Tag Archive for: la roche-porsay

Så kom der virkelig fuld power på solen, og det er blevet tid til for alvor at passe på din hud, når du bevæger dig udenfor! Her får du tips til nogle smarte, lækre og funktionelle nyheder, der kan motivere til at få brugt solbeskyttelse i dagligdagen – og samtidig alle har noget ekstra.

Indlægget indeholder reklame for de viste produkter!

Solens skadelige stråler er en af de allerstørste faktorer, når det gælder dannelsen af rynker i huden, og særligt i ansigtet, som jo er ekstra udsat. Det er derfor vigtigt, at vi husker solfaktor i ansigtet hver dag.
Dertil kommer pigmentforandringer – og i værste fald hudcancer. Vi danskere har desværre en meget stor forekomst af hudkræft, danske kvinder har en kedelig verdensrekord, måske fordi vi ikke tager solen helt alvorlig her i det kølige nord.

Den virkelig nemme!

Vichy har lanceret en fantastisk nyhed i år i deres Ideal Soleil-serie, nemlig en solspray med termalsk kildevand med bredspektret SPF30 til krop og ansigt.
Den er som en mist, og super hurtig, behagelig og nem at påføre. Den efterlader intet fedtet eller hvidt på huden. Og man skulle næsten ikke tro det, men de er ovenikøbet vandfaste.
Ideal Soleil Protective Water fås i tre varianter: En fugtgivende med hyalouronsyre, en med antioxidanter i form af blåbærekstrakt og endelig en med betakaroten, der bidrager til en flot solbrun hud.
Fås bl.a. på Apotektet.

Dem mod pigmentpletter (også på hænderne!)

Der er altså noget at gøre, hvis du har problemer med pigmentpletter, og der kommer stadig flere og flere produkter på markedet med netop det fokus. Dels er en effektiv solbeskyttelse det bedste middel til forebyggelse, men en del produkter sætter også ind på de allerede eksisterende mørke plamager og pletter, der fremkommer pga. solskader, hormoner eller alder.

Et super godt bud er den nye La Roche-Posay Pigmentclar dagcreme med SPF30 mod pigmentforandringer. Den går ikke alene ind og forebygger, men den reducerer også synligheden af pigmentforandringer og mørke pletter. Brug den på ansigt, hals og decolléte – og på oversiden af hænderne!!!
Har du nogle særlige genstridige pletter, så fås der også en serum i serien!

Det andet produkt fra La Roche-Posay, som jeg i den anledning vil fremhæve er den nye La Roche-Posay Anthelios Pigmentation solcreme. Den er med SPF50 og på samme måde udviklet til forebyggelse og reducering af pigmentforandringer – men derudover er den farvet, så du med det samme får en flottere og mere jævn hudtone. Den kan virke mørk, men tilpasser sig huden, når cremen arbejdes ind.

Den klassiske, der virker med det samme!

Nivea kan bestemt også være med i den daglige solbeskyttelse af ansigtet! En nyhed fra dem er denne Nivea Face Anti-Age & Anti-Pigments i hhv. SPF 30 og 50. Her sættes der med naturlige antioxidanter ind på forebyggelse af rynker og pigmentering. Konsistensen er let og ikke-fedtende, og duften har milde noter af klassisk Nivea, som jeg elsker.
De effektive UVA/UVB-filtre giver øjeblikkelig beskyttelse (husk ellers normalt at smøre dig ind gerne ½ time, før du skal i solen!)

Den, der booster din farve!

I luksuskategorien, men stadig til priser hos Matas, der ikke er fuldstændig vanvittige, finder vi Filorga. Nyheden fra dem er et Tan Optimiser Complex, der booster produktionen af hudens mørke pigment, melanin. Melanin er hudens eget forsvar og beskyttelse mod UV-strålerne, så dels opnår du en bedre beskyttelse – men dels også en flot solbrun farve.

Du finder det i denne olie med SPF 30 og i en tilhørende After Sun. Med det kit kan du virkelig få en flot farve, og jeg skal i den grad bruge det, når jeg om et par uger skal sydpå!

Jeg har allerede smugtestet på mine vinterblege ben i dag, og olien forsvinder hurtigt ind og giver med det samme en virkelig fin og glat hud.

Du kan finde Filorga solprodukter hos Matas her(reklamelink)

Det skal nævnes, at de alle indeholder Filorgas avancerede anti-agepleje samt hyaluronsyre. Hvis du fx er på udkig efter en plejende dagcreme med solbeskyttelse SPF50, er denne en mulighed.
295 kr. hos Matas her(reklamelink)

Dem, der booster beskyttelsen og hudkvaliteten med C-vitamin i receptstyrke!

Sidst, men ikke mindst, har vi klinikmærket pHformula, som bl.a. er eksperter i at få transporteret stabile vitaminer og andre virksomme ingredienser lang ned i huden, hvor de virkelig gør en forskel på hudens kvalitet og udseende. De har en produktlinje, hvor du kan gå all in på din solbeskyttelse, men samtidig også tilføre ekstremt meget fugt i dybden, berolige og forbedre din hudkvalitet.

Det særlige her er, hvordan du kan tilføje C-vitamin creme, VITA C 24H cream – eller den intense VITA C serum – under din solcreme, hvilket booster dit solfilter, mens du får glæde af vitaminets plejende og beskyttende antioxidative egenskaber (mod frie radikaler, pigmentpletter.
Cremen indeholder højkoncentreret C-vitamin i receptstyrke, som fugter i dybden og efter et par timer kan øge fugtniveauet i huden med over 100%.

Ovenpå kan du bruge pHformula U.V. Protect med SPF50, som udover den bredspektrede solbeskyttelse også har et højt indhold af både C- og E-vitamin samt Q10. E-vitamin er, ligesom C-vitamin, en krafigt antioxidant, som øger forsvaret i huden og beskyttelsen mod solens UV-stråler.

Hvis du vil gå hele vejen og gøre serien komplet, kan du bruge pHformulas C.C. cream SPF30, der er en let farvet creme, der udjævner hudtonen (CC betyder Color Correcting). Samtidig tilfører du igen C-vitamin, men også Retinol (A-vitamin), som væsentlig for væksten og vedligeholdelsen af overhuden, samt hyaluronsyre, som øger fugtniveauet i huden.

*****

Som du kan se, er der ingen undskyldning for ikke at passe på huden – og der er mange rigtigt gode muligheder i alle prisklasser og med forskellige ekstra egenskaber, som jeg håber, du kan lade dig inspirere af. Det vigtigste er, at vi tager solplejen alvorligt – også selvom vi bor i her i det kolde nord. Og så skal vi heller ikke glemme, at solen står helt øverst på listen, når det gælder dannelsen af rynker.

I går hørte jeg vejrværten på tv sige, at det var NU, vi skulle passe på vores vinterblege hud. Det er jo fuldstændigt rigtigt, for solen er skarp og ozonlaget er tyndt på denne årstid – så der skal altså noget solfaktor på. Men faktisk skal vi ALTID passe på vores hud. Det er en af de helt store misforståelser, at huden tåler mere sol, jo mere solbrændte vi er. Det passer ikke. Solen stråler er lige skadelige, uanset hvor meget farve, vi har.

God fornøjelse i solen ♥

Ansigtsmist – hvad er forskellen?

Ansigtsmists har virkelig vundet terræn de seneste år, og når man først har overgivet sig til dem, er de svære at undvære! Især, når man finder de helt rigtige og finder ud af, hvornår og hvordan man skal bruge dem.

Nogle mists er ren termalsk kildevand hentet langt nede under jorden og spækket med mineraler, nogle er tilsat plante- og blomsteringredienser og aktive hudplejeingredienser, nogle er den rene terapeutiske velduft, andre giver fugt og pleje til huden – og så er der de helt avancerede, som reelt noget helt andet, nemlig serum på spray.

Selv bruger jeg lidt af hvert til forskellige formål, og er er mine favoritter, som jeg p.t. har stående – de har hver deres særlige fordele og funktion, som jeg vil fortælle dig lidt om.

gode-ansigtsmists

I “gamle” dage var der masser af skintonics, hvor mange af dem virkede lidt udtørrende på huden. Dem blev jeg aldrig nogensinde venner med, men mists derimod – jeg elsker dem! De giver fugt, de beroliger og frisker op, de plejer på en nem og hurtig måde (både i ansigtet, men husk også hals og bryst!) – og nogle af dem dufter bare som en drøm.

Lad mig starte med de mest avancerede:

I forbindelse med min hudplejerutine bruger jeg den ultraavancerede Facial Nano Spray fra M2 Beauté. Det er en serum og faktisk ikke en mist, hvilket også forklarer, at vi er ovre i noget helt andet prismæssigt. Her skal du sammenlignes med serummer i stedet, og så giver det rigtig meget mening.
Jeg er overbevist om, at de virker og tilfører min hud noget ekstra for at bevare den så glat og pæn, som det nu er muligt.
m2-beaute-ultra-pure-solutions Jeg har faktisk skrevet om dem før, men først nu er jeg fundet frem til de mest effektive i serien til moden hud. De er alle fire gode og kan noget forskelligt, men skal du virkelig have fokus på age, så er det Pearl & Gold og Hyaluron & Collagen, du skal have fat i. Man kan bruge én af dem, eller sprayen dem ovenpå hinanden (først Pearl & Gold og derefter Hyaluron & Collagen har jeg ladet mig fortælle!), hvor de små nanopartikler bringer de aktive ingredienser dybt ned i huden. Det er som sagt en serum på spray, og de gør en forskel ved at tilføre hudplejen et ekstra virksomt element, som virker udjævnende og udglattende og stimulerer kollagendannelsen.

M2 nano sprayen kommer ud i den fineste forstøvning, du kan tænke dig. Derfor er den også super fantastiske og fristende at bruge som setting spray eller til at friske op i løbet af dagen. Den er dyr, så det er ikke en, man ødsler med, men heldigvis er den meget drøj i brug, for det er nærmest en lille støvsky, man bruger. M2 Beauté Faciel Nano Sprays koster 750 kr. og du kan se dem alle på deres hjemmeside her.

beaute-pacifique-mistVores egne danske Beauté Pacifique har fornyligt lanceret deres første mist i forbindelse med deres nye serie SuperFruit.  Serien henvender sig først og fremmest til dem, der ønsker at sætte ind på de første linjer og ældningstegn i huden. Det sker bl.a. med naturens egne superingredienser, tyttebær, grøn te og blade fra æbletræer med et højt indhold af antioxidanter. Desuden er Beauté Pacifique begyndt at se på, hvordan de kan efterligne vores stamceller syntetisk og dermed optimere hudens fornyelsesprocesser. Det er interessant ved denne serie, at den både sætter ind på ældning og opbygning af fugt, men også urenheder og rødme. Det ER en superserie, som vi lidt mere modne også sagtens kan kigge på. Det er en “light age-serie”, som er god til alle hudtyper, men er du mere til hard core anti-age skal du gå efter serierne med vitaminer og syrer i stedet.

Jeg har taget SuperFruit Hydrating Face Mist til mig, for den er altså virkelig god! Den har et højt indhold af antioxidanter fra tyttebær, som virker beskyttende og opstrammende. Den giver en fin friskhed og udstråling. Jeg er også vild med, at den er relativt fin i forstøvningen, og derfor er perfekt som settingspray over min mineralfoundation og til at friske lidt op i løbet af dagen, hvis jeg ser lidt tør og træt ud.
Den fås til 179 kr. hos beauté Pacifique her. Eller hos Matas her.
jurlique-mist-rose

De næste to, jeg vil vise dig er fugtgivende og balancerende og giver en spaagtig og sanselig oplevelse. Der er også lidt større mængde på, når man sprayer, så den skal ikke bruges som setting på den helt nye og fine makeup. Den er dejlig under makeuppen, og før den øvrige hudpleje, eller i løbet af dagen, når man trænger til en opkvikning. De er også fantastiske efter sport, under flyveture, når du har det varmt eller i det hele taget trænger til en opfriskning.

Jurlique mists er blevet klassikere baseret på naturlige ingredienser fra egne biodynamiske marker i Australien. Rosewater Balancing Mist er min favorit, her i en limited edition udgave, som Jurlique laver hvert år i forskellige farver og dufte. Rosenvand er et gammel kendt skønhedsmiddel, som balancerer hudens ph-værdi og virker opstrammende. Her er det ren natur og en tiltrængt lille mind-full opfrisker i løbet af dagen for mig.
50 ml. fås til 180 kr. hos Jurlique.dk. Den fine lyserøde 200 ml. Limited Edition 2017 koster 395 kr. her.

omorovicza-mistI sammen genre er denne mist fra et spændende nyt mærke, jeg først lidt har stiftet bekendtskab med. Den er fra luksusmærket Omorovicza, som baserer sig på det mineralrige vand fra de kendte ungarske termalkilder.  Deres mest populære produkt er faktisk deres mist Queen of Hungary Mist, hvor termalvandet er tilsat urter, æblepektin og blomster (igen bl.a. rose), der revitaliserer og opkvikker huden.
Her kommer der en lidt større mængde ud, når du sprayer, og igen får du duften, spaoplevelsen og løftet i løbet af dagen, når du har brug for et lille pusterum eller en opfriskning.

Prisen for Queen of Hungary Mist er 423 kr. for 100 ml hos LookFantastic.dk.
Det skal siges, at jeg fik min fra en Limited Edition Beautybox, hvor misten indgik – her fik man både den og en hel masse andet for 696 kr., og det er ikke uden grund, at det blev deres hurtigst udsolgte Limited edition box nogensinde.  Så de kan altså godt være værd at holde øje med!

termalsk-kildevand-la-roche-posay

Til sidst vil jeg nævne den 100% rene termalske kildevandsspray, som du ser fra franske apotekermærker som fx Vichy eller som her La Roche-Porsay. Her er det ene og alene vandet, som gennem det lange, lange rejse gennem bjergene beriges med en lang række mineraler som bl.a. calcium, jern, magnesium, kalium, natrium og silicium samt selen, som virker stærkt antioxidantisk.

Med Thermal Spring Water får du rent faktisk præcis samme vand, som indgår i La Roche-Prosays berømte kursted, som hvert år behandler 8.000 patienter, herunder mange børn, for hudproblemer som bl.a. eksem og psoriasis. Det er ikke kun afkølende og opfriskende på en varm dag eller ved sport, det er faktisk også PH-balancerende og medvirker til at fremskynde gendannelsen af cellerne, så det kan med fordel bruges dagligt før dine andre hudplejeprodukter.
Denne spray giver af et godt hjerte, så den er for våd af bruge som settingspray, men til alt andet, er det skønt. Prisen gør også, at der sagtens kan vandes løs, for her får du 100 ml. for ca. 75 kr. Apoteket eller på Web-apoteket her.
***
Som du ser, er der mange gode grunde til at lade én eller gerne flere mists indgå i din hudpleje eller til almindelig velvære. Til at styrke din hud, tilføre aktive ingredienser, til at fugte, køle, opfriske din makeup eller udseendet efter en hård dag. Der er masser at vælge imellem,  hver med deres styrker – til enhver smag og formål, og enhver pengepung – så det er bare med at finde dine favoritter.

Kærlig hilsen Jeanette