Tag Archive for: via cph

Moodboard til ny indretning!

Nu er det lidt over 2 uger siden, jeg besluttet mig for at gøre noget ved indretningen af vores førstesal. Som du kan se i indlægget her, er den hidtil kommet i anden række, og den store omtanke er aldrig rigtigt nået ovenpå.

Jeg har fulgt min plan om at sortere og fjerne ting med hård hånd – det har allerede hjulpet en hel del! Nogle ting er allerede solgt på DBA, og lige nu står vi bl.a. uden sengeborde, men de nye er bestilt. Næste træk var et moodboard med de nye ting, som jeg vil investere i. Et moodboard giver et godt overblik i forhold til, hvordan tingene passer sammen, så man får valgt det rigtige. Jeg har kigget på nettet og i fysiske butikker, og planen har ændret sig flere gange undervejs. Men nu er det endeligt og klar med de ting, som jeg har besluttet mig for.

Her er tingene, som skal løfte og forandre og modernisere vores soveværelse. Der mangler faktisk endnu en ny lænestol, men den har jeg endnu ikke besluttet mig 100% for (andet end den nok skal være blå!), så det må blive overraskelsen, når jeg viser den færdige indretning.

indretning-sovevaerelse

1. Georg bord fra Skagerak. 2. Klassisk Wegner Y-stol i sort. 3. The Box sengebord fra Via Cph. i eg. 4. Glaskugle fra A Simple Mess. 5. Griselle sengetæppe fra Lene Bjerre. 6. Griselle pude fra Lene Bjerre. 7. Luna pude fra Lene Bjerre

Der bliver en lille fin plads i soveværelset med det smalle konsolbord og Y-stolen. Bordet skulle ikke være for stort, så jeg endte med det fikse smalle bord fra Skagerak, som skrues fast på væggen og kun har to ben fortil. Et bord giver liv i soveværelset og en ekstra funktion, hvor jeg fx kan sidde med min computer.  Y-stolen elsker jeg bare, så jeg eje bare en enkelt af – for mig er den, udover at være smuk, forbundet med stor nostalgi, da min farfar havde sådan en stol til sit skrivebord, da jeg var barn.

Sengetæppet har jeg fundet hos Lene Bjerre – dels er den dybe blå farve lige dén, jeg søgte, og dels er der endeligt et sengetæppe i en stor størrelse (280 x 260), som kan dække vores høje seng ordentligt. Derudover har den en lysere blå på den ene side, så det både kan vendes og foldes ned, så det giver noget variation. Blomster er et stort hit, og en enkelt pude med blomstermotiv vil give et flot moderne look sammen med den fine glaskugle.

Sengeborde har jeg ledt og ledt og ledt efter. Jeg kunne godt tænke mig noget gedigent i massivt træ, som i både design og kvalitet kan holde i mange år. Efter at have gennempløjet stort set alt, fandt jeg de flotteste sengeborde.  De hedder The Box, og er designet og fremstillet i Danmark af Via Cph. Man konfigurere både træfarve og farvede skuffer, præcis som man ønsker det (se deres konfigurator her). Mit valg faldt på en ensfarvet i massiv sæbebehandlet eg.

the-box-sengebord

Jeg har fokuseret på nye ting til soveværelset og påklædningsværelset ved siden af. Gangen og gæsteværelset får ingen nyanskaffelser, men en sortering af de gamle ting og måske lidt omrokeringer i huset, vil også kunne gøre det. Nogle gange handler det også om at fjerne noget af alt det, man går og samler på – i alt fald for mit vedkommende 😉

I påklædningsværelset bliver det en stor puf i velour, som kommer til at løfte det hele. Det har taget mig lang tid at finde en, der er stor nok, men Ilva har en stor puf i tre forskellige farver. Jeg er gået med det “sikre” valg i gråbrun, da jeg doserer mine farveindslag ret nøje. Jeg kan godt lide, at der er en vis rød tråd gennem huset, og en basis farveskala, der ikke stikker i alt for mange retninger.
Og så er jeg bare totalt forelsket i Sisse tæppet fra A Simple Mess, og jeg synes, de to ting, står så smukt sammen.

sisse-a-simple-mess

1. Mandy puf fra Ilva. 2. Sisse tæppe fra A Simple Mess.

 

Så nu er der bare tilbage at vente tålmodigt på, at tingene begynder at ankomme! I uge 42 skulle det hele gerne være her, og så vil jeg glæde mig helt vildt til at vise billederne af den nye indretning ♥


Kærlig hilsen Jeanette