Jeg fik ny bil i fredags! Det vil sige, at jeg har leaset en lille sort Fiat 500, og selvom jeg kommer fra en luksusbil – som jeg skal vende tilbage til – så er jeg mindst lige så glad for min nye lille handy og feminine bil.
Jeg hentede bilen hos Djarlo Automobiler i Nærum, hvor jeg må sige, at jeg fik en helt utrolig god service! Jeg fik en lånebil i et par dage, og skal alligevel kun betale ½ leasing i januar. Og så blev den leveret med mere end en halv tank benzin til at starte på. Selv vinterdækkene er monteret på pænere fælge, end jeg havde forventet.
Egentlig har jeg ikke det store forhold til biler. Måske som kvinders forhold til biler er flest. Generelt er det vigtigere for mig, hvor jeg skal hen, end hvad jeg kører i.
Bilen skal selvfølgelig fungere og være stabil, ikke koste mig det hvide ud af øjnene, og ikke bruge for meget benzin – det bedste ville jo nok i virkeligheden være en el-bil, men det må blive næste gang.
Jeg er dog ikke mere indifferent, end at bilen da gerne må være pæn, og for første gang nogensinde er det lykkedes mig at få en sort bil. Hver gang, jeg har fået ny bil, og herunder tæller en række firmabiler i forbindelse med mine jobs, har der ikke lige kunnet leveres en sort bil inden for rimelig tid. Men nu er det altså langt om længe blevet til noget!
Jeg har haft en Fiat 500 før – en hvid med sort foldetag – og jeg følte mig også dengang veltilpas og hjemme i den lille bil. Den er sød og smart, nem at parkere og komme omkring i. Så nu er jeg tilbage efter at have været omkring noget, som burde have været en “drømmebil”.
Fra Mercedes Cabriolet til Fiat 500
For et par år siden spurgte min søde mand mig, om ikke jeg havde en drømmebil? Ærligt talt, det havde jeg ikke rigtigt, og det har jeg heller ikke i dag. Men vi talte lidt videre om det, og jeg blev revet med af stemningen og bilentusiasmen, og det endte med, at jeg fik en Mercedes SLK, sådan en smuk cabriolet, og har kørt i den i de sidste to år.
Du kan nok se, at det umiddelbart er noget af en bilmæssig nedgradering, jeg har valgt. Men biler betyder ikke så meget for mig, når det kommer til stykket. Jeg har ikke brug for at være så flot kørende, og har aldrig være overlykkelig over Mercedesen. I alt fald ikke i en grad, der modsvarer at have så relativt mange penge stående ved fortorvskanten! Og de udgifter, der kommer i vedligeholdelse (den var fra 2012) for mig, der kører 8.000 km. om året, og ofte kører med toget, er det jo nærmest hul i hovedet.
Næste bil skal være på el
Noget helt andet er klimaet og overgangen til el-biler. Jeg var bange for at brænde inde med en dyr benzinbil eller i alt fald tabe mange penge på den, fordi det går så stærkt med klimabevidstheden – og hurra for det – og fordi der kommer flere og flere fede el-biler på markedet.
Derfor har jeg også valgt at lease. Det er bekymringsløst og jeg kan skifte til el inden for et par år eller tre.
Nu har jeg nået at prøve det! At køre i en smuk og hurtig bil med mulighed for vind i håret om sommeren. Så jeg kan stadig med hånden på hjertet sige, at det ikke betyder noget for mig, for jeg er lige så lykkelig for min lille fikse Fiat 500 med glas i taget. Og pengene – dem kan jeg sagtens finde på noget andet og bedre at bruge til 🙂
I det hele taget, så er jeg taknemmelig for, at jeg er så heldig at have min egen bil, og friheden til at vælge og prioritere ♥
Når jeg nu kigger på den, ud af den regnfulde rude fra kontoret, så er jeg glad. Den har i øvrigt en søster stående på den anden side, også i sort, men med foldetag (jeg ville hellere have glas i taget denne gang). En rigtig damebil – og den kan sagtens være en drømmebil også. Vi må bare også huske at være glade for sætte pris på det, vi har!
