Min kreative veninde Sus kom fornyligt med disse små yndige “træer” til mig.
Hun havde simpelthen bare fjernet alle bladene på en Brændende kærlighed (i den udgave med mere fyldige blomster, som minder om rosenknopper).
Blomsten kan med al respekt ellers betegnes som en lidt gammeldags “mormorblomst”, men her er den da ikke til at stå for. Jeg synes i alt fald, det er en skøn værtindegave, som jeg fik dem der i to franske marmeladeglas.
Derudover er Brændende kærlighed en taknemmelig blomst, selv hvis man ikke har udpræget grønne fingre, som har en imponerende holdbarhed.
Tak til Sus – ideen er hermed givet videre.
