Anti-age hudpleje med øjeblikkeligt resultat

Anti-age hudpleje med øjeblikkeligt resultat

Jeg har aldrig tidligere prøvet et hudplejeprodukt, der giver så øjeblikkelige og synlige resultater som den nye serie fra IS by Innovative Skincare. IS er et såkaldt cosmeceutical mærke, der består af veldokumenterede og klinisk validerede ingredienser fra både naturen og videnskaben. Innovative skincare Instant smoothing De umiddelbart mest revolutionerende produkter i serien er naturligvis dem, der virker med det sammeINSTANT SMOOTHING GEL udglatter fine linjer og rynker, men lover samtidig at reparere huden og give langsigtede resultater. Den er en ren “Askepot-creme”, som strammer op og fylder ud, så huden vitterligt bliver synligt glattere. Mine linjer omkring mund og øjne er glattet endog rigtigt meget ud – så meget, at andre også har lagt mærke til det.
Prisen er 850 kr. for 15 ml, så man kommer selvfølgelig ikke just gratis til denne instant filler. Til gengæld skal der kun nogle få dråber til, og det er stadig både billigere og mindre dramatisk sammenlignet med fillers som fx restylane, som indsprøjes i huden. Her er der så oven i købet lovet udsigt til en langsigtet virkning.

Innovative skincare Exfoliating

Det næste produkt, jeg vil fremhæve, er den biokemiske EXFOLIATING ENZYME TREATMENT. Igen fordi den giver synlige resultater på få minutter. Huden bliver poleret, glat og babyblød, ligesom ved en professionel behandling. Igen er der også en langsigtet effekt, som vil give huden et sundere og mere ungdommelig udseende. Den er så effektiv, at den kun skal bruges hver 2. til 4. uge, hvilket gør prisen på 680 kr. mere overkommelig.

I serien findes også renseprodukt, cremer samt to solbeskyttelsescremer til ansigtet i hhv. faktor 15 og 30.
Solcremerne er absolut også værd at lægge mærke til, da de giver en ekstem beskyttelse, der forebygger hudkræft forårsaget af solskade, men dertil også reparerer cellerne og reducer fine linjer og rynker.

I Danmark distribueres IS af medico-virksomheden Noscomed til kosmetologer og privathospitaler. Produkterne kan købes direkte på Noscomed.com.

Jeg kan også varmt anbefale at starte med en professionel ansigtsbehandling med produkterne. Jeg prøvede dem selv første gang hos Art of Wellness i Kgs. Lyngby, og gik derfra med den flotteste glatte hud. For behandlinger andre steder i landet, se denne forhandlerliste.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.