Hører du til dem, der fodrer havens fugle, kan du nok heller ikke stå for denne fine mejsekugleholder i pileflet. Du kan glæde fuglene, nu hvor spisekammeret for alvor er ved at være tømt, du får noget kønt at se på i den vinterbare have, og du støtter faktisk også et godt formål.
Hæng nogle stykker op fx i træernes grene, hvor du får godt udsyn til de små fugle. De gør også lykke som værtindegave.
Prisen 48 kr. pr. stk. hos Naturbutikken.dk. Overskuddet fra Naturbutikken går til Dansk Ornitologisk Forenings fugle- og naturbeskyttelsesarbejde.
Tip: Det bliver ekstra fint, hvis du fjerner de grimme grønne net fra mejsekuglerne.


