Tag Archive for: ansigt

Den ægte Dermaroller – sådan virker den

DermarollerJeg har i de sidste par måneder hjemmebehandlet min hud med micro needling – med den originale og ægte Dermaroller™. Allerførst vil jeg slå fast, at micro needling skal tages alvorligt på den måde, at man ikke vælger et hvilket som helst udokumenteret produkt. Pas på med billigere udgaver, hvor nålenes tykkelse og kvalitet er anderledes. Hvis du går på kompromis, risikerer du alvorlige skader på din hud. Den ægte Dermaroller™ er førende i verden og godkendt efter høje tyske krav til medicinsk udstyr. Nålene er desuden patenterede, og deres længde, tykkelse og placering er dokumenteret.

Dermaroller logo

Der findes ingen mirakelkure mod ældning, men min erfaring er, at en indsats i den daglige hudpleje har en synlig effekt. Med micro needling laver man bittesmå perforeringer i huden, som får huden til at tro, at der er lavet en “skade”. Dermed sættes fornyelsesprocessen og collagendannelsen op, porerne samler sig og talgkanalerne holdes åbne, så huden bliver mere vital. Behandlingen booster og fornyer huden og får samtidig de specielle tilhørende produkter – og dine andre hudplejeprodukter – til at trænge langt bedre ind i hudens dybere lag, fremfor bare at ligge på overfladen.

Hvordan og hvor ofte bruges Dermaroller?

Du skal behandle huden et par aftner om ugen, og bruge 5-10 minutter på det. Gør det ondt? Ikke ret meget og man vænner sig til det. Huden bliver lidt rød, men det fortager sig hurtigt. Noget af det unikke ved behandlingen er, at den kan bruges i både ansigt og på halsen, men også foran på brystet (décolleté) og sågar på hænderne.

Dermaroller™ giver huden en klarere, blødere, renere og friskere udstråling, fordi blodcirkulationen og omsætningen af døde hudceller øges. Behandlingen reducerer tydeligt hyperpigmentering (og ar) og gør huden mere ensartet. Hudstrukturen bliver synligt mindre grov, linjer og rynker reduceres, og gløden bliver i det hele taget meget flottere.

Det er først og fremmest behandlingen med nålene, der gør en forskel. Dermaroller™ har derudover udviklet unikke produkter, der har et ekstremt højt indhold af collagen, peptider og hyaluronsyre – og masser af fugt – og giver et synligt boost til huden. I startsættet (1.725 kr.) medfølger en Lipopeptide serum, der er et af de få produkter på markedet med Peptide i en form, der stimulerer dannelsen af kollagen. Og i forbindelse med rulning med Dermarolleren optages det langt bedre i huden.

hvordan bruges Dermaroller

 

Produkter til Dermaroller

Derudover findes der andre specialprodukter, som kan bruges nærmest så ofte, som økonomien tillader det. De er ikke billige, men virkningsfulde. Det nok vigtigste produkt – udover selve rullen – er Dermaroller™ Mask (999 kr. for 10 stk.), der er en intensiv maske med de bedste udgaver af peptider og hyaluronsyre på markedet. Hver maske, som vitterligt er en maske i tyndt silkeagtigt stof, er pakket individuelt ind og med en stor mængde serum, der trænger ind og reetablerer hudens fugtniveau og cellefornyelse. Har man plads i budgettet vil en maske om ugen gøre underværker på hudens kvalitet.

Dermaroller cool mask Dernæst findes der ampuller med en hyaluronsyre til hjemmebrug. Hyaluron suger fugt til sig som badesvampe i vand. Hyaluronsyren findes naturligt i huden og tabes efterhånden, som vi ældes, hvorved der opstår rynker. Det er også hyaluronsyre, der sprøjtes ind i huden som filler ved Restylane behandlinger. Med Dermaroller ampullerne får man et meget højt optag af hyaluronsyre i overhuden. Hyaluronsyren giver cellerne de bedste levevilkår og hudens overflade vil se meget mere spændstig ud.  Ampullerne (1.199 kr. for 30 stk.) bruges typisk som en kur 2-3 gange om året og kan bruges i ansigt, på hals, décolleté og hænder.

 Dermaroller produkter

Det anbefales altid at få en professionel instruktion, før du går i gang med Dermaroller™. Når du er kommet i gang kan du evt. også vælge at supplere med professionelle behandlinger med længere nåle mod grove porer, dybere ar, rynker, strækmærker og hyperpigmentering.

Få nyt fra Voksenlivsstil løbende!
Tilmeld dig nyhedsmailen: Klik her

♥ Facebook: Klik her
♥ Bloglovin: Klik her
♥ Instagram: Klik her

Silke til ansigtet

Jeg er tilhænger af at kombinere hudplejemærkerne og plukke de bedste produkter ud. Når det kommer til rensning af huden, er denne Silky Purifying Cleansing Oil fra Kanebo bare fantastisk. Olien trækker urenhederne ud af huden, selv på næsen, og giver en silkeblød fornemmelse uden at fedte. Samtidig kan man bare ikke lade være med at give ansigtet en grundig massage med denne lækre olie, og hemmeligheden bag en velplejet hud er netop ofte, at produkterne ikke bare smøres på, men arbejdes ind i huden.
Alt efter behov renser jeg efterfølgende med en almindelig rensecreme (Dermalogica Age Smart), men som regel nøjes jeg med olien, som jeg så renser af med Jane Iredales geniale vaskehandske Magic Mitt. Magic Mitt kan faktisk alene fjerne al makeup og rense huden uden produkter overhovedet, men efter olien sætter den prikken over i’et. AL makeup er væk, og det er slut med, at de sidste rester tørres af håndklædet.

Olien koster ca. 350 kr.
Kluden, som holder i årevis, koster 150 kr.