Tag Archive for: løbesko

De fedeste sko fra Adidas by Stella McCartney

ultra-boost-adidas
Til min fødselsdag (læs mere om min 50års fest her) havde min søde bror Christian været ude og finde de her fede løbesko til mig i gave. Et par Ultra Boost fra Adidas by Stella McCartney. Helt uden for ønskeseddel og på eget initiativ, havde han valgt at overraske mig med et par sko – endda i den helt rigtige størrelse – som bare er for lækre og som jeg er super glad for! Både designet og komforten er i top.stella-mccartney-adidas-sko-dame

Lige nu nænner jeg faktisk ikke at træne og svede i dem, så jeg bruger dem til fritid, hvor jeg også synes, de er super seje – men lysten til at træne i dem er efterhånden stor, for de er simpelthen noget af det mest bløde, lette og lækre at have på. Det er nærmest som at trække en sok på, hvor overdelen er strikket, og underdelen er blød som smør at træde ned i, men samtidig giver godt hold.

Forleden skiftede jeg fra dem over i mine normale træningssko, da jeg skulle træne i fitnesscenteret, og det var helt øv at komme over i mine noget mere stive og hårde sko. De her koster selvfølgelig også noget mere, end de sko, jeg ellers træner i, men jeg synes, de er det hele værd i forhold til den fede oplevelse det er at have dem på.

Du kan finde skoen her på Nelly.com til 1.695 kr(affiliate link).