Se mit hjem i Interiør Magasinet
I dag udkommer det flotte norske boligmagasin Interiør Magasinet med en, synes jeg selv, rigtig fin efterårsraportage fra vores hjem. Det vil sige det hjem, som pudsigt nok netop i dag overdrages til de nye ejere.
Interiør Magasinet udkommer som regel først et par dage efter i Danmark, så jeg er enormt spændt på at se det færdige resultat. De har allerede løftet sløret en lille smule på Instagram og vist dette billede.
Vi boede indtil fornyligt i dette stemningsfyldte bjælkehus fra 1932. Det vil i øvrigt også kunne ses i et dansk blad til jul. Nu bor vi under 1 km. derefter, stadig i et gammelt hus (fra 1927), med de samme ting og den samme grundstemning, men i en anderledes, lysere og lidt mere klassisk ramme.
Jeg glæder mig til at kunne vise reportagen fra huset, og vender tilbage, når jeg får fingre i magasinet, som jeg i øvrigt kan anbefale at se nærmere på, hvis du er i nærheden af en velassorteret bladkiosk (fx Magasin), som fører det her i Danmark.
Der blev taget rigtigt mange flotte billeder den dag, og jeg vil også se, om fotografen Pernille Kaalund vil lade mig vise nogle af dem her på Voksenlivsstil. Reportagen er i øvrigt skrevet af Lotte Moliin, der foruden at have lanceret sit eget cool tøjmærke og står for mange smukke boligreportager til danske og udenlandske magasiner.
Hvis du synes som min stil, kan du eventuelt besøge min webshop www.bestofnordic.dk.





Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage