Gråt hår er ikke længere den store historie – og heldigvis for det! I dag er vi masser af kvinder, der har taget det grå og naturlige hår til os. Det er nu otte år siden, at jeg besluttede at stoppe med at få striber i mit hår hver 8-9. uge. På det tidspunkt var det en ret så stor ting, og jeg er stolt over at have været med til at bidrage til at gøre det mere almindeligt og acceptabelt at have grå hår som kvinde.

Jeg ved godt, det ikke længere er nogen big deal. Det grå hår. Det skyldes, at missionen er fuldført – det er blevet helt almindeligt, at vi kvinder er gråhårede, hvis det er dét, vi har lyst til.

Da jeg for otte år siden besluttede, at det skulle være slut med striber i håret hver 8-9. uge og et mere og mere udpint og afbleget hår, blev det betragtet som en “modig” og ikke helt almindelig beslutning.

Hvis vi ser bort fra fantastiske Gun-Britt, var der ikke mange, der talte om, eller demonstrerede, at det grå faktisk er super smukt.
Som blogger, der viste min rejse mod det grå hår, var jeg en af dem, der stod frem i en række magasiner og ugeblade og på morgen-tv.

Sammen har vi vist, at kvinder ikke pinedød behøver at farve håret, hvis vi foretrækker det mere eller mindre grå. Og vi er blevet flere og flere i den grå klub, der ind imellem smiler indforstået til hinanden, når vores veje krydser hinanden.

Både i mit personlige liv og på de sociale medier er der mange, der har ladet sig inspirere at mit grå hår  – og har sagt, at når du kan, så kan jeg også. Det gør mig utroligt glad og stolt.

Fra afbleget til naturligt hår

Sådan ser mit hår ud i dag – en status på rejsen, hvor håret er mere og mere gråt stadig er mørk i det nederste. Alt mit hår er naturligt og ufarvet nu, og det har ikke været så lækkert siden, jeg var barn og ung. Siden tiden, før jeg begyndte på kemiske behandlinger for at ændre det, som var en super smukt hår i sig selv.

I dag har jeg ikke en gang lyst til at vise et før-billede – du kan selv finde dem her på bloggen – fordi jeg synes, det er så grimt og udpint, når jeg sammenligner med mit hår i dag. Jeg har ALDRIG fået så mange komplimenter for mit hår, som jeg gør nu, hvor det er blød, fyldigt, ubehandlet og sundt.

Det handler om mere end hår

At vi kvinder nu i så stor stil har taget vores naturlige hårfarve til os, ser jeg som meget mere end bare et spørgsmål om hår og mode. Det handler om retten til at være dem, vi er, om at være respekteret og også stå ved vores alder. I mine øjne har det været nærmest en aldersaktivistisk kamp om retten til det grå hår på lige linje med mænd.

Vi ER ikke evigt unge, og vi behøver ikke skjule vores alder. Vi er ikke mindre attraktive, fordi vores hår er gråt.

Det grå hår har fået en anden aura over sig, en anden betydning.
For mig medvirker det til, at jeg bærer mig alder med en vis stolthed. Jeg ikke bange for at signalere, at jeg snart er 58 år gammel – og jeg nægter at føle mig mindre værd på grund af min alder.

Endnu en gang vil jeg understrege, at jeg ikke er på en mission om, at alle absolut skal være gråhårede. Det handler om, at vi kan, hvad vi vil, og at vi ikke vil gøres til objekter og nedgøres for at have den alder, vi har med alt, hvad det medfører.
Jeg skal være den første til at hylde mode og makeup, og at vi også kan farve og pynte os alt det, vi vil, uanset alder.

Det springende punkt er, at vi har valget og at vi ikke partout skal underlægges en ide om, at vi ikke må være gråhårede. Det synes jeg er lykkedes – og jeg tror virkelig på, at det er kommet for at blive!