Tag Archive for: læderleggings

Nye lækre læderleggings

laeder-leggings-blog-sofie-schnoorMine gamle læderleggings nærmer sig hastigt 4 år, og de er slappe i elastikken og efterhånden bare godt brugte og lidt kedelige i skindet efter at være på igen og igen. Jeg måtte bare erkende, at det var tid til at investere i et par nye.
De er dyre, men ser man på hvor længe, de holder, og hvor fantastisk anvendelige de er – og ikke at forglemme, hvor lækre de altid ser ud – er det ikke så ufornuftigt et køb endda.

Jeg havde udset mig et par fra Sofie Schnoor på Boozt.com (3.999 kr. – 10% velkomstrabat).  De kom ind ad døren i går, og jeg har haft dem på lige siden. De sidder præcist så godt som mine gamle (som i øvrigt nu koster 5.600 kr. Dem kan du læse om her). De er noget af det mest behagelige at have på, og skindet er i en fin kvalitet og meget lækkert og blødt. Så dem kan jeg virkelig anbefale, hvis du også overvejer at investere i et par læderleggings (de er lidt lange, men er lette at klippe til og lime op).

sofie-schnoor-laederleggings

Jeg bruger mine læderleggings i tide og utide – med både høje hæle, flade støvler og sneakers. Med skjorte, med jakke eller med en tyk sweater udover.
Og man behøver altså ikke at være åleslank for at bruge skindleggings. Med en lang overdel er de nemlig også noget af det flotteste.

Du finder dem her.

Følg Voksenlivsstil:
♥ Facebook: Klik her
♥ Instagram: #Voksenlivsstil Klik her
♥ Besøg min webshop: Klik her
♥ Kontakt: Klik her

 

De helt rigtige læderleggings

Mange søger de helt perfekte leggings i læder – her er de!
Da vi er ude i en investering af de store, så de har bare at holde og sidde rigtigt. Jeg har haft disse fra italienske Drome i 1½ år, og de har ikke givet sig i knæ eller ved bagdelen – de sidder bare! De er elastiske og har også elastik i taljen, så det er nærmest som en strømpebuks i læder, vildt behagelige at have på. De er stramme, men giver sig lidt efter kroppen.

Læderleggings kan styles med fx løsthængende skjorte og høje sko – eller med stor sweater og flade støvler. Med andre ord er de meget anvendelige og alle de mange penge værd. Jeg har dem i sorte, men de fås nu også i en flot grå farve.

Jeg købte i sin tid mine hos Trois Pommes, men har set dem til 4.500 kr. hos ba10.dk.

Tip. Jeg har gode erfaringer med at skylle mine læderleggings op i hånden i specialsæbe, centrifugere dem og derefter hænge dem til tørre. Giv dem en gang dampstrygning på bagsiden, og de er som nye igen.

Drome leggings

Flot legging med læder fra Tiger of Sweden

Den flotteste nyhed fra Tiger of Sweden er efter min mening disse leggings i jersey med læder på hele fronten. De er moderne og stilfulde og samtidig super anvendelige til både job og fest. Et virkeligt godt basiskøb i denne sæson.
Prisen på 1.700 kr. gør det lidt mere overkommeligt at opnå det hotte look fremfor et par leggings i ren læder.

Styl dem med fx en løs skjorte eller en sweater som den nedenunder, der også er fra Tiger of Sweden til 1.100 kr.
Klik på billederne for et nærmere kig på Tiger of Swedens webshop.

Tiger of Sweden Tiger of Sweden2