Genial mineralpudder nyhed
Selvom, jeg allerede har flere forskellige lækre børster til mineralpudder – og en god børste er alfa og omega – så måtte jeg eje denne her super smarte Refill-Me™ beholder/børste fra Jane Iredale. Den har nemlig flere fordele.
Børsten består af en beholder, hvori man fylder sin mineralpudder med den medfølgende lille ske. Pudderet doseres ud i penslen og sikrer, at man får et rigtigt flot – og ikke for tykt – lag mineralpudder på huden. Den er let og hurtigt at bruge, og der er ikke spild eller pudderstøv. Resultatet bliver en meget fin og ensartet hud.
Den er også ideel til at blande forskellige farver i, hvis din perfekte nuance ligger mellem to farver. Det kan også være, at man i overgangen mellem sommer og vinter har brug for en gradvis lysere farve.
Beholderen kan låses, så der ikke kommer mere pudder ud i børsten, hvilket også gør den perfekt at have i tasken eller med på rejsen.
Jeg købte børsten til 295 kr. hos min kosmetolog i Lyngby (Art of Wellness). Du kan også finde den på JaneIredale.dk.
Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage