Nyt velourlook til den gamle puf

Nyt velourlook til den gamle puf

ombetrukket pufJeg er lidt draget af velour for tiden, og det dukker da også mere og mere op i boligindretningen. For år tilbage var det absolut yt, men nu kan det i den grad noget igen bl.a. på puder og puffer. Især i sort eller støvede farver, synes jeg, at det tilfører varme og elegance både til fx soveværelse eller stue.

Jeg har denne her gamle puf, som jeg – bevæbnet med en saks og en hæftemaskine – giver et nyt look en gang imellem. Det er muligvis ikke helt autoriseret, men det virker (og hvem kigger nedenunder?) – og jeg kan for et meget lille beløb og på meget kort tid give den en ny farve, striber eller blomster eller, hvad jeg nu lige har lyst til.

Så, hvis du støder på en gammel puf eller skammel på et loppemarked, eller måske endda har en stående, så rummer den måske nye sjove og nemme muligheder!

puf med velour

Jeg har valgt en støvet grålilla (puffen var hvid før), og den tilfører et smukt nyt farveelement i det ellers meget hvide og sort/hvide interiør. Velour spiller også godt sammen med – og er lidt luksuriøst – sammen med etniske ting og forskellige naturmaterialer.
Stoffet er fra Stof & Stil (80 kr. pr. m.), men den ser mere grå ud på webshoppen.

puf ombetrukket med velour

Og voila! Jeg har fået et smukt og lækkert farveelement til stuen. I sølvskålen er der tørrede lavendler, der passer perfekt i farven.

3 kommentarer
  1. anna
    anna siger:

    Hej Jeanette

    Tusind tak for dit uddybende svar. Klampenborg er så dejlig, jeg arbejder meget tæt på og når humøret er til det (og vejret) cykler jeg på arbejde gennem dyrehaven. Jeg kan godt forstå I kan lide at bo der.

    Svar
  2. anna
    anna siger:

    hej

    følger jævnligt med i din spændende blog 🙂 elsker selv at indrette. Kunne du ikke fortælle hvilken landsdel I bor I og hvad der gjorde, at I flyttede 800 meter længere ned ad gaden. fortsæt med den gode blog 🙂

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Anna,

      Hvor er det dejligt at høre, at du følger med her på Voksenlivsstil <3
      Tusind tak for det – og for din kommentar!
      Det er en meget god idé, at jeg fortæller lidt mere om, hvor jeg egentlig bor 🙂 Indtil videre vil jeg i alt fald meget gerne svare dig her.
      Min mand og jeg bor i Klampenborg, tæt på København. Vi har boet 4 år i et bjælkehus på 140 m2 tæt på Dyrehaven, hvilket vi har været meget glade for. Vi er bare os to (min mand har to voksne børn, som ikke bor hjemme), så vi ville ikke bo for stort. MEN, nu har jeg startet en webshop for lid over 3 måneder siden, og det gav pludselig mening at have mere plads. Så nu har vi i stedet købt et lidt større hus med kælder, hvor jeg kan være med Best of Nordic. At det kun ligger 800 meter væk fra det gamle hus skyldes, at vi er blevet helt vilde med området, elske at gå og løbe i Dyrehaven – og vi kunne beholde vores vaner, fitnesscenter, indkøbssteder osv.

      Skriv endelig en anden gang.

      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.