Tid til at skifte fra sort til brun eyeliner?

Sort eller brun eyeliner til den modne hud?

Samme makeup, men med den brun/sorte eyeliner til venstre – og den sorte til højre. Forskellen er ikke stor, men den er der. Jeg har brugt en gylden mellemvej med en Black/Brown eyeliner fra Jane Iredale. Brun er mere blødt, men sort kan virker mere hårdt til den modne hud. Og det kan naturligvis gøres endnu blødere og naturligt.

 


Selvom du måske, som jeg, altid har været vild med sort eyeliner, så kommer der for de fleste et tidspunkt, hvor du kan overveje at skifte til en brun og mere blød og naturlig farve, der står flottere til en moden hud. Det behøver slet ikke være så drastisk, men gør alligevel en forskel!

Indlægget indeholder reklamelinks!

Tiden går, moden forandrer sig, og vi forandrer os. De første alderstegn viser sig ofte på den tynde og sarte hud omkring øjnene, og den sædvanlige makeup kan pludselig begynde at virke for kraftig og for hård til huden. Skygger med meget shine og perlemor, tykke lag mascara, kraftige streger og sort eyeliner eller kohl tiltrækker for meget opmærksomhed på øjeomgivelserne og virker ikke på samme måde så flatterende som tidligere.

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg stadig godt kan lide en sort eyeliner ind imellem, når jeg giver makeuppen lidt ekstra gas. Men på det sidste har jeg mere og mere fået øjnene op for den brune eyeliner og det flottere og mere bløde look, den giver. Om nogle år bærer det nok helt hen mod det brune.

Små justeringer i makeuppen til den modne hud

Ofte har vi jo en tendens til at hænge i vores vaner og gøre det, “vi plejer”. Og vi kan sagtens langt hen ad vejen blive ved med at gøre det samme, blot med små fif og justeringer til makeuppen.

* Jeg bruger fx fast en vippeserum, som giver flotte lange og kraftige vipper, i stedet for at bruge et tykt lag mascara.
* Trenden inden for makeup siger mere naturlighed og jordfarver, og det passer jo perfekt til den voksne kvinde.
* I stedet for meget kraftige læbestifter, så dup den på i stedet for, så det ikke farver så massivt (få flere professionelle makeuptips i indlægget her)
* skift fra sort til brun eyeliner og lave en mindre massiv og mere blød og udtonet streg.

Lad den øverste streg være mere bred i den yderste øjenkrog, så løfter du øjet

Om du vil have eyeliner både over og under øjet er smag og behag – jeg foretrækker begge dele. Lad den øverste streg være mere bred i den yderste øjenkrog, så løfter du øjet!


Skal det være flydende eyeliner, skal det være diskret!

Ligesom en sort eyeliner kan se for hård ud til en moden hud, så kan en skarp flydende eyeliner gøre det samme. Jeg vil dog til enhver tid anbefale Sensais nye flydende eyelinere.

Sensai Designing Liquid Eyeliner er den nemmeste flydende eyeliner, jeg nogensinde har brugt. Normalt går jeg i en lang bue udenom de flydende linere, fordi de er så bøvlede for at lægge. Men IKKE med denne her! Penslen er blød og fin, og det er blevet det nemmeste i verden at lægge en smuk og tynd streg, der er præcis og kommer helt ned i kanten – uden at være for voldsom. (Sensai eyelinere fås hos Matas – reklamelink)

Flydende brun eyeliner fra Sensai er smuk og naturlig og let at lægge.

Den flydende brune eyeliner fra Sensai, som du ser øverst, er nærmest lidt transpart og meget diskret – den er nem at lægge og et meget flot og blødt valg både til moden hud og til den trendy naturlige og jordfarvede makeup.

 

Hvis du læser med her på Qland, så ved du, at jeg har flere kæmpestore favoritter fra Sensai. Jeg ikke komme udenom deres 38° Lash Volumiser mascara og deres flydende Flawless Satin foundation. Men også deres eyelinere og brow pencils er super fantastiske (og de er endda kommet med refill).

 

Perfekte brune eyelinere

Nogle gange lander jeg midt imellem med en black/brown eyeliner fra Jane Iredale – og ellers er jeg vild med en smuk brun eyeliner i enten fast eller flydende form fra Sensai.

Gode brune eyelinere, som blyant og flydende

Tre super gode bud på brune eyelinere. Black/Brown blyant fra Jane Iredale, som giver en mellemting mellem sort og brun. Sensai gelbaseret brun eyeliner, der skrues op samt deres suveræne flydende eyeliner.

 

Fra Jane Iredale finde du en Black/Brown blyanten, der er tæt på den sorte, men alligevel lidt blødere. På min hånd længere herover er det den nederste streg. Den er en god overgang mellem det sorte og det brune.
Den er en helt almindelig blyant eyeliner, som skal spidses og den er meget let at bruge og holdbart og intens i farven. Pencil Crayon For Eyes Black / Brown koster 79 kr. hos Cocopanda.

Fra Sensai finder du den nye luksuriøse eyeliner Lasting Eyeliner Pencil i farven Deepbrown hos Matas. Den koster 265 kr., men er med refill, så du bare skifter spidsen ud.

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.