Tag Archive for: nærkontakt

Tror du, der er mere mellem himmel og jord?

rikke-hertz
Der er en tilsyneladende en trend for tiden, hvor flere og flere bliver tiltrukket og åbne overfor det spirituelle. Især os kvinder!
Hele 40% af danskerne betegner sig selv som “spirituelle” – en trejdedel af mændene og knap halvdelen af kvinderne. Hver tredje danske kvinde vil gerne betale for at få en håndlæsning, møde en clairvoyant eller lignende (kun 10% af mændene vil bruge penge på den slags).

På billedet står jeg sammen med Rikke Hertz, der er en meget kendt og efterspurgt clairvoyant (m.m.), i forbindelse med præsentationen af programmet Nærkontakt på Kanal 4. Den nye sæson starter nu på tirsdag den 22. august, og uanset hvor skeptisk eller hvor åben, du er, så lover jeg, at det ser godt ud. Jeg skal i alt fald se med! Og min møde med Rikke kan du læse mere om længere nede! Men se nu lige denne her trailer først:

Foruden Rikke Hertz møder deltagerne håndlæseren Krumme Fredborg og mediet Sebbastian Lorantius, der er i kontakt med de afdøde. Netop, når det kommer til kontakt med de døde, så er det, at jeg godt kan stå af, men efter at have set traileren, må selv den hårdeste skeptiker vel komme i tvivl. Og det skal understreges, at de tre vejledere ikke har en anelse om, hvem de skal møde, før de sidder foran dem.

***

Personligt ville det nok være at gå for vidt ligefrem at give mig selv prædikatet spirituel, men jeg anerkender, at nogle mennesker har et modtageapparat, som er særligt godt tunet ind. Og, at de kan give andre mennesker svar, hjælp eller vejledning, og hjælpe dem på vej i den rigtige retning eller give den afklaring og ro på nogle ting.

For at vende tilbage til Rikke Hertz (se hendes hjemmeside her), så er hun som sagt booket i 4 år frem, så hun er ikke nem at få en seance med – men hun gav mig simpelthen en lille privat samtale i forbindelse med pressemødet. Lige nu vil jeg bare sige, at hun var noget af det varmeste og sødeste, jeg har mødt, og hun gav mig nogle råd, som jeg tror, at jeg kommer til at tage til mig. De ligger og summer i baghovedet lige nu, men på et senere tidspunkt, når tingene har bundfældet sig, og der måske er kommet noget konkret ud af det, vil jeg fortælle mere om det. Hun gav mig også nogle rammende ord med på vejen om min personlighed, om det jeg har svært ved, og mine stærke sider, som hun mener, at jeg kan udnytte bedre. Det har alt sammen noget med andre mennesker at gøre, og at jeg måske skal lidt væk fra kun at sidde og “gemme mig” her bag skærmen, og møde folk i virkeligheden. Nu må vi se, om det komme til at ske!
Under alle omstændigheder, tror jeg, at spirituelle vejledere kan hjælpe os med at få større forståelse, accept og tro på os selv, og det er altid af det gode, og vel også derfor, det er så populært og har sin berettigelse.

rikke-hertz-naerkontakt

Hvor står DU, når det kommer til det spirituelle? Tror du, at der er mere mellem himmel og jord – og har du selv nogle oplevelser, som du vil dele i en kommentar?

Kærlig hilsen Jeanette