“Når mad helbreder” handler om, hvordan vi effektivt kan påvirke vores sundhed gennem den mad, vi spiser. Både for at forebygge sygdomme, og når det er gået galt. Som det skete for forfatteren selv, læge Ulrik Hjerpsted, da han som ung var udsat for skimmelsvamp.
“Når mad helbreder” giver en let og overskuelig forståelse af sammenhængen mellem vores livsstil, og det vi putter i munden, og vores sundhed.
Ulrik Hjerpsted er speciallæge i karkirurgi og er derudover en af Danmarks førende inden for funktionel medicin, og har siden 2011 arbejdet med at forebygge sygdomme og behandle de underliggende årsager til bl.a. ubalancer og kroniske lidelser.
Du får en række medicinske facts kombineret med praktiske råd, og det hele illustrereres gennem de personlige sygdomserfaringer, som forfatteren deler. Herunder langvarige problemer efter skimmelsvamp, hvor ændringer i kost og livsstil kan føre til markante forbedringer i sundheden.
Du kan både optimere og helbrede
Uanset om du ønsker at optimere din energi og dit velbefindende, eller om du kæmper konkrete helbredsproblemer, så vil bogen give dig inspiration til at tage kontrollen over din egen sundhed gennem bevidste madvalg (Har du brug for at genoprette din krops balance og sundhed, er der en 30-dages diætplan i bogen. Vil du bruge bogen som inspiration til sunde vaner, er der 44 opskrifter at vælge imellem).
Og det er altså ikke svært! Opskrifterne er meget overskuelige, enkle og dagligdags. Jeg synes, det er rart, at der ikke er en masse komplicerede ingredienser, processer og opskrifter.
Jeg gik selv direkte til at lave en kylling på et lækkert og sundt lag af kål, fennikel, bladselleri og løg. Jeg elsker one pot retter, der gør det let at spise sundt i hverdagene.
Bogen er overskuelig og to the point, og du finder også hurtigt ud af, at der er plads til forskelligheder. Fordi en fødevare er god for den ene, behøver den ikke at være det for den anden. Og omvendt.
Men du finder ud af, hvad der praktisk virker, og hvordan du kan prøve dig frem for at finde den optimale vej for dig selv.
Har du brug for et spark i den rigtige retning, har du sygdomme eller ubalancer, du slås med, så kan Når mad helbreder, være bogen for dig.
Når mad helbreder fås her hos Saxo. (reklamelink)