Det blev et JA!

bichon-havanias

Som jeg skrev fornyligt, er det en stor beslutning at få hund. Den gang var jeg stadig 10% i tvivl (læs indlægget her) – det synes jeg, at man skal være, eller i alt fald gerne være, hvis man skal have sådan et lille væsen ind i sit liv.

Nu er beslutningsprocessen nået til vejs ende – det skal den jo – og efter at have luftet ideen, tænkt og talt og forhørt mig, er min beslutning nu et 100% rungende JA! Så tak til alle Jer, der har delt ud af jeres erfaringer her på bloggen. Det har været både oplysende og motiverende for mig. Og gode råd modtaget selvfølgelig stadig gerne.
Tro mig, hun kommer til at få opmærksomhed – jeg arbejder jo hjemme – blive socialiseret med dyr og mennesker, være i hænder og bliver passe og plejet og børstet og ordnet. Inden så længe skal hun lære at komme med ud og sejle. I det hele taget forestiller jeg mig, at hun skal med alle mulige steder hen.

På tirsdag tager jeg den lange vej fra Klampenborg til Lemvig, hvor der er tre små Bichon Havanais hvalpe til salg. Mine forældre tager med på tur, mens Sten skal arbejde, og de glæder sig vist lige så meget til den lille trunte, som jeg gør.

Jeg tror, det bliver hende på billedet, som går hen og bliver vores Viola, og som kommer med hjem. Så på onsdag vågner jeg op som hundeejer! Vildt. Jeg er bange for, at du nok kommer til at høre mere her på bloggen i den kommende tid 🙂

Jeg kunne næsten ikke have valgt at køre længere væk for at hente hende, men der er bare noget med denne her lille pigehund, hvor blikket og udtrykket virker helt rigtigt på mig og får mit hjerte til at smelte. Så kører man jo gerne langt!
Efter at have truffet aftale om at tage derover – og det er i skrivende stund kun et par timer siden – så bliver jeg mere og mere berørt, hver gang, jeg kigger på billedet. Nu kan jeg næsten ikke vente til det bliver tirsdag!

 

Kærlig hilsen Jeanette

Sikke en kattepine

Det er en stor beslutning at anskaffe sig et kæledyr. Ikke mindst en hund, som jo i sagens natur kræver en del. Det sidste halve års tid har det bølget frem og tilbage i mit sind, om jeg skal have en lille hund til at holde mig med selskab her på min hjemmearbejdsplads. Jeg har aldrig selv haft hund før, så jeg er i tvivl om, hvad jeg helt går ind til. Normalt er jeg kattemenneske, men der er en konkret hund, som jeg har forelsket mig i, og det er en sød lille Bichon Havanais.

Lige nu er jeg så langt, at jeg har:
– fået opbakning fra min kære mand, der gerne vil gå all in (ikke direkte stemme for ideen – men han støtter mig som altid i mine beslutninger).
– kontakt med en opdrætter, som venter Bichon Havanais hvalpe omkring 1. april.
– besluttet mig for et navn (Viola).
– talt med andre om pasning, når vi er ude at rejse.
– præsenteret ideen i øst og vest, og nu også her på bloggen!

Du fornemmer måske nok, hvor det bærer hen!

Men det bølger som sagt alligevel lidt frem og tilbage. Lige nu ligger lige den omkring 90% for et ja. Nogle mennesker kan godt gøre mig usikker, hvis de selv har dårlige erfaringer med hunde – eller, hvis de i den bedste mening vil “advare mig” ved at fremhæve al besværet – mens andre giver mig anderledes blod på tanden, fordi de har så stor fornøjelse af deres. Jeg kan være som et siv i vinden, fordi jeg har så lidt erfaring med hunde i dagligdagen selv.

Vi har jo allerede vores norske skovkat Oscar, som er til kæmpe glæde for os. Hvis du følger mig på Instagram kan du ikke undgå at støde på ham af og til 🙂
Jeg ved jo godt, at en kat kræver uendeligt lidt i forhold til en hund, men Oscar fylder altså alligevel en del hos os – og han er med dyrlægens ord en “ualmindeligt omgængelig” kat. Han kan ligge på ryggen og få klippet knuder af pelsen, få vasket poter i vasken og få børstet tænder. Han er det blideste væsen, som aldrig bider eller river. Så mon ikke også, vi kan få ham til at acceptere en lille hund, som forhåbentlig bliver lige så sød og velopdragen?

norsk-skovkat-oscar

På nej-siden tæller noget med pelspleje, afhængighed, beskidt pels og ditto gulve og måske noget med at gø. Men det sidste kan vist klares med opdragelse, og Sten betinger sig, at jeg går til hundetræning i et helt år! Til gengæld tænker jeg, at jeg får en lille kvik og selskabelig hund, som jeg kan tage med mig rundt mange steder og komme ud og gå nogle dejlige ture med. Måske kan den varme mine fødder (og måske mest mit hjerte) ind imellem, når jeg sidder her i kælderen og skriver.

Men jeg er stadig 10% i tvivl og synes, det er en kæmpe beslutning.
Hvad er dine erfaringer med at have hund? Jeg vil glæde mig til at høre fra dig!