Bløde lokker med Redken

Bløde lokker med Redken

Jeg skrev for noget tid siden, at min all time favorite hårplejeserie, Redken Smooth Down, er kommet i en ny version – Redken Smooth Lock.  Jeg har nu prøvet den i et par måneder, og jeg er rigtig tilfreds. “Smooth Lock” navnet er ikke ved siden af, for håret bliver meget blødt uden at blive tynget.
Serien er (mærkeligt nok) blevet tilsat en ny og stærkere duft, som det tog mig lidt tid at vænne mig til, men håret er til gengæld ultra blødt og lækkert. Når jeg ikke styler det, men bare lader det lufttørre, er det mindre kruset og falder pænere end tidligere.

Redken Smooth Lock lover at være endnu mere dybdevirkende og udglattende, afværge krus og reducere stylingtiden, men samtidig virke lettere. Den er tilsat mandelolie og et nyudviklet Hot Fuse Complex, der giver varmeaktiveret udglatning af tørt og uregerligt hår. Jeg synes, det holder (dog ikke det med stylingtiden) – og trods duften overlever serien som min favorit. Heldigvis, for jeg ville nødigt undvære især kuren, som intet andet indtil videre har kunnet måles sig med til et langt hår med naturfald som mit. Til finere hår vil den desværre nok blive en anelse tung.

Kuren fås til 199 kr. hos hairoutlet.dk

Redken Smooth Lock

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.