Tag Archive for: vandhane

Valg af armaturer til det nye hus!

dornbracht_messing

Nu er der kun 2 måneder til vi overtager vores nye hus, og i dag har vi fået taget hul på materialevalget til vores nye køkken og badeværelse – samt til en makeover af endnu et badeværelse!

Man skal jo starte et sted, og vi er altså startet med at valg af armaturer – hvilket var udløst af min hovedkulds forelskelse i en helt bestemt køkkenvandhane i messing. Den er fra tyske Dornbracht, som er specialiseret i eksklusive armaturer til køkken og bad. For mig går deres designs, som er midt imellem det klassiske og det moderne, mellem det enkle og det ekstravagante, simpelthen op i en højere enhed.
Og så i børstet messing – det er bare PERFEKT!
armatur-boerstet-messingTænk, at man kan være sådan oppe og køre over en vandhane, men det er jeg ♥
Og forestil dig den så sammen med en matsort granitbordplade, men det vender jeg tilbage til, når hele køkkenet er endeligt på plads.
Modellen hedder Tara og er en klassiker fra Dornbrach, men er super moderigtig i messing. Den skal i øvrigt ikke pudses eller får fedtfingre fordi den er en blanding af messing og guld! Total luksus.

Tingene skal hænge sammen!

For at lave en rød tråd i huset, har vi valgt at fortsætte med børstet messing til det gamle badeværelse, der ligger bag køkkenet i underetagen. Dog en anden serie, men det skal du have til gode, til vi går i gang med makeover’en. Men messing bliver det, og jeg tror, det kommer til at løfte det gamle badeværelse rigtigt meget sammen med nogle farver på væggene.

Til det helt nye badeværelse, som vi bygger på 1. salen, kommer vi til at fortsætte Tara-modellen. Men her var det Stens tur til at have den endelige stemme på metallet! Han var ikke 100% ovenud begejstret for messingen (men det bliver han 😉 ), mens jeg til gengæld er ganske glad og tilfreds for hans valg af den helt nye i mat sort platin.

dornbracht_moerkt-armatur

Jeg havde egentlig gået og flirtet lidt med tanken om helt sorte armaturer, som modellen også findes i, men den sorte platin er simpelthen lige blevet lanceret, og den er lidt mere organisk og blødere i udtrykket. Stadig lidt cool og anderledes, synes jeg, men ikke helt så markant som den helt sorte, og måske lidt mere eksklusiv.
Det blev dén, og det glæder jeg mig også helt vildt til. Selvfølgelig går den ind i vores masterplan med et sort/hvidt marokkansk flisegulv.

Brusearmatur valgte vi i samme serie – denne model, men i den mørke platin – med en 300 mm. bruser, som giver et lækkert udtryk. 

dornbracht_bruser

Det var så det allerførste indkøb til det nye hus (som du kan læse mere om her). Nu er vi for alvor i gang, og det bliver spændende at få alle brikker på plads – og ikke mindst samlet over sommeren.
Næste træk bliver køkken og møblement til badeværelset, som du selvfølgelig kan følge med i her på bloggen.

Kærlig hilsen Jeanette