Tag Archive for: blå

Mantas Ezcaray – helt udover det sædvanlige

vissengroen-mantas-ezcaray

Er du stødt på plaiderne fra spanske Mantas Ezcaray? Jeg oplever igen og igen, at folk er totalt solgt, så snart de ser og mærker dem.

De er håndlavede i mohair fra angorageder af den sidste fabrik i Spanien, der laver tæpper efter gamle traditioner. De er simpelthen det blødeste og mest fluffy og lette, man kan forestille sig. At varme sig under dem, er ligesom at iføre sig den mest lækre og luksuriøse sweater.

Den grønne og den blå er helt nye og jeg synes, de giver et flot farveindspark til indretningen.

blaa-mantas-ezcaray -small
De fås også i bl.a. to grå nuancer, som er meget populære. En mørk og en gråbrun – de er begge super lækre og eksklusive.

Den multifarvede model Rozco er ofte den “de unge vil ha'” – og den er da også super cool!

mantas-ezcaray-plaid-mohair-rozco

Jeg tør virkelig godt sige, at de her spanske plaider er noget helt udover det sædvanlige! De er ikke så lette at finde i Danmark, men Beau Marché har et fint udvalg.

Min lyserøde drøm af en sofa

arne-jacobsen-sofa-lyserød.jpg

Vi har nogle overvejelser om at skifte vores store hvide flydersofa ud med en ny i et mere stramt design, hvor man samtidig kan sidde “ordentligt”. Efter, at vi har fået vores lille blå 2-personers Mingle sofa, har jeg for alvor fået smag for både de klassiske retrolinjer og flere farver i indretningen. Det er helt klart også den vej, som trenden går i boligindretningen, og selvfølgelig bliver man stille og roligt påvirket af den.

Nu er spørgsmålet så, om man skal kaste sig ud i en lyserød sofa? Jeg har en svaghed for farven, og så har vi en indretning i stuen med forskellige lænestole i grå, sort og råhvid, som kalder på en kontrast. Heldigvis har jeg en mand, som er helt ok med en lyserød sofa og sagtens kan se ideen. Han synes, det er et modigt og fedt valg, og desuden er han mand nok til at bære en lyserød sofa, siger han! Det er super cool.

Man kunne måske også gå den mere sikre vej og vælge fx en mørkeblå. Der er stadig lidt knald på farven, en god kontrast. Jeg er virkelig i tvivl og synes, det er en stor beslutning.

Arne-jacobsen-mayor

Selve sofaen er jeg helt vild med uanset farve. Jeg har åbenbart en svaghed for &Tradition, som laver nye designs og tager gamle klassikere op. Sofaen er oprindeligt designet af designet af Arne Jacobsen i 1939 til borgmesterkontoret på Søllerød Rådhus – derfor hedder modellen Mayor.

Vi har i forvejen denne barstol fra &Tradition, som jeg straks faldt for, da jeg så den første gang. Den fås forøvrigt også som taburet.

bar-stol-and-tradition-sort.jpg

Fornyligt skulle vi finde en ny standerlampe, og valget faldt igen på &Tradition og på Arne Jacobsens allerførste lampe, Bellevue fra 1929.

Bellevue-lampe-arne-jacobsen.jpg
Nu må vi se, om det bliver til en ny sofa i denne omgang – og i hvilken farve. Måske tør jeg følge drømmen og gå efter den lyserøde.
Hvad synes du?

Guide – de vigtigste modetendenser 2014-15

Modeugen og præsentationen af kollektionerne for forår/sommer 2015 er netop overstået. Samtidig er alt det nye efter/vintertøj 2014 på vej ud i butikkerne.
Her får du mit bud på de vigtigste tendenser, og hvad du bør gå efter her i efteråret – og hvad der holder til næste år.

Helt overordnet er nøgleordene NATUR og DET SMAGFULDE LOOK, med fokus på enkelheden og materialerne. Med natur mener jeg, at countrystilen er tilbage med de naturlige materialer som skind og pels (fake eller ægte), strik, plaidtern og det enkle, bløde og afdæmpede look, som ikke må være for stift.
Se bare coverbilledet fra Heartmades nye kollektion:

cover-image_heartmade 2014

FARVEMÆSSIGT er der flere flotte støvede farver på tapetet, men  sort, grå nuancer og blåt holder 100% både til vinter og igen til næste forår. I 2015 kommer blå i alle nuancer for alvor til at dominere.

STRIK er måske sæsonens allerstørste trend, bl.a. med den store cardigan, som er tilbage både med og uden bælte (glem alt om den lille cardigan i denne sæson). Generelt skal du gå efter det lækre strik og også gerne med langhåret luv.  Den store strik er flot ude over et par smalle bukser eller en nederdel.
Her en lang cardigan fra Graumanns nye kollektion:

Graumann cardigan

FRAKKER, herunder de klassiske uld – og camelfrakker, men også ternede frakker og lange frakker kommer vi til at se meget. Igen er det enkeltheden og det bløde/vamsede, der er i højsædet.

Her fra hhv. det italienske mærke MSGM fra Youheshe.com og fra Moliin Copenhagen.

uldfrakke_2014Moliin ternet frakke

SKIND er generelt en kæmpe trend i dette efterår/vinter. Leggings holder stadig, men  bukserne må meget gerne må være posede foran eller i joggingfacon som her fra Pernille Utzon:

Jogging skind- Utzon

PRINT kommer vi stadig ikke udenom. Leopardprint går igen, men nu i kombinationen blå/sortBlomsterprintet er heller ikke overstået, men det helt store bliver TERN, som jo allerede lå og lurede sidste år. Det er ofte sådan, at en trend starter i det små den ene sæson og derefter boomer den næste. Hvis du ikke lige har mod på at springe ud i ternede jakker eller bukser, så læg ud med en lækker skjorte. Skjorter er i sig selv en stor trend i efteråret.
Her en lækker ternet skjorte i countrystil fra Moliin Copenhagen:

ternet skorte-moliin

A-FACONEN er for alvor ved at slå igennem især i kjoler og nederdele. Længdemæssigt er alt tilladt, men især de korte længder holder.
Jeg er glad for, at mit forårskøb fra No. 21 stadig holder – det betaler sig at være lidt foran en gang imellem. Fås hos Youheshe.com:
No 21 a-facon

PELS, både ægte og fake, er meget stort i moden og ses alle steder, nu også som besætninger på både tøj og tilbehør.
Igen hos Heartmade har jeg fundet et super godt eksempel på både pels, tern og a-faconen:

Heartmade_efterår 2014

 

FORÅR/SOMMER 2015 vil, som man altid ser, have flere elementer fra sæsonen før, der går igen. Til gengæld må man sige, at neon-pangfarverne vil være helt døde.
Nøgleordet bliver igen enkelthed, og farveskalaen bliver afdæmpet med blå som den helt store farve. Skind kommer til at gå igen (også i lysere farver).
FRYNSER kommer vi til at se på ALT næste forår, hvor tøjet bliver kantet af med frynser på alle mulige måder. Derudover kommer vi til at se PATCH, dvs. materialemix, hvor forskellige stoffer og stofkvaliteter, blonder, skind og pels bliver samt sammen på de enkelte stykker tøj.

Og et allersidste lille tip. Hvis du (hvad enten du er mand eller kvinde) skal være helt fremme i sandalerne –  nu og mon ikke den holder til foråret – så skal det være i et par  Birkenstock med to remme i læder (gerne mørke, sorte eller blå) – og du må meget gerne have strømper i!

Birkenstock

Klassiske hits til vintergarderoben

Inden længe er det for koldt til t-shirts, og jeg har fået en idé om, at det er på tide igen at få fingre i en klassisk højhalset sort sweater. Det er et sikkert hit, ser altid flot og stiligt ud og kan bruges til alt fra stramme jeans til nederdel. Jeg er faldet over denne model fra Baum und Pferdgarten, som både er klassisk og samtidig lidt rå og uhøjtidelig med detaljer på ærmerne. Det vil være en investering, der holder flere år. 1.399 kr. hos BaumUndPferdgarten.dk

klassiske hits4

Derudover må der gerne komme lidt mere farve på i år. Den blå talte jeg allerede begejstret om sidste vinter (Tænk blåt), og farven er nu for alvor slået igennem i alle mulige smukke nuancer. Og sæt gerne blåt sammen med sort, som denne smukke nederdel fra Aiayu med dyreprint.
1.375 kr. hos HennyAndMy.dk

klassiske hits3

Også grå tegner til at blive en meget dominerende farve, og den er også altid flot og eksklusiv, både sammen med blåt og sort. Hvad med fx en grå taske?
3.000 kr. hos DecadentCopenhagen.dk

klassiske hits

Farve er der også på disse jeans, som også er fra Baum und Pferdgarten i en model, som jeg genkender fra i sommer og derfor ved sidder fantastisk godt.  De fås forøvrigt også i sort, hvis du vil køre den helt klassiske sorte stil igennem. 999 kr. hos BaumUndPferdgarten.dk

klassiske hits2

Top dit look med en fin guldhalskæde – fx denne i guldbelagt sterlingsølv fra danske Maria Black, som jeg er helt vild med. Prisen er hhv. 1.100 og 1.300 kr. for hhv. den korte og den lange hos Maria-Black.com 

klassiske hits5

De fineste fuglehuse

Den sødeste gaveidé til haveejeren lige nu må være et fuglehus fra Wildlife Garden. De er ikke kun super dekorative, men også udviklet i samarbejde med ornitologiske eksperter, så der er taget højde for fuglenes behov.
Vi har selv dette lille fuglehus, som er kombineret redekasse og foderbræt, hængende på væggen lige udenfor køkkenet, og det bebos hvert år af musvitter. Fuglehuset fås i flere farver, men nyheden i år er dette blå, som jeg synes er helt bedårende. Det ville jeg gerne eje! fuglehus-bla

 420 kr. hos Pindhus.dk

I serien findes bl.a. også det fineste foderbræt udformet som en lille lade. 579 kr. hos Pindhus.dk

foderlade-brun

 

 

 

Midnatsblå drøm fra Naja Lauf

Blåt har egentlig ikke sagt mig særligt meget i flere år, men nu rykker farven. Især synes jeg, at den midnatsblå trækker, og jeg måtte bare hen og røre denne cardigan fra Naja Lauf, da den hang på stativet og skilte sig ud. Først og fremmest på grund af farven, men da jeg så også mærkede den fantastiske lækre og bløde kvalitet (100% cashmere), var jeg solgt. Den er fint taljeret og kan bruges som en lille jakke, eller bare knappet som en bluse.

Fås på NajaLauf.com til 1.999 kr.

Hylle

Jeanette/Voksenlivsstil
fotograf: Anja Ekstrøm