Sol, Sebastian – og en uges boost

Sikke nogle dejlige dage! Sommeren er kommet til Danmark så pludseligt, som man skulle tro, at den kun kan gøre det her. Jeg håber også, at du nyder det.

Jeg har været i haven, og jeg har ompottet flere af mine små stiklinger, der vokser så fint her i min stue (læs mere om mit krea spireprojekt her). En løbetur er det også blevet til – og hvor er det hele bare en større fornøjelse i sol og lune temperaturer. Jeg må dog indrømme, at jeg endnu ikke helt er tilbage i løbeformen, men jeg arbejder på sagen. Det trøster mig lidt at høre, at et par af mine andre lettere vintersløve venner, der også er 50+, kæmper lige så meget som jeg. Men vi skal nok komme efter det!

Der var også sol og varme i hjertet i går, da jeg var på Det Kgl. Teaters gamle scene og høre Sebastian. Jeg elsker små nærværende koncerter uden det store show og gejl, hvor den uforfalskede kunst får lov til at flyde. Ikke så meget koncert, hvor man kan prale med, at “man var der”, men hvor man har en oplevelse, der griber en om hjertet. Der måtte kun fotograferes under et enkelt nummer og heldigvis for det, for så kunne man koncentrere sig om at være til stede. Men jeg kan i alt fald fortælle, at den gamle scene er så smuk til fine kunstnere – og lyden er dejlig. Det burde der være meget mere af!

Du kan i øvrigt høre Sebastian rundt omkring i landet i den kommende tid. Det kan kun anbefales, hvis du er fan af hans smukke melodier, skatteøen, Nanna, Måske Ku’ vi, Du er ikke alene, m.fl. Tjek koncerterne ud her.

Og som det ofte sker, når solen viser sig i lille Danmark, så drager jeg sydpå. Men en uge på Club La Santa er nu under alle omstændigheder ikke af vejen – og sådan en optakt herhjemme er bestemt ikke at foragte.
Så nu vil jeg pakke kufferten og gå en tiltrængt uge i møde, der booster krop og sjæl med masser af sport, afslapning, bøger, sol og stikket trukket ud. Men mon ikke, I hører fra mig alligevel 🙂

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.