glæde omkring een hele tiden, og det kan for nogle endda give en ekstra mening med livet at have en hund at sørge for og være sammen med.
Men derudover bliver vejen til andre mennesker altså også kortere!

 


I denne uges udgave af Ugebladet Søndag kan du læse en lille artikel om min vej til at blive fuldtids blogger for voksne kvinder. Jeg er blevet interviewet om at skabe sit eget job, og jeg fortæller om den lange vej til, hvor jeg er i dag, og de mange overvejelser, der ligger bag. Og ikke mindst, hvad det er der driver værket. Ikke pengene – for jeg må ærligt sige, at jeg kunne tjene meget mere, hvor jeg kom fra – men alle oplevelser og ikke mindst relationer. Både ude i den virkelig verden, men bestemt også med jer herinde, der læser bloggen.
Det handler om først og fremmest at gå efter det, der gør mig glad.

Det fine billede i artiklen er taget af MEW – www.mew.dk – og hun har givet mig lov til at vise nogle stykker mere fra vores fotosession. Jeg synes, de er ret søde, fordi Viola selvfølgelig fik charmet sig med ♥

Ligesom på mit nye headerbillede er det Naja Lauf, der har klædt mig på til lejligheden.

Jeanette Hylleborg

Blogger med hund
Fotograf Mew - jeanette hylleborg
Hvis du vil læse hele artiklen, så er det Ugebladet Søndag nr. 35, som udkom mandag den 26/8.

Sikke en kattepine

Det er en stor beslutning at anskaffe sig et kæledyr. Ikke mindst en hund, som jo i sagens natur kræver en del. Det sidste halve års tid har det bølget frem og tilbage i mit sind, om jeg skal have en lille hund til at holde mig med selskab her på min hjemmearbejdsplads. Jeg har aldrig selv haft hund før, så jeg er i tvivl om, hvad jeg helt går ind til. Normalt er jeg kattemenneske, men der er en konkret hund, som jeg har forelsket mig i, og det er en sød lille Bichon Havanais.

Lige nu er jeg så langt, at jeg har:
– fået opbakning fra min kære mand, der gerne vil gå all in (ikke direkte stemme for ideen – men han støtter mig som altid i mine beslutninger).
– kontakt med en opdrætter, som venter Bichon Havanais hvalpe omkring 1. april.
– besluttet mig for et navn (Viola).
– talt med andre om pasning, når vi er ude at rejse.
– præsenteret ideen i øst og vest, og nu også her på bloggen!

Du fornemmer måske nok, hvor det bærer hen!

Men det bølger som sagt alligevel lidt frem og tilbage. Lige nu ligger lige den omkring 90% for et ja. Nogle mennesker kan godt gøre mig usikker, hvis de selv har dårlige erfaringer med hunde – eller, hvis de i den bedste mening vil “advare mig” ved at fremhæve al besværet – mens andre giver mig anderledes blod på tanden, fordi de har så stor fornøjelse af deres. Jeg kan være som et siv i vinden, fordi jeg har så lidt erfaring med hunde i dagligdagen selv.

Vi har jo allerede vores norske skovkat Oscar, som er til kæmpe glæde for os. Hvis du følger mig på Instagram kan du ikke undgå at støde på ham af og til 🙂
Jeg ved jo godt, at en kat kræver uendeligt lidt i forhold til en hund, men Oscar fylder altså alligevel en del hos os – og han er med dyrlægens ord en “ualmindeligt omgængelig” kat. Han kan ligge på ryggen og få klippet knuder af pelsen, få vasket poter i vasken og få børstet tænder. Han er det blideste væsen, som aldrig bider eller river. Så mon ikke også, vi kan få ham til at acceptere en lille hund, som forhåbentlig bliver lige så sød og velopdragen?

norsk-skovkat-oscar

På nej-siden tæller noget med pelspleje, afhængighed, beskidt pels og ditto gulve og måske noget med at gø. Men det sidste kan vist klares med opdragelse, og Sten betinger sig, at jeg går til hundetræning i et helt år! Til gengæld tænker jeg, at jeg får en lille kvik og selskabelig hund, som jeg kan tage med mig rundt mange steder og komme ud og gå nogle dejlige ture med. Måske kan den varme mine fødder (og måske mest mit hjerte) ind imellem, når jeg sidder her i kælderen og skriver.

Men jeg er stadig 10% i tvivl og synes, det er en kæmpe beslutning.
Hvad er dine erfaringer med at have hund? Jeg vil glæde mig til at høre fra dig!