Julen nærmer sig! Kaffekalender og julesweater til Viola er i hus

Det skader ikke at være i god tid, så nu vil jeg tillade mig at begynde at sprede lidt julestemning 🙂 Sten har har nemlig allerede fået sin julekalender med kaffekapsler til Nespressomaskinen – og Viola har fået julesweater! Du kan se begge dele længere nede. 

NB! julekalender er modtaget i gave fra Real Coffee.

Det er lige før, jeg er ved at blive ramt af julestemning allerede, men før vi aner det, er det jo også 1. december!

Julekalender med kaffekapsler fra Real Coffee er både flot og med et lækkert indhold
Først fik jeg den flotte Real Coffee julekalender med kaffekapsler ind ad døren. Jeg drikker selv kun te, men der er faktisk en enkelt låge med varm kakao til mig, og ellers kan Sten nyde to kapsler hver dag i december med forskellige varianter, mange både økologiske og fairtrade.

 

Real Coffee er en testvindende dansk producent af Nespresso kompatible kaffekapsler og har stort fokus på miljø, økologi og bæredygtighed.

 

Den flotte og dekorative kalender er en fin gaveidé til både mænd og kvinder – og fås i øvrigt også i en helt rød udgave. Den indeholder 46 kaffekapsler og 2 kakaokapsler. Du kan købe kaffe julekalenderen hos Real Coffee til 269 kr.

Julesweater til hunden

Måske var det julekalenderen, der inspirerede mig, og jeg kom i tanke om, hvordan det ikke lykkedes mig at få en julesweater til Viola sidste år. De var udsolgt alle steder, og jeg endte med at få en hjem fra en obskur kinesisk side, der (suk!) sendte den i en helt forkert størrelse.

Så i år skal det være anderledes!


Julesweateren til Viola kom i dag, den passer, og hun er så fin med den. Det skal siges, at hun INTET har imod at have jakker, sweatre eller redningsvest på. I vinterkulden holder den hende varm og tør, og derudover er det sjovt og hyggeligt at dresse hende lidt op til jul ♥

Så vi er (en lille smule) juleklar.

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.