Apropos udsalg, så er der også nogle gange, hvor man er glad for, at tingene ikke er nedsat – nemlig de ting, man næsten lige har købt! Så det er ikke et udsalgstip, jeg kommer med her, men måske lidt inspiration, hvis du mangler dresset til Nytår.
Jeg købte i december denne blondekjole fra danske Ganni til julefrokoster, nytår og nogle kommende fester. Og det gode ved, at festtøj ofte er så klassisk er, at det kan tages frem og bruges i årevis. Denne kjole kan endda lægges op, hvis man trænger til lidt fornyelse på et tidspunkt.

3/4-lang blondekjole 1.599 kr. hos Ganni.com.
Sæt den sammen med høje sko eller korte støvler for et mere bohemeagtigt look.
Til nytår må der efter min mening gerne skrues op for den indre diva med pailletter og blonder. Og det behøver ikke være så meget, der skal til. Vero Moda har fx masser af fine glittertoppe til under 200 kr., som kan sættes sammen med en nederdel eller et par smalle bukser og et par høje sko – voila!




