Det faktum, at jeg ikke har børn er sjovt nok ikke et emne, som jeg har berørt nogensinde her på bloggen i de 3½ år, den har eksisteret. Selvom jeg kan fortælle en masse om både fertilitetsbehandlinger, ufrivillig barnløshed og livet uden børn, er det ikke et emne, der som sådan fylder hos mig eller som jeg tænker specielt meget over.
Jeg forstår godt dem, som er kede af deres barnløshed. Jeg forstår også dem, som er kede af alle mulige andre ting, som tilværelsen har budt dem – sygdom, tab, svigt eller forskellige nedture. Der er også masser af mennesker, der har et utilfredsstillende liv, selvom de har børn.
Få det bedste ud af det, du har!
For mig handler det generelt om at få det bedste ud af det liv, som man nu en gang har. Der er ting, vi kan ændre og gøre noget ved, og der er ting, som vi må acceptere. De fleste mennesker må nok også på et tidspunkt erkende, at man trods alt ikke kan få alt her i livet.
I nogle år var det naturligvis en svær fase, jeg gik igennem, og efterfølgende en eksistentiel krise, da jeg endelig måtte erkende, at jeg ikke skulle have børn. Derefter fulgte en accept og en bevidsthed om at sætte pris på, jeg har. Det er den gave, som jeg har valgt at få ud af det forløb – at være glad for det, jeg har, og lade være med at fokusere på det, jeg ikke har.
Når emnet af og til dukker op i min bevidsthed er det ofte, fordi jeg (heldigvis efterhånden ikke så tit) møder nærmest forfærdede eller medlidende blikke fra folk, når de hører, at jeg ikke har børn. Og jeg tager mig selv i at skulle bevise overfor dem, at jeg har en dejligt liv uden. Fordi, jeg ikke vil ynkes eller fremstå som et sølle offer – og fordi jeg jo ER utrolig glad og lykkelig for mit liv. Jeg har intet at brokke mig over og føler mig meget heldig, lykkelig og priviligeret.
Respekter hinanden
Jeg kan godt sætte mig ind i, at nogen sætter spørgsmålstegn ved, om jeg virkelig sådan kan være lykkelig og tilfreds, når jeg nu ikke har børn. De er jo selv lykkelige med deres børn og kan ikke selv forestille sig livet uden dem. Og det skal de jo hellere ikke – for det er mig og ikke dem, det handler om. Og omvendt kan jeg jo heller ikke forestille mig mit liv med børn, og jeg ville da heller ikke bytte min dejlige tilværelse for noget.
Barnløshed bliver ofte hurtigt et kontroversielt emne, fordi vi alle så gerne vil forsvare vores egen tilværelse og egne valg med næb og kløer. Mit ønske er derfor at skabe forståelse for, at der findes mange måder at have et lykkeligt liv på, og at vi alle bør respektere hinanden. Det er ingen konkurrence, der er intet facit og der er ikke noget, der nødvendigvis er bedre end andet. Men lad mig bare slå fast, at man sagtens kan levet et lykkeligt, helt og meningsfuldt liv, også selvom man ikke har børn.


