Himmelsk rødbederøsti

Himmelsk rødbederøsti

 Normalt er rødbeder ikke ligefrem min personlige yndlingsgrøntsag. Men taler vi om en sprød røsti, er det mærkeligt nok en anden sag. Her får du mit bud med kartofler og rødbeder tilsat hvidløg og lidt parmesan. Jeg synes simpelthen, det smager himmelsk!
Rødbederøsti


Du skal bruge (til 4 personer)
Ca. 500 gram rødbeder
Ca. 500 gram kartofler, gerne bagekartofler
2 pressede fed hvidløg
1 dl revet parmesanost
Ca. 1 tsk. tørret eller frisk timian
Salt
Peber
Olie til stegning

Skræl rødbeder og kartofler.

Forkog kartoflerne i ca. 7 minutter.

Riv rødbederne og pres dem godt, så saften løber af. Riv de kogte kartofler.

Tilsæt krydderier, hvidløg og revet parmesanost og bland det hele godt sammen.

Varm olien op på en pande og fordel blandingen jævnt. Pres den lidt sammen til en pandekage. Du kan stege røstien som én stor pandekage eller 4 små.

Steg ved middel varme og vær lidt tålmodig – det kræver lidt at få pandekagen til at hænge sammen. Vær ikke for nærig med olien, og sørg for at løsne den lidt ind imellem, så den ikke brænder på. Hvis du har mod på det, kan du med fordel vende pandekagen undervejs. Den må gerne bliver mørk – den smager godt, når den bliver sprød – men naturligvis ikke sort. Husk at krydre med lidt ekstra salt og peber undervejs.

Tip Du kan evt. også vælge at bage din røsti i et smurt ovnfast fad.

Pynt eventuelt med lidt frisk timian.

IMAG1922

5 kommentarer
  1. Bente Jensby
    Bente Jensby siger:

    Hold da op det var godt!!!
    Jeg tilsatte lidt hvedemel (1-2 ss), for at få den til at hænge sammen.
    Dette bliver en af mine nye basisopskrifter, hvor jeg også vil prøve andre rodfrugter (gulerod, selleri, kålrabi) 😀
    Tak for opskriften.

    Svar
  2. Gry
    Gry siger:

    Helt ærligt – nu har jeg brugt en time på at få det til at hænge sammen. Det duer slet ikke. Øv en skidt opskrift!

    Svar
    • Jeanette Hylleborg
      Jeanette Hylleborg siger:

      Hej Gry,
      Det er jeg sørme ked af at høre. Det er lang tid siden, at jeg selv har lavet den, men jeg må selv gøre forsøget og se, om der skal laves noget om i opskriften.
      Den er lidt tricky, men det skulle selvfølgelig kunne lade sig gøre.
      Mvh Jeanette

      Svar
  3. Hylle
    Hylle siger:

    Hej Aase,

    Jeg vil mene, at du kan bruge alle former for rodfrugter til en “rodfrugterøsti” – fx persillerod, gulerod, pastinak og knoldselleri.
    Du kan også med fordel tilsætte ca. 3 spsk hvedemel og evt. et par sammenpiskede æg for at få det hele til at hænge bedre sammen.

    De bedste hilsner
    Jeanette (Hylle)

    Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.