Tag Archive for: voksdug

Årets havedug

voksdug-have

Sidste år havde jeg sorte og hvide striber på havebordet i form af en fin voksdug fra Lene Bjerre (se den her). I år er looket mere retroinspireret i den fineste blå farve fra Susanne Schjerning. Med en pris på 159 kr. meteren, kan man godt tillade sig at skifte lidt ud – i øvrigt holder de nok typisk kun en enkelt sæson udenfor. I alt fald hos mig, for jeg må indrømme, at den får en gang regn ind imellem. 

Dugen, som hedder Blue Flower, er en akryldug (en tynd stofagtig voksdug, vil jeg kalde den), men den ligner en rigtig dug så tilpas meget, at den sagtens kan bruges indenfor også. Noget af det virkeligt smarte er, at den er coated på undersiden, så den er skridsikker, bedre bliver liggende – og er meget let at glatte fuldstændig ud.

blue-flower-dug

Dugen er 140 cm. bred og kan købes i metermål på RikkiTikkiShop her.

 

voksenlivsstil-spons

 

Hold voksdugen på havebordet på plads!

Det kan være svært at holde dugen på havebordet på plads. Klemmer af forskellig art er ikke altid lige kønt, men kan selvfølgelig være en nødvendighed. Denne her idé kan nemlig kun bruges til voksdug med mindre, du vil klippe hul i din stofdug 🙂

Har du til gengæld en voksdug, ligesom jeg har liggende på havebordet for tiden (jeg kunne ikke stå for denne fine stribede voksdug fra Lene Bjerre), kan du måske bruge dette lille trick.
voksdug-fast-striber
Jeg har ganske enkelt klippet et lille hul i hver side af hjørnerne på dugen og har trukket en snor igennem. Hvert hjørne er bundet sammen med en sløjfe – og vupti, dugen flyver igen steder.
Jeg har brugt et sølvfarvet læderbånd, men fx sejlgarn vil også være fint. I al beskedenhed synes jeg, det er en sød og praktisk løsning.