Tag Archive for: blazer

Ny dekadent jakke på vej!

hunkydory-reba-blazer

Der er ikke noget som en klassisk figursyet jakke, der bare kan løfte ethvert look, og det kan virkelig være at basiskøb, der holder meget længe. Måske er du også på udkig efter “den perfekte jakke”!

Jeg har en grå, kort taljeret jakke, lidt rideinspireret, som bare giver den flotteste figur. Den kommer frem efterår efter efterår, den er åbenbart ikke til at slide op, og jeg sidst havde den på gik det op for mig, at den må være mindst 12 år gammel! (Så kom ikke og sig, at tøjet ikke holder længe hos mig! :-))

Alligevel besluttede jeg, at nu måtte det altså være på tide at investere i en ny lækker jakke. Ikke ét eller andet lidt ligegyldigt – det er fedt med nogle enkle, men alligevel anderledes ting i en god kvalitet i garderoben, når man endelig køber noget. Det er for mig meget bedre end alle mulige mærkelige småkøb og impulskøb i tide og i utiden. Hellere lidt, men godt, som man så virkelig for brugt, og som ligner en million selv efter 5 år!

Jeg har længe gået og sukket lidt efter en klassisk blazer med guldknapper, og da jeg så denne fra Hunkydory passede den bare perfekt i mine drømme. Så nu går jeg bare og venter med posten, som gerne skulle være på vej med den til mig fra Boozt.com(affiliate link)
hunkydory-blazer-guldknapper   hunkydory-guldknapper

Modellen hedder Reba og er figursyet med har guldknapper foran og på ærmerne – og så er den i en fed, navyblå velour, som gør den lidt anderledes og mere cool end en helt stram klassisk blazer. Den er en lille smule dekadent i velour og med guldknapperne – men på den gode måde, synes jeg. Den vil være perfekt til et par rå støvler og til jeans. Jeg har et par jeans med svaj, som jeg tænker skal til ære og værdighed med denne her jakke!

Nu går jeg, som sagt, bare og venter i spænding. Jeg må indrømme, at jeg har smugprøvet, og drømt lidt, i Magasin for et par uger siden. Den er blevet hængende i mine tanker, og jeg har ikke kunnet finde noget bedre bud, så nu er den altså bestilt. Og mon ikke, der følger lidt billeder her på bloggen eller på Instagram, når den kommer 😉

Kærlig hilsen Jeanette