Tag Archive for: krus

Pleje og definition til krøllet hår

Hvis du har naturligt bølget, naturfald eller krøllet hår, er du sikkert også på evig jagt efter det perfekte produkt til at definere og holde på krøllerne. Moroccanoil har lanceret en Curl Defining Cream særligt udviklet til bølget og krøllet hår, som jeg bare måtte prøve. Jeg er nemlig i forvejen kæmpefan af den kendte olie Morrocanoil Treatment, som jeg bruger hver eneste dag.

Curl Defining Cream

Cremen er udviklet til at fremhæve fald og krøller, mens den samtidig virker som en plejende leave-in conditioner og er effektivt mod krus (anti frizz). Det kan bruges ved lufttørring og styling med føntørrer, og jeg har afprøvet begge dele. Jeg bruger ca. 3 pump, som jeg fordeler i mit lange hår. Ved lufttørring fremhæves krøllerne og bliver mere spændstige, og du kan med fordel kramme håret op undervejs i tørringen. De kommer en lille smule stivhed i håret, som holder på krøllerne, men håret virker ikke udtørret.
Vælger du i stedet at føntørre, bliver krøllerne typisk større, men du kan sno og kramme håret, så du får den facon, du ønsker. Jeg synes, håret får en fin fylde uden at blive for stort og uden at blive “uldent”. Når jeg normalt føntørrer mit hår uden at glatte det, bliver det sædvanligvis en kruset høstak, men den bliver væsentligt pænere med Curl Defining cremen.

Bruger du krøllejern fx til fest, hvor jeg synes det kan være flot at give hele håret eller det forreste hår lidt bevægelse, kan du med fordel bruge cremen for at opnå længere holdbarhed og større spændstighed i stylingen.

Endelig kan Curl Definining Cream også bruges til genopfriskning i løbet af dagen eller til at lægge krus og flyvske hår ned. Det samme gælder, hvis du vil genopfriske krøllerne dagen efter. Påfør 1 pump i længder og spidser – gentag efter behov, og genaktiver eventuelt krøllerne yderligere med varme vha. føntørrer.

Der er 250 ml i flasken, så den holder længe. Køb den hos MilleM.dk til 239 kr., hvor du også kan se en lille video-demo af produktet.