Tag Archive for: N.A.E. sæbe

N.A.E. (Naturale Antico Erboristeria) er en italiensk nyhed lige så frisk som duftene af hibiscus, rosmarin og figner, som du finder i de indtil videre tre produkter: en håndsæbe, en deodorant og en showergel i hver tre forskellige varianter. (Det udtales i øvrigt “Naije”).

Den røde fugtgivende med økologiske figner og hibiscus, den forfriskende grønne med rosmarin og timian – og endelig den lyse blødgørende og parfumefri med aloe-vera ekstrakt.
Det vilde er, at alt har en pris på 49 kr.!!!!
Længere nede kan du læse, hvilken, der er min favorit.

N.A.E. økologiske prisvenlig hudpleje

Jeg gør opmærksom på, at de viste produkter er en foræring fra N.A.E.

Jeg er selv på toppen over, at det kan lade sig gøre at lave noget, der både ser pænt ud og er lækker  – ECOCERT certificeret, vegansk og med mindst 97% naturlige ingredienser – til den pris.
Emballagen er i øvrigt lavet i genanvendelig plastic, der er plantebaseret og udvundet af sukkerrør.

NAE håndsæbe

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har hang til lidt pebrede flydende håndsæber (og i øvrigt også opvaskemidler). For mig er den en lille luksus i hverdagen, og jeg elsker bare gode sæber med lækre naturlige – endelig ikke kunstige – dufte. Og jeg kunne sagtens finde på at købe håndsæberne fra N.A.E. fremover til 49 kr. Det er virkelig value for money, og jeg synes faktisk også, de ser pæne ud ved håndvasken!

økologisk deodorant uden aluminium

Deodoranterne er uden alkohol og aluminium og giver 24-timers beskyttelse og friskhed (og pletter ikke på tøjet). 99% naturlige ingredienser og naturligvis også veganske og uden parabener.
De naturlige dufte er milde og fine, og ellers er det bare at gå efter den parfumefri, hvis du vil have en helt neutral deodorant.

N.A.E. shower gel

Og til sidst, så får du min største favorit! Den grønne, altså….den dufter SÅ godt, at sydeuropa og krydret lækkerhed med rosmarin og timian.
Jeg ville ØNSKE, at de kunne finde på at lave en opvaskemiddel i den duft også. Men indtil videre vil jeg nyde den i badet i form af den lækre N.A.E. shower gel.
Jeg er helt tosset med den duft, men de andre er nu også gode.

N.A.E. kan fås i supermarkeder som Føtex og Bilka, vist nok også i nogle Coop-butikker, og du finder også sæberne på Nemlig.com. Alt som sagt til 49 kr.
Jeg har hørt i min øresnegl, at næste træk bliver cremer til bl.a. krop og hænder, der kommer til at ligge på 89 kr.