Det er en stor beslutning at anskaffe sig et kæledyr. Ikke mindst en hund, som jo i sagens natur kræver en del. Det sidste halve års tid har det bølget frem og tilbage i mit sind, om jeg skal have en lille hund til at holde mig med selskab her på min hjemmearbejdsplads. Jeg har aldrig selv haft hund før, så jeg er i tvivl om, hvad jeg helt går ind til. Normalt er jeg kattemenneske, men der er en konkret hund, som jeg har forelsket mig i, og det er en sød lille Bichon Havanais.

Lige nu er jeg så langt, at jeg har:
– fået opbakning fra min kære mand, der gerne vil gå all in (ikke direkte stemme for ideen – men han støtter mig som altid i mine beslutninger).
– kontakt med en opdrætter, som venter Bichon Havanais hvalpe omkring 1. april.
– besluttet mig for et navn (Viola).
– talt med andre om pasning, når vi er ude at rejse.
– præsenteret ideen i øst og vest, og nu også her på bloggen!

Du fornemmer måske nok, hvor det bærer hen!

Men det bølger som sagt alligevel lidt frem og tilbage. Lige nu ligger lige den omkring 90% for et ja. Nogle mennesker kan godt gøre mig usikker, hvis de selv har dårlige erfaringer med hunde – eller, hvis de i den bedste mening vil “advare mig” ved at fremhæve al besværet – mens andre giver mig anderledes blod på tanden, fordi de har så stor fornøjelse af deres. Jeg kan være som et siv i vinden, fordi jeg har så lidt erfaring med hunde i dagligdagen selv.

Vi har jo allerede vores norske skovkat Oscar, som er til kæmpe glæde for os. Hvis du følger mig på Instagram kan du ikke undgå at støde på ham af og til 🙂
Jeg ved jo godt, at en kat kræver uendeligt lidt i forhold til en hund, men Oscar fylder altså alligevel en del hos os – og han er med dyrlægens ord en “ualmindeligt omgængelig” kat. Han kan ligge på ryggen og få klippet knuder af pelsen, få vasket poter i vasken og få børstet tænder. Han er det blideste væsen, som aldrig bider eller river. Så mon ikke også, vi kan få ham til at acceptere en lille hund, som forhåbentlig bliver lige så sød og velopdragen?

På nej-siden tæller noget med pelspleje, afhængighed, beskidt pels og ditto gulve og måske noget med at gø. Men det sidste kan vist klares med opdragelse, og Sten betinger sig, at jeg går til hundetræning i et helt år! Til gengæld tænker jeg, at jeg får en lille kvik og selskabelig hund, som jeg kan tage med mig rundt mange steder og komme ud og gå nogle dejlige ture med. Måske kan den varme mine fødder (og måske mest mit hjerte) ind imellem, når jeg sidder her i kælderen og skriver.

Men jeg er stadig 10% i tvivl og synes, det er en kæmpe beslutning.
Hvad er dine erfaringer med at have hund? Jeg vil glæde mig til at høre fra dig! ♥