Så er 2018 skudt i gang! Masser af blanke sider ligger foran os i kalenderen – og jeg er een af dem, hvor det er helt bogstaveligt, for jeg er gået tilbage til den gode old school papirkalender for nogle år siden. Den giver mig et langt bedre overblik, hvilket jeg som erkendt tidsoptimist har behov for.
Hvad med dig? Er du tidsoptimist eller en mere overskudsagtig tidsrealist?
Jeg synes faktisk, der er kvaliteter ved begge dele – men jeg skriver overskudsagtig, fordi en tidsrealist er meget bedre til at planlægge og være på forkant, hvor jeg ind imellem er lidt på bagkant og halser afsted for at møde op til tiden. Jeg tror, man kan nyde tingene mere, hvis alt ikke er i sidste øjeblik.
Så jeg er en tidsoptimist, der til stadighed prøver at lægge strategier for mig selv, så jeg kan blive bedre til at få tiden til at forslå.
***
Det er vigtigt at kende sine svage sider. Jeg ved nu ikke, om jeg vil kalde tidsoptimisme en udelukkende svag side, når det kommer til stykket. Jeg har med tiden lært at håndtere den – og komme til tiden (det er vigtigt, så man respekterer andres tid) – men vi tidsoptimister kan til gengæld være gode til at være i nuet, og for mig ville kreativiteten og spontaniteten måske ikke blomstre helt så meget, hvis tingene skulle køre alt for meget efter en snor. Det er alt sammen et spørgsmål om at kende sig selv og at finde en god balance.
***
Min strategi er at lave planer – realistiske planer, som bliver nedfældet sort på hvidt.
Så jeg bliver bedre til at nå det, jeg skal, og dermed også skabe overskud.
Vi taler både det overordnede (papir)kalenderoverblik, men også – hvor røvsygt det end kan lyde – detailplaner i form af daglige to do lister, så tingene ikke pludseligt kommer bag på mig. Det vil jeg altså sige, at jeg er rigtig god til – jeg misser meget sjældent noget og får alting gjort. Jeg skyder ikke alting til næste dag eller næste uge, men følger min plan, så der er styr på tingene.
***
Problemet er så bare, at jeg også må erkende, at vi skal helt ned på at strukturere timerne, nu hvor jeg arbejder hjemmefra og i princippet kan disponere over al tiden selv. Her skal jeg virkelig passe på, at jeg ikke lige kan nå dét og dét og dét, hvormed det hele ender i unødvendig stress.
Mit nye 2018 tiltag er derfor Jeanettes skema – lidt a la i skolen – hvor skørt og overplanlagt (og barnligt), det end kan lyde. Jeg har tænkt mig at sætte mig selv en anelse under administration og indføre fast rutine og regelmæssighed, nu hvor der ikke længere er faste arbejdstider til at sætte de overordnede rammer for det hele. Bare indtil jeg får det lært udenad. Faste tider – med indlagte planer for sengetider, hundeluftning, træning, indkøb, rengøring og andre praktiske gøremål. For, at jeg ikke hele tiden får presset mig selv, fordi jeg bilder mig selv ind, at jeg lige kan nå det ene og det andet først.
Jeg vil være en realistisk tidsoptimist – én, der har rum til at være kreativ og fuld af ideer og god til at være i nuet, men samtidig får udnyttet tiden ordentligt.
Det er lige præcis, det jeg skal! Udnytte tiden, ikke ved at nå det hele på den halve tid, men ved at gøre det vigtigste først, være forberedt, og derigennem skabe overskud til de andre ting.
Hvad med dig? Hvordan styrer og planlægger du din tid – er du god til at være på forkant og skabe overskud?
***
Lige et lille kuriosum her til sidst:
Det sjove er, at jeg er gift med en mand, som er totalt disciplineret og vanvittig god til faste rutiner. På grund af ham, så blev mit liv mere regelmæssigt for snart elleve år siden, end det nogensinde havde været (men ikke helt nok, som du kan forstå). Jeg tror, at det var een af de (mange) ting, som jeg virkelig værdsatte, og blev tiltrukket af, hos ham, og som jeg instinktivt vidste, at jeg havde brug for. Til gengæld har han måske haft godt af at få sprængt rammerne en gang i mellem og være lidt mere spontan. Det er noget af det fantastiske ved at finde den rette – at man giver plads og at man påvirker hinanden og finder én, som har lige præcis det, som man selv mangler.
