Think Radical Vintage er den bedste indretningsbog, jeg har set længe!


Think radical vintage

Jeg vil lige give dig et lille tip til en indretningsbog, Radical Vintage fra serien THINK, som jeg lige har købt. Jeg faldt fuldstændig for den, da jeg forleden bladrede i den hos en veninde, og jeg synes, den rammer så fint ind i tidsånden – i en slags anti-trend, hvor det handler om godt design, unikaer og kunst frem for massefremstillede ting, som vi køber og smider væk.

I det hele taget har jeg lyst med at gøre op med, at vi lader os rive med at nye trends, og af mikrotendenser, der hersker i nogle måneder og derefter forsvinder igen (sammen med vores penge).
Boligmæssigt handler det om, at indretningen skal være personlig, og dét, jeg elsker ved denne her bog er, at den viser fine eksempler på, at indretningen kan være farverig og eklektisk, og spændende og varm, uden at virke uharmonisk eller rodet. Jeg synes, det er SÅ inspirerende.

eklektisk, udvælgende; som udvælger og sammensætter elementer fra forskellige områder til et hele; udsøgende

 

Think radical vintage

 

Bogen har fokus på vintage designmøbler, og det er i sig selv inspirerende, men for mig handler det i lige så høj grad om, hvordan tingene er stylet, og hvordan forskellige fund og kunstobjekter er sat sammen i boliger forskellige steder i verden. Det er skævt, men stadig udsøgt, og det viser, hvor elegant et loppefund eller et arvestykke – eller et stykke kunsthåndværk – kan gøre en bolig.

Think indretningsbog

Det er også dejligt at se, hvordan der får lov at være mange ting i boligen, og hvordan der skabes varme med fx bøger, tekstiler, tæpper og lamper, der får lov at fylde. Det er smukt, og det er alt andet end mainstream, der kan findes på ethvert gadehjørne. Og denne her stil behøver jo slet ikke være dyr, men kan også skabes ved at have et godt øje til fx genbrug.

Der er masser af inspiration til at bruge forskellige unikke objekter på en dekorativ måde – også på væggene. Da jeg fornyligt så William Morris, der jo især er kendt for sine klassiske tapetmønstre fra 1800-tallet, på Nivågaard noterede jeg mig dette citat:

Uanset, hvad du end har i dine rum, så tænk først og fremmest på væggene, for det er dem, der skaber huset og hjemmet.

Think indretningsbog

Think Radical Vintage køb

♥ Føler du dig også draget af bogen, så kan du få den her hos Luxoliving til 400 kr. (reklamelink)

 

3 kommentarer
  1. tina/mormormedstiletter
    tina/mormormedstiletter siger:

    Hejsa – jeg har selv bladret i bogen og den er bare så fin, som du selv skriver.
    Du har ganske ret i, at vi skal forsøge at skabe os hjem, som har sjæl i stedet for hjem, som er rykket direkte ud af et blad i tråd med tiden eller købe præcis det samme, som dem vi kender eller som vi ser i blogland etc…
    Et varmt, ægte hjem er skabt med kærlighed og ad åre og ikke på et splitsekund og udelukkende ved klik i en webshop;-)
    Godt indlæg!

    Svar
  2. Tina
    Tina siger:

    Meget flot bog 🙂
    Jeg køber også helst noget godt solidt som holder længe og smider sjældent ud.
    Håber du har det godt og ønsker dig en god aften 🙂

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Det er en god strategi!!!!
      Jeg har det fint, glæder mig over en vellykket operation – så langt, så godt. Håber også, du har det godt.
      KH og god aften Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.