Nyt megahit fra Moroccanoil!

I serien af efterårets udvalgte beautynyheder er jeg kommet til Moroccanoil, der med deres nye Dry Shampoo uden tvivl har lavet et nyt megahit! (deres hårolie, Moroccanoil Treatment, som har gået sin sejrsgang siden lanceringen i 2006, er stadig blandt mine egne allerstørste favoritter til pleje og styling af håret).

Jeg gør opmærksom på, at produktet er modtaget i gave til test!

Moroccanoil Dry Shampoo’erne kom ud i Danmark i august, og er i realiteten meget mere end en tørshampoo. For det første er der to udgaver tilpasset henholdsvis lyst og mørkt hår. For det andet, er den i dén grad også et fantastisk stylingprodukt, der giver både friskhed, lethed og struktur til håret, og som jeg kan sagtens finde på at bruge i nyvasket hår!

Moroccanoil tørshampoo
Tørshampooen fra Moroccanoil findes i to versioner til henholdsvis lyst og mørkt hår:
Dry shampoo Light Tones har en smule lilla farve, som dæmper gule toner.
Dry Shampoo Dark Tones er nude i stedet for den klassiske hvide, vi normalt kender fra tørshampooer, og giver derfor ikke et hvidligt, pudret skær i mørkt hår.

 

Jeg bruger tørshampooen til lyst hår i mit mellemblonde hår med naturlige grå striber. Ved et normalt hurtigt opfriskende brug eller til at style håret, skal man ikke være nervøs for, at farven lægger sig synligt og markant på håret, men hvis man midlertidigt vil dække gyldne toner, så giver man den bare et ekstra lag, som du ser på billederne her.

Moroccanoil dry shampoo lyst hår

Moroccanoil Dry Shampoo absorberer fedt og eventuelle produktrester og lugt i håret ved hjælp af en ultrafin risstivelse, så det får præcis den renhed og friskhed, som en tørshampoo skal give. Men, som sagt, kan det så meget mere end det – som stylingprodukt, til dæmpning af gyldne toner i lyst hår, og til at undgå hvid tørshampoo i mørkt hår. Endelig er den naturligvis også beriget med Moroccanoils plejende signaturingrediens arganolie. Og så topper den lige med at give UV-beskyttelse!

Jeg kan ikke sige andet, end at Moroccanoil har ramt plet igen!

 

4 replies
  1. Tinna G
    Tinna G says:

    Hej Tina. Jeg er meget interesseret i at prøve moroccanoil og moroccanoil shampoo men hvad synes du om det. Står lidt mellem at prøve ren argan olie fra billig-arganolier.dk eller moroccanoil men lidt i tvivl om det skal være det ene eller andet. Hvad er dine erfaringer? Gør det noget godt for dit hår synes du? Kh Tinna

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Kære Tinna,
      Hvis du spørger mig, er der intet, der slår Moroccanoils olie. Mange rene arganolier fedter og har slet ikke den samme unikke effekt. I Moroccanoil er der bl.a. silikone, hvilket nogle kritiserer, men for mig netop er med til at gøre produktet unikt. Silikone er ikke farligt eller dårligt, men tværtimod eminent til at lægge sig om hårstråene, samle dem og beskytte dem. Så der er altså en specielt formular. Så her ville jeg ikke være i tvivl.

      Deres shampooer er også rigtigt gode og plejende, men synes du, at du skal vælge eet produkt i første omgang, så start med olien og se, hvad du synes.
      Mit hår kræver en conditioner, helst en kur, også, men det afhænger jo helt af hårtype – også hvilken af deres serier, du skal vælge.

      KH Jeanette

      Svar
  2. tina/mormormedstiletter
    tina/mormormedstiletter says:

    Det skal jeg købe i dag!
    Lækkert med de sidegevinster den giver i forhold til andre tørshampoo’s

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.