På med herreskoene
Se efter loafers, mokkasiner, slip on sneakers og i det hele taget herreinspirerede sko, som nu for alvor rykker. En af efterårets store modetendenser er det maskuline look og et musthave er sko, der gerne må være lidt tunge i det. Chunky sko, som kan være både flade eller med hæl og gerne inspireret af herresko, og som danner modvægt til den ladylike stil, der er fremme nu.
Jeg er faldet over de her lækre herreinspirerede sko fra Sofie Schnoor. De er både feminine og rå på samme tid med de små nitter, der er strøet ud, uden at det bliver for pyntet. De vil være cool til alt fra jeans til kjole. Jeg har set dem i bl.a. Magasin og hos Boozt.com.
De her loafers i leopard fra Notabene ville jeg også gerne eje – de er super seje.
Filippa K og Bruuns Bazaar er også med på den bølgen med endnu mere tunge herreinspirerede sko, som vil se meget mere lækre ud end du måske umiddelbart forestiller dig til tykke strømpebukser eller til jeans og en grov strik. Og så vil de være rigtigt dejlige, når sne og slud for alvor rammer os.








Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage