Herresko og leopardhandsker!

Herresko og leopardhandsker!

Udsalget synger på sidste vers, og der er ekstra gode fund at gøre sig rundt omkring, hvis man har øjnene lidt med sig. Egentlig var slet ikke meningen, at jeg skulle have noget som helst i dag, da Hr. Hylleborg og jeg var på lørdagshyggetur i København. Han skulle derimod har en blazer og et par jeans og gik målrettet ind til Bindesbøll på Kgs. Nytorv.  Mest af alt var jeg taget med – må jeg indrømme – ved udsigten til hygge og den gode brunch på Café Europa.

Men nu forholder det sig sådan, at Bindesbøll har en dameafdeling på første sal, og jeg selvfølgelig lige skulle fordrive lidt af ventetiden med at gå derop – bare for at kigge, naturligvis. Min kære mand kan også godt lide, at min indblanding i hans tøjindkøb er begrænset. Jeg må være med på sidelinjen, men skal hverken bestemme eller dominere hans stil. Det kunne jeg nu heller ikke drømme om, og jeg respekterer ham 100% for at have sin egen stil. Han klarer det så fint selv, og vi har jo alle et behov for at være og udtrykke, den vi nu en gang er (det gælder også mændene). Men derfor er det da fedt at være med på råd og udkig en gang imellem og sparre lidt med hinanden. Anyway, det var for hans skyld, jeg gik op i den dameafdeling!

leopard-handsker

Nå, men på førstesalen skete der så det, at udsalgsvarerne er med ekstra store nedsættelser. En ret god ting for os, der bruger yderstørrelserne, som i det her tilfælde er str. 36 i sko og 6½ i handsker.
Allerførst faldt jeg nemlig over et par, måske lidt over the top, handsker med leopardmønstret ponyskind. Mine gamle handsker så faktisk efterhånden lidt trætte ud, og med en nedsættelse på 70%, behøvede jeg ikke flere undskyldninger. Udover, at der selvfølgelig er leopard udover det hele til næste vinter (læs om modetrenden her).

Jeg har meget længe sværmet for et par sko i klassisk herrefacon, og der stod de så tilfældigvis også – italienske, perfekte, super lækre og med -60%! De skulle bare lige prøves, og hverken look eller pasformen kunne jeg stå for. Og som det perfekte udsalgskøb skal være, er de tidsløse og noget, som jeg véd, at jeg vil bruge. Ellers er der intet sparet ved at gå på udsalg.

fratelli-rossetti-sko

 

Ja, så endte jeg med at gå uventet på udsalg – men nogle tilbud er bare for gode til at gå udenom! 🙂
Kærlig hilsen Jeanette

2 replies
  1. Pia Trans
    Pia Trans siger:

    Hvor er det sødt af dig, at du sådan tilsidesætte dig selv (på den meget konkrete måde) når din mand shopper 😉

    Tillykke med dine kup – jeg elsker begge dele! Er helt tosset med leopard, og herresko er jo altid et hit.

    Svar
    • Voksenlivsstil
      Voksenlivsstil siger:

      Ja, jeg synes også, det er en ren win-win 😉 Og så gav han mig endda skoene, måske i ren glæde over, at jeg holdt mig lidt væk! (skal helt klart afprøve den strategi en anden gang)
      Hvor dejligt at høre, at du kan lide mine fund – jeg er også så glad for dem 🙂

      Ha en skøn søndag!
      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.