Tag Archive for: magasin

Crossbody taske til byturen

Adax-cross-body-magasin

Jeg har længe været på udkig efter en lille taske til det mest nødvendige til byturen. Også til ferie og storbyture bliver jeg træt af den større taske, og desuden får jeg ondt i nakken, hvis jeg slæber rundt med den for længe.

Jeg kunne godt tænke mig en rå, praktisk og enkel (ikke for flashy) model, som sidder godt, når man går rundt måske i en hel dag.

Forleden fandt jeg denne model Siri fra Adax fra i lækkert blødt kalveskind hos Magasin, og den er faktisk ikke noget tosset bud. Den er enkel og cool og i super god kvalitet.
Den har en fin størelse (23 x 17 x 9 cm.) og med placeringen af remmen på hver side af tasken, så sidder den godt.
Crossbody tasken har praktiske rum med lynlåse, som jeg godt kan forestille mig vil gøre det en del lettere at finde nøgler, pung, mobiltelefon og andre at de fornødenheder, man har med sig på en tur i byen.

Adax-cross-body

Tasken fås også i grå og brun og koster 1.299 kr. hos Magasin.

Det danske taskemærke Adax har faktisk eksisteret i mere end 30 år, men det er først her de sidste par år, at mærket rigtigt har vundet indpas på moderedaktionerne på nogle af de store magasiner som Costume og Cover. Adax er blevet lidt mere moderne og vovet, men er stadig klassisk. Personligt kan jeg godt lide de enkle modeller, som kan virke lidt “no-name” uden de store loger.

Der er rigtigt mange modeller at vælge imellem, men nu hvor jeg er ved de små tasker, kan jeg fx også fremhæve den kombinerede clutch og skuldertaske med en flettet håndledsrem, som jeg synes er rigtig fin. Den koster 1.099 kr. hos Magasin.

adax-clutch-kombi adax-clutch-kombi-2

 

Så blev spændingen udløst – 11 sider i Interiør Magasinet

IMAG0536

Jeg var ret så spændt, da jeg her til morgen fik fat i det nye nummer af Interiør Magasinet (“nå, du skal have Biblen” sagde damen i kiosken til  mig – og magasinet er altså også super lækkert og har en fast læserskare i Danmark).
Som jeg skrev i går, var jeg spændt på at se, hvilke billeder, de havde valgt til reportagen. De har valgt stort set det hele – 11 sider er det blevet til!

Vi er siden flyttet til et andet hus, og nøglerne blev overdraget til de nye ejere i går. Så reportagen her er et godt minde og en god afsked med bjælkehuset.  Jeg håber, de nye beboere bliver lige så glade for at bo der, som vi var.

Her er et lille sneak peak, men der er selvfølgelig mange flere billeder i magasinet!

IMAG0537 IMAG0538 IMAG0540
IMAG0541 IMAG0542