Uge 24 – Fokus og Favoritter!
I denne uge var det så hjem igen til hverdagen efter ferien og smukke Como (læs mere her). Allerførst møde med maler og gulvmand i det nye hus. Beslutninger, beslutninger, beslutninger!!!!
Nu handler det om lud, pigmentering, olie, sæbe og lak. Jeg kommer tilbage en gang i næste uge og viser dig vores gulve – tre forskellige, et for hver etage – og hvad der kommer til at ske med dem.
Lige nu kan det virke ret kaotisk, der arbejdes på det hele, og alle ender er løse, men jeg trøster mig med, at det ikke varer længe, før det hele vil begynde at tage form.
Der arbejdes også hos Multiform ovre i Kibæk, og jeg kan ikke lade være med at smile bredt, når jeg ser på det her billedet – det er VORES nye køkken in the making! Jubiiii, det bliver så flot ♥ (du kan se tegningen her).
Der er heldigvis rigtig stor interesse for vores nuværende hus og mange fremvisninger i denne tid. Så må vi ud af huset – og har en god undskyldning for en dejlig gå- eller cykeltur. Viola har ikke glemt fra sidste sommer at sidde pænt i cykelkurven, hvor hun nyder at have vind i håret og se på alt, hvad vi suser forbi.
Forleden passede fremvisningen lige med en tur til Eremitageslottet og retur 🙂
♥♥♥♥♥
I løbet af ugen har jeg været til adskillige pressemøder, så jeg kan følge med i alt det nye der sker på bl.a. beautyfronten. Jeg har SÅ mange lækkerier på linet op til dig, og der er indlæg på vej om interessante nyheder fra blandt andre Beauté Pacifique, Hair Lust, Exuviance og pHformula.
Til pressemøder og events møder jeg også et dejlig netværk at kvinder fra både de trykte medier og andre bloggere.
Her er det søde Ib (Heidi Ankersen) fra bloggen IbbyHeart. Hun har et stort hjerte♥ – og er en kæmpe hundeelsker. Så jeg synes lige, at du skal se det her fantastiske billede af hende og Viola.
Ib skriver åbenhjertigt og ærligt om det, hun kalder sit uperfekte liv, som bl.a. indebærer et dagligt fokus på holde hendes sclerose fra døren, men også om skønhed og helse. Kig indenfor på hendes blog her.
Det lækre og topmoderne interiør, som billedet er taget i, er i øvrigt fra Office Club, som er et af de hotteste locations til events i København lige nu. Det hører hjemme i et gammelt historisk og totalrenoveret palæ ved Kongens Nytorv, Harsdorffs Hus.
Du skal lige se et par eksempler på, hvordan de på den mest trendy vis har mikset farver, stilarter og materialer.
Som du nok kan se, så dannede stedet den perfekte ramme for italienske Alessi, der viste deres nye kollektion af dufte til hjemmet i form af både lys, sprays og diffusere, der i stedet for de sædvanlige træpinde er udformet som smukke grene og blade fra naturen. Meget elegant!
5 dufte, The Five Seasons, mine favoritter hedder Hmm og Ahhh…men der er også Grrr, Shhh og Brrr.
Ugens favoritter!
I denne uge synes jeg, at det skal være et makeup-produkt, der skal fremhæves.
Her i sommertiden, er det ofte en lidt lettere makeup, jeg tyr til. En lidt mindre dækkende foundation, mineralpudder eller CC-creme.
Til gengæld vil jeg gerne en gang imellem give lidt mere shine til sommerlooket.
På billedet kan du se de steder, hvor man typisk kan lægge sin highlighter, så den reflekterer lyset og fremhæver de “høje” steder i ansigtet.
Jeg bruger den selv øverst på kindbenet, en lille smule på næseryggen, men også lige over læberne på midten af amorbuen og en gang imellem under øjenbrynene for at løfte looket.
En af mine absolutte favoritter er Sensais cremede Supreme Illuminator, som er let at bruge og giver en naturlig fin reflektion af lyset og et løft af ansigtet ved at lægge den på de viste steder. (det er også fra Sensai, jeg har snuppet den fine illustration).
Brug den ovenpå din foundation, hvis du vil lave et mere markant look, hvor du leger med at forme ansigtet med lyset – eller brug den under din foundation for et mere naturligt look. Du kan også bruge den på den rene hud, hvis du ikke bruger foundation, men gerne vil give lys og liv til ansigtet.
Sensai er i den hele taget et kæmpe favorit hos mig, når det kommer til basen for den perfekte makeup – deres foundations er uovertrufne, og det samme gælder alt fra start til slut, fra concealer til pudder.
♥♥♥♥♥
Nu er det tid til at nyde søndagen. Om lidt er der åbent hus, og vi er ude af døren. Solen er begyndt at titte frem, og mon ikke dagen kalder på en sejltur. Jeg er i gang med Knud Romers nye fantastiske roman Kort over paradis, så den må med – faktisk har jeg tænkt på, at hans ord vugger som bølgerne på havet, så det må være det perfekte sted at nyde bogen (anmeldelse følger naturligvis).
Med ønske om en dejlig dag og en forrygende ny uge ♥
Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage