Det her er en historie om at række ud efter hinanden, om at gå ud over sine normale grænser, turde blotte sig og tage kontakt – om at lære hinanden at kende via internettet, fordi den ene blogger og den anden læser med og kan se, at hér en noget, som bare passer næsten for vildt sammen. Det viser måske også i den yderste konsekvens noget om, hvorfor det nogle gange kan være interessant at læse blogs – fordi, man kan finde nogen af spejle sig i og nogen, man kan connecte med og lade sig inspirere af.

***

Læseren hedder Birgitte Bonde og bor i Aarhus, bloggeren er selvfølgelig undertegnede, og vi to har i bedste god gammeldags pennevenindestil skrevet sammen igennem de sidste ikke mindre end to år og mødtes for allerførste gang i lørdags, hvor jeg var på weekend i Aarhus.

Jeg var så spændt, at jeg næsten ikke kunne sove aftenen før. Tænk, at vi nu skulle se hinanden i virkeligheden og hører hinanden tale. Jeg glædede mig vildt meget, og samtidig var jeg måske lidt nervøs for, hvordan hun ville se på mig nu, hvor det ikke længere var på skærmen!

Allerede, da vi tjekkede ind på hotellet i fredags var der den sødeste hilsen fra Birgitte i receptionen, som gjorde mig meget glad og rørt.
Du fornemmer nok allerede, at hun er et helt særlig sødt og betænksomt menneske ♥

Det hele startede tilbage i november 2015, hvor Birgitte sendte mig en mail og spurgte om noget med nogle støvler, som hun havde set her på bloggen. Så var der hul igennem til en kontakt, der udviklede sig stille og roligt til en personlig korrespondance, hvor vi fortalte om os selv og vores liv og dagligdag.
Sidste år til jul kom det et lille niveau længere, da posten kom med en pakke fra Aarhus med lækre hjemmebagte småkager, og jeg sendte en halskæde den anden vej.
Nu, endnu et år efter, har vi så mødt hinanden i det virkelige liv! Og wow, sikke et fantastisk møde.

Imod mig kom en kvinde, der var præcis på samme højde som mig (hvis jeg ser lidt højere ud, skyldes det en lille snydehæl i mine sko), med samme bygning og samme stil, men også et menneske, som jeg følte mig 100% fortrolig og tryg ved fra første sekund. Så åben, betænksom og præcis så elskelig, som jeg kendte hende fra vores mailkorrespondance. Og Birgitte havde set helt rigtigt, for vi deler mange af de samme værdier og interesser og foretager os mange af de samme ting.

Sten sluttede sig til os, og for ham var det lidt af en oplevelse af se os sammen. Den første kommentar efter vores møde var, at nu havde jeg da fundet min aarhusianske søster!
Han var helt forundret over at betragte os sammen og konstatere, at selv vores retorik og gestik var ens.

Som blogger giver jeg hele tiden noget af mig selv, og jeg gør det med glæde. Jeg vil gerne give og dele ud af mine erfaringer, tanker og ideer, og vise mig selv og mit liv, sådan som det bare er.
At nogen kan genkende sig selv eller bruge bare noget af det, som jeg deler, gør mig så utroligt glad og stolt. Det glæder mig altid at få respons fra alle, der læser med og får lyst til at give mig noget tilbage.

Jeg véd, at det var et stort og usædvanligt skridt for Birgitte, da hun i sin tid besluttede sig for at række direkte ud til mig på mail. Hun stolede på, at jeg ærligt viste, hvem jeg er her på bloggen – og hun stolede på sin intuition, da hun fik lyst til at skrive en smuk og personlig fødselsdagshilsen til mig i 2016, der nok blev startskuddet for en dybere udveksling imellem os.
Jeg tog på den anden side imod den udstrakte hånd og ville også rigtigt gerne lære hende nærmere at kende. Billederne fortæller nok alt om, at der er skabt et bånd imellem os, selv på distancen, men nu i endnu højere grad.

Jeg håber, at min og Birgittes historie kun lige er begyndt, og jeg håber også, at den kan inspirere andre til at kaste sig ud i det med alle parader nede, når der er et menneske eet eller andet sted derude, som man intuitivt føler sig forbundet med eller har lyst til at lære nærmere at kende. Det værste, der kan ske er, at det ikke bliver til mere end det – og det bedste der kan ske er, at du har set rigtigt, og du har en soulmate derude et sted, der kan berige dit liv. Min er i alt fald i Aarhus! ♥