Tag Archive for: generation krænket

Generation Krænket af den franske forfatter, feminist og antiracist Caroline Fourest
“I maj 1968 drømte de unge om en verden uden forbud. Den nye generation af unge går kun op i at censurere det, der støder eller “krænker” dem”.

Sådan indledes bogen Generation Krænket af den franske forfatter, feminist og antiracist Caroline Fourest, der giver et interessant – og relevant – bidrag til debatten, hvor hun opfordrer til at finde en balance mellem ytringsfrihed og ligestilling.
Hermed krænker hun Milleniumgenerationen – og hvem tør snart ytre sig, hvis ingen må krænkes?

Caroline Fourest kæmper både som intellektuel og som aktivist mod sexisme, racisme og homofobi i Frankrig. Hun har været bidragsyder til satiretidsskriftet Charlie Hebdo, og hun tilhører den franske venstrefløj. Hun er desuden redaktør og medstifter af det feministiske, antiracistiske tidsskrift ProChoix.

Med sin nye bog råber hun vagt i gevær i forhold til den negative konsekvens af en krænkelseskultur, der griber stadig mere om sig. I bogen er hun særligt koncentreret om kulturel appropriation (anvendelsen af kulturelle elementer og symboler fra en anden kultur end ens egen, kulturelt tyveri). Hvordan fx en uskyldig temafest eller en kunstudstilling kan blive til en kæmpe shitstorm med anklager om kulturel appropriation, eller hvordan skuespillere kun må spille roller, der er i overensstemmelsen med deres egen etnicitet eller seksualitet. I Canada er et yogakursus blevet nedlagt på grund af højlydte anklager om kulturelt tyveri!

Meningen er naturligvis god nok, når det, som hun skriver, handler om “at bekæmpe uretfærdigheder og multinationale virksomheder eller sætte sig op mod diktatorer eller vælte tyranner”. Men hun advarer mod en ny kultur af inkvisitorer, der blot skaber ny spild i stedet for at skabe ligestilling.

Vi giver os ikke tid til at fordøje tingene, før vi råber op og den mindste uenighed fører til fuldtonet brok.
Hvem tør længere sige noget, når alt kan krænke nogen?


#MeToo er vigtig, men må ikke blive en folkedomstol

Bogen handler ikke ret meget om sexismedebatten, som jo kører for fuld skrue i Danmark for tiden. Om du kan se lighedstegn må være op til dig at vurdere –  debatten raser jo i alt fald om, hvad der hører til i småtingsafdelingen (i bogen benævnte “mikro-krænkelser”) og hvad der er reelle krænkelser. For mig er der ingen tvivl om, at en usund og forkert kultur med rette er under forandring, men at det også her må være på sin plads at stoppe op og overveje, hvordan balancen bør være i fremtiden.

Om #MeToo-bevægelsen skriver hun, at den fri ytring er vigtig efter så mange års overgreb og chikane. Folkedomstolen må dog aldrig blive til en retssal, der afgør skyldsspørgsmålet og ødelægger en mands rygte.

Ytringsfriheden er truet

Caroline Fourest advarer kraftig mod en ny form for totalitarisme, som undertrykker den frie debat og direkte truer ytringsfriheden. Anført fra universiteterne og af venstrefløjen, som hun jo selv tilhører.

De sociale medier gør det muligt at oppiske en lynchstemning og man opnår automatisk en opmærksomhed fra det, hun kalder internettets “hundekobbel”, så snart man påberåber sig ordet krænket eller offer. Den såkaldte identitetspolitik gør det legitimt og ligefrem in at anklage andre for racisme, islamofobi og kulturel appropriation. Dermed er venstrefløjen ved at indføre en ny form for censur med det argument, at det skal beskytte bestemt grupper mod enhver form for hån og latterliggørelse.

 

Caroline Fourest ser den unge generation som værende midt i en krig om identiteter. “At lynche andre digitalt er deres politiske skoling, deres parti og deres bevægelse. De lærer at hidse sig op over det mindste tweet og bralre hurtigere op, end nogen kan nå at tælle til ti, så de kan høste så mange likes som muligt. Det minder temmeligt meget om de gode gamle Moskvaprocesser, der er nemmere at stable på benene end nogensinde. I dag udspiller de sig på universiteterne.”


Bogen er en advarsel om, at vi risikerer at blive kvalt af krænkelsestyranniet og af en politisk venstrefløj, der lever af konflikter og af kampen om offerrollen.
Hvis ytringsfriheden bliver sat ud af kraft, hver gang enkeltpersoner eller grupperinger føler sig stødt, kvæler vi al debat – endda måske selve demokratiet. Vejen frem er at skabe en ny rummelighed med kulturel mangfoldighed, hvor enhver frit kan identificere sig med, hvem de vil, uden at blive anklaget for kulturel appropriation.

I Danmark tænker vi måske, at denne debat ikke er så fremherskende. Men blot et eksempel: Min mand fik fornyligt en sjov Hawaii-dame forærende til at stille i fx forruden på bilen. Han overvejede seriøst, om det ville være politisk ukorrekt at stille den der, om han kunne tillade sig det! Tankegangen er langt ude, men det er åbenbart her vi er kommet til.

Generation Krænket er udgivet af forlaget Grønningen og findes her hos Saxo. (reklamelink)