Tag Archive for: boggaver

Jeg har udvalgt mine bedste bud lige nu på bøger til julegaveideer til både ham og hende og til forskellige aldersgrupper. De fleste af dem har jeg selv læst eller har på min egen ønskeseddel.
Der er musthaves, anmelderroste, cool, lette og dybe bøger til alle. Der er en krimiserie, som min mand anbefaler – og så er der Astrid Lindgren til alle børn og barnlige sjæle.

NB! Jeg gør opmærksom på, at indlægget indeholder reklamelinks!

Syv Sind af Lotte Kaa Andersen

Musthave bogen til især kvinder, der elsker Lotte Kaa Andersens romaner om forkvaklede liv i whiskybæltet.

Den tredie og sidste roman i den underholdende og velskrevne serie om livet nord for København, hvor Lotte Kaa Andersen spidder arketyperne og afslører sprækkerne i det liv, som ser så glamourøst ud på overfladen.  Om den svære kunst at finde lykken, selvom man på overfladen har det hele.
Gaven til nok mest kvinden, der elsker en begavet, anmelderrost og alligevel letlæst og meget underholdende roman.
Har hun ikke i forvejen læst de to foregående Hambros Allé 7-9-13 og 100 dage, så er trilogien den perfekte gave.
Syv Sind koster 180 kr. hos Saxo.com.

Mit halve hjerte, mit hele liv af Morten Sabroe

Her er bogen til både mænd og kvinder – unge, som ældre – der er værdsætter en velskrevet, anmelderrost bog og gerne vil være klogere på livet.

En indsigtsfuld, særdeles personlig bog med referencer til temaet i Du som er i Himlen – forholdet til moderen, som har forfulgt Morten Sabroe hele livet.
Morten Sabroe er taget til Thailand for at skrive. Med sig har han en røvfuld piller, to hævede ben, et hjerte, der kører på halv kraft og en sort notesbog. Næsten tyve år er der gået, siden han på skrift slog sine forældre ihjel på ny efter deres død. Tyve år, hvor drengen fra sit skjul i forfatterens indre har raset over de svigt, han er blevet udsat for. Men drengen er ved at finde vej ud af mørket og ind i Mortens sorte notesbog. En historie presser sig på, båret af angst for at begå samme fejltagelse, som han hele sit liv har bebrejdet sin mor: at slå hånden af den der står ham allernærmest.
Mit halve hjerte, mit hele liv af Morten Sabroe koster 200 kr. hos Saxo.com.

Det skal føles godt af Ole Henriksen

Bogen er naturligvis et must for alle os mange fans af Ole Henriksen, der først og fremmest tæller mange kvinder i alle aldre.

det skal føles godt af Ole Henriksen

Alle vil kunne blive inspireret og få glæde af alle Oles brugbare råd i Det skal føles godt – Tag hjertet med på vejen mod succes. I bogen fortælles Oles efterhånden velkendte historie, som dog stadig er lige spændende og underholdende. Det nye er, at hans liv og de ting, han har opnået, sættes i relation til Ole livsværdier og holdninger og meget konkrete anvisninger til bl.a. optimisme, positivitet, omgangen med andre, kost, motion og meget andet.
Giv bogen til alle, der er åbne overfor nye impulser og for at udvikle sig i en positiv retning!

Det skal føles godt koster 255 kr. hos Saxo.com.

Jens Henrik Jensen OXEN BOXEN med seriens tre første romaner!

Den ultimative box til krimielskere – både mænd og kvinder!

Her en dansk krimiserie af Jens Henrik Jensen, som i den grad har ramt plet hos min egen mand! Den seneste i serien, nr. 4, der hedder Lupus, læste han med sjælden stor fornøjelse (selv læser jeg ikke krimier), og Oxen Boxen  er derfor den oplagte gaveidé. Den indeholder nemlig alle tre første bind i den meget roste krimiserie om krigsveteranen Niels Oxen.

Niels Oxen er tidligere medlem af Jægerkorpset og lider af posttraumatisk stress efter sine mange missioner i udlandet. Han bor i et usselt kælderværelse i København sammen med sin hund, lever af madaffald og samler flasker efter mørkets frembrud. Da han en dag drager ud i Rold Skov for at leve det primitive liv og blive sine indre dæmoner kvit, bliver han uforvarende hvirvlet ind i en mystisk mordsag. Sagen trækker tråde dybt ind i en verden befolket af mægtige skygger, der sætter dagsorden i det danske samfund.

Den er et kæmpe hit her i huset, så boxen må hermed gives videre som en genial gaveidé til krimielskere – også, og måske endda i særdeleshed, de mandlige.

Hele bestseller trilogien samet i Oxen Boxen med koster kun 225 kr. hos Saxo.com.
Hvis du vil fuldende gave med den fjerde bog i serien, Lupus, fås den her.

Lone Star af Mathilde Walter Clark

Den anmelderroste succesroman er den perfekte gaveidé nok først og fremmest til kvinder i alle aldre.

Lone Star står på min egen liste over bøger, jeg gerne vil læse. Den er en personlig fortælling af Mathilde Walter Clark (f. 1970), om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande.

Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Af skræk for at fortiden skal gå til grunde i hendes erindring, går hun i gang med at skrive den bog om sin far som hun altid har vidst at hun skulle skrive.

Det er historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem – havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os, fuld af huller og ting vi fortryder. Men faren er endnu levende, og datteren har masser af vilje. De mødes på hans fødeegn i Texas. Kan hun gøre slægtens sted til sit eget? De besøger slægtninge, døde som levende. Texas’ historie filtrer sig sammen med familiens. Der vokser et landskab frem. Tiden bliver langsom. De sidder på verandaen i hver sin gyngestol og ser himlen sortne …

Lone Star koster 250 kr. hos Saxo.com.

Biografi om Benny Andersen af Henrik Marstal

En skøn gaveidé til alle, der elskede vores nationelpoet – og hvem gjorde ikke det – og måske særligt en god boggave til den ældre generation.

Bogen om Benny Andersen er oprindeligt fra 2004, men er blevet opdateret i forbindelse med hans bortgang i år.

I denne bog tager Henrik Marstal læseren med på en biografisk rejse fra Benny Andersens opvækst i et arbejderhjem i 1930’ernes forstadskøbenhavn over de hektiske år som barpianist i 1950’erne og frem til de første digtsamlinger i 1960’erne.  Det store gennembrud kom i 1964 med digtsamlingen Den indre bowlerhat, og med LP’en ‘Svantes viser’ sammen med Povl Dissing blev han hvermandseje i 1973. Et årti, som ikke desto mindre var præget af eksistentielle kriser for Benny Andersen.

Bogen er baseret på en lang række unikke samtaler med hovedpersonen såvel som med centrale personer i Benny Andersens liv, heriblandt Johannes Møllehave og Suzanne Brøgger.

Biografien om Benny Andersen koster 210 kr. hos Saxo.com.

Slæber sig mod Betlehem af Joan Didion

Til elskere af stor klassisk amerikansk litteratur – og herunder bestemt også til de unge hippe, hvor Joan Didion er blevet kult!

Selv er jeg fan af Joan Didion (f. 1934), som jeg “opdaget” for et par år siden, og hun er da også blevet kult, også blandt de unge, her på hendes ældre dage.

Slæber sig mod Betlehem
er Joan Didions ikoniske essaysamling fra 1968 og nyligt udkommet i Gyldendals SKALA-serie for genopdagede mesterværker. Den er og bliver det mest væsentlige portræt af USA og særligt Californien i 1960’erne, der er skrevet, og den blev et kæmpe gennembrud for Didion. Bogen er en milepæl inden for New Journalism-genren og handler om alt fra John Wayne til selvrespekt og det titelbærende essay fra San Franciscos Haight-Ashbury-kvarter, som var selve hjertet i hippie-bevægelsen. I bogen beskriver Didion et USA, som er ved at falde fra hinanden i jagten på stoffer, sex og frihed, og hendes oplevelse af opløsning og forskydning i tiden er en rød tråd gennem værket.

En cool gaveidé til alle litteraturelskere!

Slæber sig mod Bethlehem koster 200 kr. hos Saxo.com.

Os mod jer af Fredrik Backman

Her er noget for de fleste – for alle, der elskede En mand, der hedder Ove – mænd og kvinder, unge og ældre!

Os mod jer af  Frederik Backman er den selvstændige efterfølger til Bjørneby.
I landsbyen Bjørneby lever og ånder indbyggerne ishockey. Den store rivalisering mellem Bjørneby og nabolandsbyen Hed skærper til, og udvikler sig til en ekstrem fejde med udgangspunkt i penge, magt og hockey. For at gøre alting værre tegner byens hockeyhold til at gå fra hinanden, og adskillige spillere rykker over på hockeyholdet i Hed.
I “Os mod jer” kommer en ny mand til byen, der overraskende nok bliver udvalgt til at træne det nye hockeyhold, som blandt andet består af den lynhurtige Amat, enspænderen Benji og ballademageren Vidar. Inden længe nærmer den store kamp mod Hed sig, hvor både holdet og landsbysamfundet bliver tvunget til at vise, hvad de kæmper for.

Fredrik Backman har opnået verdenssucces med sin humoristiske og følelsesladede romaner med de skarpe karakteristikker af helt almindelige mennesker i små samfund.
I Bjørneby har der sneget sig mere alvor ind, omend humoren stadig er der, sammen med de rørende og rammende fortællinger fra udkantssverige som vi er mange, der elsker.

“Det er så nemt bare at hade hinanden, at det er ubegribeligt, vi evner at gøre det modsatte”.


Os mod jer koster 225 kr. hos Saxo.com.

Astrid Lindgrens julefortællinger

Vi slutter med Astrid Lindgren! Hvad er bedre til de mindre børn – eller til småbørnsforældre eller bedsteforældre til højtlæsningen – end denne smukke bog?

Der er dømt julestemning, så man får et helt lille sug i maven, når man åbner Astrid Lindgrens Julefortællinger.
Fra den første side med juleneget, er jeg tilbage i barndommens jul.

Den er så fin, så fin og samler alt fra Astrid Lindgrens jul, hvad enten det foregik i Bulderby eller i Katholt, på Junibakken eller et andet sted.
Køb den til de små, så de kan læse eller få læst højt – eller giv den til mor og far eller bedsteforældre, så de kan hygge med højtlæsningen i juledagene.

Julefortællinger koster 200 kr. hos Saxo.com.

 

Jeg håber, du har fundet noget god inspiration, du kan bruge – gode gaveideer eller bøger, du selv vil ønske dig eller læse ♥