Her får du opskriften på min mors berømte hjemmelavede jordbærmarmelade, som bare altid smager så friskt af jordbær, sol og sommer – uanset om du laver den af friske eller frosne bær. Selvom den er let at lave og kogt på 10 minutter, får du en marmelade, der er markant mere delikat og frisk end de fleste, man kan købe.
Så let er det:
1 kg. jordbær (friske eller optøede) skæres i lidt mindre stykker og koges i 5 minutter.
Tilsæt 500 gram sukker og kog i yderligere 2 minutter.
Tilsæt tilsidst 2 tsk rød Melatin, som iblandes lidt sukker og koges med i yderligaere 2 minutter.
Hæld på atamonskyllede glas, som straks lukkes.
Tip: Du kan tilsætte 1-2 tsk citron- eller appelsinsaft til den færdigkogte marmelade.



