Mal selv trendy striber

Mal selv trendy striber

Tapeter og farvede vægge er in og er med til at understrege den personlige indretning. Striber er let at passe ind de fleste steder, og en enkelt stribet væg kan løfte et rum enormt og gøre det spændende – og utroligt nok mere roligt at se på, fordi det kan binde indretningen sammen. Det gælder bare om at farverne spiller godt sammen med tilbehøret i rummet.

Min veninde Sus, som har et fantastisk touch, når det kommer til indretning, har selv malet striber i deres entre som alternativ til tapet. Jeg synes, det er så vellykket, at det må deles her på bloggen.
Det smarte ved mal-selv striberne er, at de let kan males over, hvis du bliver træt af dem. Og  i dette tilfælde ender du ikke med et nusset tapet ved en trappe, hvor alle tager fra med hånden på væggen.        Stribet væg_1

Som du kan se på billedet, er farverne holdt i sort og hvidt, og striberne samler rummet og gør det højere. Generelt skal man ikke overgøre det med striberne, eller med andre mønstre, og fx dekorere et helt rum. På billedet nedenuden ses det, hvordan hun har suppleret med en folie dekoration, selvfølgelig også i sort.

Stribet væg_2

På det sidste billede er det igen Sus, der har været på spil, denne gang i sin mors tøjforretning – men nu med grå striber i stedet for sort. Dette kan give en lidt blødere effekt, hvis man ikke vil køre den sort/hvide stil, men evt. sætte nogle douce farver til i tilbehøret.

Stribet væg_3

Sådan gør du:

  1. Start med at male hele væggen i bundfarven (typisk hvid, som også i dette tilfælde). Lad væggen tørre.
  2. Mål op og beregn hvor brede, dine striber skal være.
  3. Sæt malertape omhyggeligt op langs stribernes kanter. Brug en lineal til at måle afstanden mellem striberne og marker langs med tapen, så det ikke pludseligt bliver skævt.
  4. Tryk malertapen fast og forsegl den med med bundfarven, så den mørke farve ikke løber ind under tapen og gør striberne for ujævne.
  5. Mal striberne og lad tørre.
  6. Fjern forsigtigt malertapen.

    1 svar

    Skriv en kommentar

    Har du en kommentar?
    Så del den meget gerne!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.