Tag Archive for: loafers

Cool ballerinaer med dyreprint og -hår

Nu er det blevet tid at komme ud af vinterstøvlerne. Det er endnu ikke helt sandalsæson, men lige nu – og resten af sommeren – er ballerinasko rigtigt skønne. De er nemme at gå i og du får en lækkert look med fx et par stramme jeans og en t-shirt.

Jeg kan godt lide de lidt cool modeller, som har lidt kant og er nedtonet i farverne, så de hverken bliver damede eller lillepigede. Én af de helt store trends er dyreprint og dyrehår som på denne fine ballerina fra Sofie Schnoor til 975 kr. på Ballerinas.dk.

sofie_schnoor_ballerinasko_koskind

Vi kommer ikke uden om det spanske mærke Pretty Ballerinas, som i år 90 år har produceret håndlavede sko og er nået frem til adskillige fødder i Hollywood. Her med zebramønstret ruskind  til 170€.

Pretty Ballerinas ballerinaer_zebra

Et lækkert og stilfuldt bud vil også være denne ballerina fra Stylesnob i snakeprint og laksnude til 900 kr. fra RikkeSolberg.dk.

Stylesnob_Ballerina_snake

Og til sidst – og apropos Pretty Ballerinas -er jeg fuldstændig vild med deres seje loafers i pony med leopardmønster. De er meget populære og ikke helt lette at opdrive – men kan lokaliseres på nettet hos bl.a. PrettyBallerinas.com.

Pretty Ballerinas loafers_pony_leopard

På med herreskoene

Se efter loafers, mokkasiner, slip on sneakers og i det hele taget herreinspirerede sko, som nu for alvor rykker. En af efterårets store modetendenser er det maskuline look og et musthave er sko, der gerne må være lidt tunge i det. Chunky sko, som kan være både flade eller med hæl og gerne inspireret af herresko, og som danner modvægt til den ladylike stil, der er fremme nu.

Jeg er faldet over de her lækre herreinspirerede sko fra Sofie Schnoor. De er både feminine og rå på samme tid med de små nitter, der er strøet ud, uden at det bliver for pyntet. De vil være cool til alt fra jeans til kjole. Jeg har set dem i bl.a. Magasin og hos Boozt.com.

Sofie Schnoor sko

De her loafers i leopard fra Notabene ville jeg også gerne eje – de er super seje.

leopard loafers

Filippa K og Bruuns Bazaar er også med på den bølgen med endnu mere tunge herreinspirerede sko, som vil se meget mere lækre ud end du måske umiddelbart forestiller dig til tykke strømpebukser eller til jeans og en grov strik. Og så vil de være rigtigt dejlige, når sne og slud for alvor rammer os.

fillipa KBruuns Bazaar